Jagten på kemikalierne

Opgaver

Mode og junk – hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

  • Vælg en type kemikalier, som bliver diskuteret i EU og ofte bliver nævnt i medierne. Det kunne være fluorstoffer i eksempelvis pizza-bakker, parabener i cremer og kosmetik, bispenol A i dåsemad og Roundup (glyfosat) på markerne. Undersøg, hvad status er. Hvad er planerne for at regulere/forbyde det? Hvordan forholder den danske regering sig til det og hvorfor?
  • Gå i grupper, som repræsenterer for eksempel 1) industrien, 2) miljøorganisationer, 3) EU-parlamentarikere fra forskellige politiske grupper og 4) en EU-kommissær. Diskutér fordele og ulemper ved den nuværende kemikalielovgivning og ved en eventuel kommende lovgivning, som forbyder stoffet helt. Byg argumenterne ud fra de tre forskellige rapporter, videooptagelserne og jeres egen research i avisartikler og andet materiale.
  • Se dokumentaren ”Kampen om kemikalierne” fra 2008. Den giver et indblik i, hvordan lobbyismen fungerer i EU, og handler om vedtagelsen af den dengang nye kemikalielov, REACH. Undersøg, hvad der siden er sket på området. Hvor langt er EU nået siden 2008? Hvilke sager har trukket lovgivningen i hvilke retninger? Hvilke interessenter har været på banen? Hvad er den allernyeste udvikling? Hvilke kommissærer har haft betydning for den udvikling? Har skift af kommissærer og nye resultater ved EU-valg betydet noget for kemikalie-området? Hvis ja, hvordan?
  • Hvis frihandelsaftalen mellem USA og EU (TTIP) bliver en realitet, hvilken effekt kan det så få på den nuværende og fremtidige kemikalie-lovgivning i EU? Kan EU opretholde lovgivningen? Hvor stor forskel er der på amerikansk og EU-kemikalielovgivning? Hvilke stoffer kunne især blive et diskussionsemne? Diskutér for og imod TTIP ud fra et kemikalie-synspunkt.

Fra losseplads til genbrug – cirkulær økonomi

  • Hvilke sektorer og virksomheder har fordel af den cirkulære økonomi, og hvilke kunne være imod det? Hvorfor? Hvad kan de gøre for at tilpasse sig/forberede sig på en kommende lovgivning? Kom med eksempler. 
  • Hvordan passer initiativer, der fremmer reparationer, ind i den cirkulære økonomi?
  • Undersøg, hvad EU-pakkens handlingsplan konkret går ud på. Hvem skal gøre hvad? Hvad bliver lovpligtigt? Og hvad er konsekvenserne, hvis landet ikke overholder det? 
  • Rundtomkring i Europa har flere og flere fået øjnene op for, at ressourcerne er ved at slippe op, og at vi skal gøre noget ved det. Byhaver, reparations-caféer, byttemarkeder og madspilds-apps er en del af en nyere tendens. Men har initiativer på græsrodsniveau effekt på EU’s beslutninger og lovgivning? Hvordan/hvorfor ikke? Giv eksempler på, hvor det er lykkedes/ikke lykkedes?
  • Hvilke danske EU-parlamentarikere arbejder med cirkulær økonomi-pakken? Hvilke udvalg arbejder med det?
  • Opfind selv et koncept eller produkt, der egner sig til at indgå i den cirkulære økonomi. Udarbejd en produktbeskrivelse, der indeholder en forklaring af produktets potentiale i den cirkulære økonomi.

Klodens nye plage – plastik

  • Diskuter, hvad årsagerne kan være til, at det går så langsomt med at få lovgivning på plads, som vil mindske forureningen med plastik.
  • Hvem har indflydelse på beslutningsprocesserne i EU, ud over EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet? (Diskutér her, hvilken rolle lobbyister har – både industriens og miljøorganisationernes).
  • Hvilke EU-parlamentarikere og grupper i Europa-Parlamentet arbejder med plastikforurening? Undersøg hvordan de er organiseret på tværs af lande og partier. Hvordan arbejder de med fokusområdet inden for de forskellige grupper?