Åbn undermenuer...

Kurset er afholdt

Her finder du materialet fra kurset:

  • Peter Fibiger Bangs oplæg om imperier
  • Anders Hassings oplæg om historie, samfundsfag og den gode opgaveformulering
  • Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensens oplæg om sorte i USA
  • Kristian Gustavussens oplæg om bysociologi
  • Karen Steller Bjerregaards oplæg om erindringshistorie
  • Berit Nielsen og Katinka Stenbjørns oplæg om Kina i Afrika

Studieretningskursus 2015:

SRP med historie og samfundsfag

SRP-sæsonen er i gang, og en ofte yndet fagkombination er Historie og Samfundsfag. Hvordan laver man den gode opgaveformulering, der både giver et vellykket fagsamspil og plads til fagene hver især? Hvilke interessante nye emner kan bringes på banen, og hvordan kan klassiske tematikker få en ny vinkel? Hvor finder lærere og lever inspiration til materialesøgning og gode problemstillinger?

Kursusudbyder
FALS og Historielærerforeningen i samarbejde med Forlaget Columbus

Formål
Hvilke problemstillinger i krydsfeltet historie og samfundsfag er velegnede til opgaveskrivning og undervisning netop nu?
Hvordan arbejder man fordelagtigt på tværs af de to fag, som er så ens og alligevel så forskellige?
Hvordan integreres fagene i SRP, så begge fag er solidt repræsenteret?
Dette kursus henvender sig til en af de mest udbredte fagkombinationer i ungdomsuddannelsernes studieretninger og en yndet fagkombination i SRP og AT. Få faglig inspiration, gode ideer og konkrete opgaver med hjem til undervisningen og tips og tricks til den gode opgaveformulering i SRP-sæsonen.

Målgruppe
Undervisere i Historie og/eller Samfundsfag på de gymnasiale uddannelser.

Indhold
10.00 Velkomst og kaffe/the

10.05-11.05 Peter Fibiger Bang: Imperiernes verdenshistorie fra oldtid til … nutid?
Faglig inspiration og det store overblik: Et imperie-perspektiv på fortid og nutid giver nye synsvinkler, der både kan anlægges i historie og samfundsfag. Peter Fibiger Bang er lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, leder af et nyt, stort forskningsprojekt om imperier og fast skribent ved Weekendavisen.

11.05-11.20 Pause

11.20-12.15 v. Anders Hassing: Historie, samfundsfag og den gode opgaveformulering
Historie og Samfundsfag er ”søsterfag”, men også meget forskellige. Hvordan kan de samarbejde i SRP på en vellykket måde, uden at forskellene udviskes? Hvordan kan opgaveformuleringer i SRP formuleres, så eleven tydeligt kan få begge fag i spil? Anders Hassing er lektor i begge fag ved Ørestad Gymnasium og direktør for Forlaget Columbus. Han har i en årrække været SRP-censor i både samfundsfag og historie og redigeret undervisningsmaterialer til begge fag.

12.15-13.15 frokost

13.15-14.15 To oplæg/workshopper, som deltagerne vælger imellem:

Workshop 1: Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: Det amerikanske racespørgsmål som tema i historie- og samfundsfagsundervisningen og SRP.
Forfatterne har mange års undervisningserfaring fra gymnasiet og er bl.a. medforfattere til den nye bog Dream on? til historie, samfundsfag og engelsk.

Workshop 2: Kristian Gustavussen: Byen som undersøgelsesobjekt i undervisning og opgaveskrivning.
Kristian Gustavussen er lektor i samfundsfag og historie ved Christianshavns Gymnasium og medforfatter til Blik på byen – introduktion til bysociologi.

14.15-14.30 Pause

14.30-15.30 To oplæg/workshopper, som deltagerne vælger imellem:

Workshop 3: Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn: Kina i Afrika.
Emnet med en spidsvinklet problemstilling giver muligheder for at arbejde med en aktuel 3. verdens-problemstilling. Begge oplægsholderne er cand.scient.pol. med speciale i international politik.

Workshop 4: Karen Steller Bjerregaard: Erindringshistorie og erindringspolitik: Problemstillinger til undervisningen og større skriftlige opgaver.
Karen Steller Bjerregaard er ph.d. og lektor i historie og samfundsfag ved Hvidovre Gymnasium og har bl.a. beskæftiget sig indgående med erindringshistorie.

15.30-16.00 Fælles afslutning

Tid og sted
21. oktober 2015 kl. 10-16 i auditoriet på Fredericia Gymnasium

Pris
Kr. 1200,- (ekskl. moms) inkl. forplejning og et eksemplar af den nye bog Dream on?

Tilmelding
mail senest fredag den 10. oktober.

Skriv "Kursustilmelding" i emnefeltet og oplys ved tilmelding:

  • Navn
  • E-mail
  • Ansættelsessted
  • Fag du underviser i
  • Skolens EAN-nr.
  • Hvilke to workshopper du ønsker at deltage i

Bøger til historie og samfundsfag

Se alle 6
Imperier - fra oldtid til nutid
Verdenshistorien belyst ved imperier: Overblik, sammenhæng...
Læg i kurvGå til kurv
Dream on?
I 1963 formulerede Martin Luther King sin drøm mht....
Læg i kurvGå til kurv
Blik på byen - introduktion til bysociologi
Hvordan studerer man byer - samfundsfagligt set? Blik på...
Læg i kurvGå til kurv
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel
BOGEN ER MIDLERTIDIGT UDSOLGT FRA FORLAGET. Hvorfor afholdes...
Læg i kurvGå til kurv
Fra fortid til historie
’Fra fortid til historie’ handler om historiefagets...
Læg i kurvGå til kurv
Kina i Afrika (single)
Hvad kan forklare Kinas heftige engagement på det afrikanske...