70 historiske genstande

Bøger

Arbejdsarket om bøger kan du bruge til at undersøge bøger, der er trykt hos en bogtrykker og indbundet hos en bogbinder før 1900-tallets industrielle bogproduktion. Det kan være alt fra romaner til skudsmålsbøger. Arbejdsarket bygger på sproghistorisk metode, der undersøger bogen som en historisk genstand (i modsætning til det litterære værk): Den fysiske bog opfattes som medskaber af mening, ikke blot som bærer af et litterært indhold, de ikke-sproglige udtryk bliver til medskabere af betydning.

1. Hold bogen i hænderne og læs i den. Hvordan skal bogen holdes for at føles bekvemt: På et bord? I skødet? Hvordan føles bogsiderne og bogens omslag mod huden? Er det behageligt at læse i bogen, eller er det anstrengende for øjnene? Kan du læse, hvad der står?
2. Fysisk fremtræden: Hvor stor er bogen? Er det en, du kan have på din person, i en lomme, eller kræver den en hel bogreol? Bøger blev oftest sorteret efter størrelse i 1700-tallets biblioteker. De store var finest og dyrest, fordi de krævede mest papir. Folio er foldet én gang, (4 siders tryk), og kvart to gange (8 siders tryk) bruger meget papir og er fornemt. Oktav er foldet tre gange (16 sider). Duo og dez (24 sider pr. ark) blev set som moderne og brugervenligt og brugt til romaner.
3. Er der illustrationer, et andet ord for billeder, i bogen? De gør bogen dyrere. Viser illustrationerne et portræt af forfatteren? (typisk på frontispicen, siden overfor titelbladet, forsider blev ikke brugt oprindeligt). Lange titler er en slags reklamer for bogens indhold. Fremhævede ord bruges af bogbinderen på bogryggene. Er illustrationerne forklarende, f.eks. landkort, dyrearter? Viser illustrationerne dele af handlingen (plotinspirerede illustrationer)? Er billederne udført som træsnit eller kobberstik? Træsnit kunne trykkes sammen med bogen, kobberstik skulle sættes ind senere og var derfor dyrere. Skulle de farvelægges, var de endnu dyrere.
4. Hvilken skrifttype benyttes i bogen? Valget stod mellem antikva, som vi bruger i dag og frakturskriften, også kendt som gotiske bogstaver. Frakturskriften var Luthers valg til bibeloversættelsen og er knyttet til de protestantiske skrifter og til det germanske sprogområde. Antikva blev brugt af den katolske kirke og er knyttet til de romanske sprog og til oplysningstiden. Skrifttypen bredte sig i 1700-tallet med en pause i starten af 1800-tallet. I Danmark blev den mere populær efter første slesvigske krig. I Tyskland blev antikva den officielle skrifttype i 1910. Hvilket sprog er bogen trykt på?
5. Hvilket materiale er bogen indbundet i? Hvem har valgt materialet? Har det været dyrt eller billigt?
6. Hvem har trykt og hvem har solgt bogen? Er der navn eller et ex-libris i bogen eller andre tegn på, hvem der har ejet den? Hvor har du fundet bogen?
7. Har nogen bestemt bogens udseende og udbredelse, eller er den et resultat af det frie marked? Hvem har udstedt et eventuelt påbud eller forbud mod bogen eller en lovgivning, der regulerede brugen af den? Hvad var i så fald begrundelsen?
8. Hvilken historisk problemstilling kan bogen være med til at belyse?