Opgave 4.1 – 1.Verdenskrig: Sandt eller falsk?
Hvilke af følgende udsagn om 1. Verdenskrig er rigtige:
- Krigen varede fra 1908-1912
- I konflikten stod tripple-ententen og dets allierede over for centralmagterne og deres allierede
- Danmark var allieret med tripple-ententen
- Der blev kæmpet til lands, til vands og i luften
- De fleste militære og civile tab skete i kampen til søs
- De krigsførende lande udkæmpede krigen med gammelkendte teknologier
- Hovedparten af krigshandlingerne foregik i Europa, men der blev også kæmpet på andre kontinenter
- Danmark var neutralt under 1.Verdenskrig og søgte en balancegang i forhold til Storbritannien og Tyskland ved bl.a. at levere fødevareforsyninger til begge sider.
Opgave 4.2 – Krigens vilkår til søs
Vurder følgende udsagn og find ud af, om det kan passe at….
- fra briternes side handlede det om at blokere fødevarer og råstoffer i at nå frem til den tyske befolkning og krigsproduktion og derigennem udsulte og isolere Tyskland
- til søs satsede tyskerne på ubådsangreb, der skulle forhindre forsyninger i at nå frem til de britiske øer
- allerede fra krigens begyndelse førte man fra tysk side uindskrænket ubådskrig, hvor også neutrale fartøjer bevidst blev sænket
- indtil Tyskland skiftede militærstrategi til uindskrænket ubådskrig, var de danske tab til søs mindre end i de senere år af krigen
- at der i starten af krigen blev udvist større ’ridderlighed’ fra de tyske ubådskaptajner
- at det ofte aldrig blev opklaret, hvad der var sket, når skibe gik ned under krigen
- angrebene på handelsskibe og fiskerifartøjer medførte en del anti-britiske følelser blandt de danske søfolk
- krigssejlersyndromet kan sidestilles med, hvad man i dag kalder for en posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- risikoen for at påsejle en mine var ikke så stor, da der forelå præcise kort over placeringen af minerne
- sejladsen med varer og passagerer steg voldsomt, da man nåede mere, fordi man skulle skynde sig i konvojsejlads og samtidig komme hurtigt igennem minefelter.
Opgave 4.3 – Regulering af søfarten under verdenskrigene
Under de to verdenskrige greb den danske stat aktivt ind i økonomien af udenrigspolitiske hensyn og for at sikre forsyningssikkerheden. Men hvilke konkrete tiltag lavede den danske stat specifikt i forhold til dansk søfart?
- Tildelte brændstof til udvalgte rederier, så de kunne sejle
- Oprettede et fragtnævn, der koordinerede og regulerede søfarten
- Afskaffede skattepligten for de danske rederier
- Stillede kapital til rådighed, så der kunne oprettes de nødvendige krigsforsikringer for de skibe der ville sejle
- Bestemte maksimalpriser på visse fragtruter
- Tvangsudskrev bønder og industriarbejdere til at sejle med skibene
- Sørgede for at der var skibe nok til kunne klare eksportsejladsen til Storbritannien.
Opgave 4.4 – Mellemkrigstiden
Hvilke af følgende udsagn er rigtige?
