Forlaget Columbus

Danmark under forvandling

Sådan dækker fortællingerne emnekrav i kanon- og kernestof!

Folkeskolens ældste klasser
I de følgende opgaver signalerer brugen af fed grøn, at en fortælling direkte fokuserer på et givet punkt i folkeskolens historiekanon, mens brugen af ordinær grønoplyser, at det angivne punkt her kun bliver kortfattet omtalt eller berørt.

Kernestof til ungdomsuddannelserne

I relation til historie (A) på stx gælder det, at fremstillingen med udgangspunkt i danske forhold særlig tæt dækker tiden efter 1776 og dermed de tre perioder – 1776-1914: Brud og tradition, 1914-1989: Kampen om det gode samfund samt 1989 – til i dag: Det globale samfund.
Som det fremgår af skemaet nedenfor bliver mange kernestofpunkter taget op. Nogle sporadisk, men mange tæt og indgående.

I relation til kernestofkravene for samtidshistorie på hhx byder Danmark under forvandling i Bog 1 på muligheder for at følge hovedlinjer i danmarkshistorien tæt forbundet med skildringen af den betydning, ændrede forhold for erhvervslivet har haft for samfundets modernisering i bred forstand. Hertil kommer, at væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter 1945 bliver taget op i Bog 2 – og noget lignende gælder kernestofområdet udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv.

Med tanke på undervisningen i Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF er det især kernepunkterne – dansk historie og identitet og styreformer i historisk og nutidigt perspektiv – der dækkes bredt med et afsæt i danske forhold. Men ikke mindst enkeltfortællinger lader sig med udbytte kombinere med læsning af Europa- og verdenshistorie i andre fremstillinger. I den forbindelse kan den følgende oversigt i tabelform fungere som yderligere vejviser. Tabellen rummer rækker og kolonner med oplysninger, der relaterer sig til såvel bogens opbygning som den enkelte fortællings fokus og forbindelse til kanon- og kernestof.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)