Forlaget Columbus

70 historiske genstande

Skulpturer

Du kan bruge dette arbejdsark til at undersøge historiske genstande såsom skulpturer. Skulpturer kan være alt fra bronzestatuer af Frederik 7. til krigsgrave fra 2. verdenskrig. Måske er de samtidig erindringssteder, medier eller brugsgenstande. Også andre historiske genstande, såsom skakbrikker eller hornminer, har skulpturelle træk og kan analyseres som skulpturer. Måske kan du have glæde af at inddrage arbejdsarkene om erindringssteder eller design, alt efter valget af genstand.

  1. Beskriv skulpturen grundigt: Hvor stor er den i forhold til dig selv? Har den en sokkel? Er det en skulptur, som du bare kigger på, eller en skulptur, som du må bruge til at sidde på, spille med eller får lyst til at røre ved? Hvordan spiller skulpturen sammen med sine omgivelser? Indgår skulpturen som en del af en større helhed, eller står den alene?
  2. Hvad forestiller skulpturen? Er der tekst på selve skulpturen eller på soklen? Kan du stadig læse, hvad der står? Er skulpturen forsynet med henvisninger til eksempelvis krig eller fred, eller andre oplagte associationer? Er der symboler, flag, våbenskjold eller andet at se på skulpturen?
  3. Hvis skulpturen er en statue af et menneske: Hvilket kropsudtryk og blikretning har statuen i så fald? Er statuen nøgen, uniformeret eller iført anden beklædning, og har den våben eller andet udstyr?
  4. Er skulpturens udtryk præget af statisk ro med lodrette og vandrette linjer eller af dynamisk bevægelse båret af diagonale linjer? Lukker skulpturen sig sammen om sig selv, eller henvender den sig åbent til dig?
  5. Hvem har udført skulpturen? Hvilke materialer er skulpturen fremstillet af? Med hvilken teknologi?
  6. Hvem har bestemt, hvem statuen/ hvad skulpturen skal forestille, og hvordan skulpturen skal se ud? Hvem har bestilt og betalt skulpturen? Hvad var formålet med at købe skulpturen?
  7. Hvem har bestemt, hvor skulpturen/statuen skal stå? Har placeringen en særlig symbolsk betydning?
  8. Hvilke historiske problemstillinger kan skulpturen være med til at belyse?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)