Åbn undermenuer...

Forlaget Columbus Fond

Samfundsfagsnyts Forlags Fond, der i dag hedder Forlaget Columbus Fond, blev oprettet i 1984, og siden da har fondsbestyrelsen kunnet bevilge støtte i henhold til Fondens formålsparagraf (paragraf 2 i fundatsen).
Den lyder i sin helhed:



"Fondens formål er
:

  • a. at drive forlagsvirksomhed til at sikre udgivelse af undervisningsmateriale til studiebrug i samfundsmæssige fag ved ungdoms- og voksenuddannelser samt at udgive tidsskrifter for lærere i de nævnte samfundsmæssige fag,

  • b. at yde støtte til forfattere af materiale, som angivet under pkt. a, gennem stipendier, tilskud til orlov eller på anden måde,
  • 
c. at yde tilskud til offentliggørelse af resultater af pædagogiske erfaringer ved undervisning samt til forskningsprojekter vedrørende samme og at yde støtte til den samfundsmæssige og faglige debat i samfundet."

Forlaget

Det primære formål med fonden er at udgive gode og billige bøger om samfundsfaglige emner til brug i voksen- og ungdomsundervisningen. Forlagsvirksomheden er endvidere den økonomiske forudsætning for, at der kan oparbejdes en rådighedskapital, som kan uddeles til andre formål. Fondsbestyrelsen betragter det derfor som sin hovedopgave at fastholde og udbygge det økonomiske grundlag for fondens forlagsvirksomhed. Læs mere under menuen i venstre side.