- 1.Verdenskrig blev efterfulgt af et kortvarigt økonomisk opsving, som også kom søfartserhvervet til gode
- Perioden 1919-1939 var præget af stærke spændinger mellem demokratiske og autoritære ideologier
- I Danmark bakkede et stort flertal af befolkningen op om det parlamentariske demokrati inklusiv de største dominerende partier
- 1930’erne var præget af et stærkt globalt økonomisk opsving og en stigende verdenshandel, efterspørgsel og produktion, der pressede arbejdsløsheden i bund i Danmark
- Staterne indførte en række protektionistiske tiltag, der bidrog til at verdenshandlen blev liberaliseret
- Skiftende danske regeringer førte en neutralitetspolitik, hvor landet tilpassede sig de europæiske stormagter, nedrustede og søgte internationalt samarbejde gennem Folkeforbundet
- I mellemkrigstiden arbejdede der på tidspunkter mellem 12.000-14.000 på de danske skibsværfter
- Set i forhold til udlandet var skibene i den danske handelsflåde relativ nye og moderne
- Rederierne var i 1930’erne presset af en faldende landbrugseksport og fragtpriser
- Søfarten var dels præget af uenigheder mellem rederierne og de faglige organisationer og dels af uenigheder mellem socialdemokrater og kommunister
- Søfolk i den danske handelsflåde fik generelt store lønstigninger og nedsat arbejdstid i 1930’erne
- Danske søfolk udgjorde et stort mindretal blandt de danskere, som deltog i den spanske borgerkrig.
Opgave 4.5 – Samarbejde og modstand
Hvilke af følgende udsagn om besættelsestiden er sande?
- Danmark blev invaderet af Tyskland d. 9. april 1940 og overgav sig efter kort tid og spredte kampe til den tyske besættelsesmagt
- Den tyske besættelse handlede først og fremmest om at bruge Danmark som et springbræt til en invasion af Sverige
- Den danske orlogsflådes skibe blev stort set alle sænket i forbindelse med den tyske invasion
- Det Danske Råd i London var uenig i den førte politik fra den siddende danske regering
- Frem til d. 29. august 1943 blev landet formelt styret af brede samlingsregeringer, der indgik i et samarbejde med de tyske myndigheder
- De fleste danske handelsskibe søgte ved besættelsen mod fransk eller spansk havn
- Flere tusinde danske sømænd valgte at sejle for de allierede under 2.Verdenskrig og var væk fra deres familier i flere år
- Den danske stat sørgede for løn- eller arbejdsunderstøttelse til de sømænd som enten sejlede for de allierede eller var blevet arbejdsløse, da de afmønstrede
- Blandt de sømænd som sejlede på danske handelsskibe under tysk kontrol, enten i indre danske farvande eller længere bort, så man ikke noget tab af menneskeliv
- Mange danske søfolk blev under krigen ramt af krigssejlersyndromet, en lidelse som kan sidestilles med posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- Langt ind i 2.Verdenskrig anså de allierede Danmark for at være for venligtsindet over for Tyskland
- Fra slutningen af august 1943 blev landet administreret af den danske centraladministration under det såkaldte departementsstyre, der stod til regnskab for den tyske værnemagt
- Det var den danske regering, der udstedte ordren om at sænke den danske orlogsflåde, da samarbejdspolitikken brød sammen.
- Krigssejlernes indsats, modstandsbevægelsens sabotageaktioner, den folkelige opstand mod tyskerne og bruddet med samarbejdspolitikken i 1943, sænkningen af orlogsflåden og redningsaktionen af jøderne bidrog til, at Danmark havnede på den ’rigtige side af historien’
- Danske småbåde bidrog i stor stil til, at langt de fleste danske jøder i al hemmelighed blev sejlet i sikkerhed i Sverige.
Opgave 4.6 – Søfartens omdømme
Er det rigtigt, at…
- ca. 6500 danske sømænd sejlede for de allierede under 2.Verdenskrig?
- befolkningen til lands generelt så ned på søfartserhvervet efter de to verdenskrige?
- de danske handelsskibe sejlede under Dannebrog i deres tjeneste for de allierede?
- de britiske myndigheder i begyndelsen af krigen var mistroiske over for de danske krigssejlere?
- danske sømænd udelukkende gik i allieret tjeneste af idealistiske årsager?
- en del danske sømænd også døde under angreb fra de allierede styrker?
- hjemmehørende danske skibe under 2.Verdenskrig sejlede med fødevareforsyninger til Tyskland og transporterede tyske tropper under tvang?
- man blandt danske søfolk efter de to verdenskrige ikke altid følte, at man fik nok anerkendelse for sin indsats?
