Danmark under forvandling

Kort vejledning til Danmark under forvandling

Denne indføring henvender sig til undervisere, som gerne vil have et hurtigt og samlet overblik over, hvad de 41 historiefortællinger – sammen med bogens hjemmeside – byder på af muligheder. Du kan også herfra gå direkte til oversigten: Sådan dækker fortællingerne emnekrav i kanon- og kernestof!

Anderledes? Hvorfor og hvordan?

Danmark under forvandling består som nævnt af 41 enkeltfortællinger ordnet som to tematisk fokuserede fremstillinger af henholdsvis:
1: samfundets og erhvervslivet modernisering – og
2: demokratiets og den politiske kulturs historie.

Bogens visuelle stof er redigeret ud fra en ambition om, at det enkelte billede ikke kun tjener til illustration, men også danner afsæt for opgaver, som stiller krav. Mest af alt tager opgaverne sigte på at give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt, kritisk-metodisk, men også kreativt med at fortælle selv.
Bogens hjemmeside byder – ud over flere arbejdsspørgsmål og ideer til mindre opgaver – på forskellige andre slags supplerende materialer. Det drejer sig om:

• introduktioner til historiske metoder
• arbejdspapirer om historiefortælling – både i relation til det at fortælle selv og til at afkode andres historiefortællinger – og
• ideer og inspiration til at konstruere, anvende og analysere historiske scenarier.

Til forskel fra de fleste brede fremstillinger, som for at komme bredt rundt vælger at springe frem og tilbage fra det ene til det andet og tredje, satser jeg i hver enkelt afsluttet fortælling på at dække et afgrænset emnefelt. Det gør jeg ud fra den grundbetragtning, at det kan være vanskeligt at fortælle mere end én historie ad gangen.
Som helhed bliver fremstillingen alligevel bred i sin skildring af samfundslivets og den politiske kulturs forvandling, men bredden kommer til udtryk på en anderledes håndterbar og overskuelig måde.

Danmark under forvandling er disponeret i 2 temaer eller bøger:

• Bog 1 handler om samfundets og erhvervslivets modernisering
• Bog 2 beskæftiger sig med den politiske kultur og Demokratiets Danmarkshistorie.

Hver af disse bøger i bogen består af 3 kapitler.
Betegnelsen kapitel I er konsekvent forbundet med det traditionelle samfund (stændersamfundet) – kapitel II med, hvad der foregår i det moderne klassesamfund, mens kapitel III kommunikerer om forholdene i det sen- eller eftermoderne forbrugersamfund, som i løbet af de seneste 10, 20, 30, 40, 50 år har gjort det, vi forstår ved Danmark, uendelig meget anderledes, end det var engang …
Både Bog 1 og Bog 2 er kronologisk opbygget. Men for at undgå, at udgivelsen svulmede op, har jeg valgt at lade fortællingerne i de to bøger dække delvist op for hinanden. Det kræver en kort forklaring:
I Bog 1 samler jeg især opmærksomheden om de større spring og ryk i retning af nybrud og omsiggribende modernisering, mens Bog 2 så lukker de huller, som Bog 1 måtte efterlade.
Når det umiddelbart giver mening, er forklaringen, at de politiske omslag med få undtagelser sker på bagkant af de store sociale, økonomiske og kulturelle forandringer af samfundet. Og først efterfølgende har skiftende tiders kronede hoveder og folkevalgte politikere så måttet tage bestik af de store forandringer for at kunne praktisere det, den tyske rigskansler Otto von Bismarck en gang i 1860’erne omtalte som det muliges kunst.
I den udlægning bliver politik til realpolitik forstået som samtlige de forhold og processer, der omhandler udøvelsen af magt, styre og autoritet på alle niveauer i samfundet.
De økonomiske interesser og de sociale og kulturelle kræfter, som underliggende driver samfundets forandringer, stikker, som jeg ser det, dybere. De synes også langt mere uregerlige end de forhold, politisk historieskrivning traditionelt har begrænset sig til. Det er baggrunden for, at jeg har disponeret og prioriteret som netop beskrevet.

Bogen i brug

Danmark under forvandling er beregnet til undervisning i folkeskolens ældste klasser og ikke mindst i ungdoms- og voksenuddannelserne.
I afsnittetSådan dækker du fortællingerne emnekrav i kanon- og kernestofSådan dækker fortællingerne emnekrav i kanon- og kernestof!har jeg samlet en kort oversigt over, hvordan bogen dækker læse- og læreplaners krav. Bogen byder dog på langt mere, og jeg forestiller mig den anvendt til at lukke historien og samfundet op fra meget forskellige udgangspunkter.
Her nævner jeg blot, at de enkelte fortællinger kan anvendes hver for sig, men at de også kan forbindes med hinanden – enten kronologisk, tematisk eller på kryds og tværs efter nysgerrighed og behov.
Der er således veje og genveje til både periode- og temalæsning – og ekstra udveje til at søge et samlet overblik over to-trehundrede års Danmarkshistorie med et udblik til det øvrige Europa og verden omkring.
Bogen lægger i øvrigt op til samspil mellem historie, samfundsfag og dansk – se i sidstnævnte forbindelse også nærmere på de muligheder, søsterudgivelsen Erindringsmaskinen – kildetekster og billedstof til Anderledes Danmarkshistorier – byder på. For at lette samspillet henviser Danmark under forvandling direkte til relevant stof i Erindringsmaskinen som udvider kildebegrebet, så materialet også omfatter hverdagserindringer og fiktion.
Hvad angår anvendelsesmulighederne udenfor historietimerne og specielt i samfundsfag ligger det lige for, at undervisere ved at låne blot at låne en enkelt fortælling kan sætte deres egne særfaglige forløb i samfundsfag i et historisk perspektiv.

Tjek på sproget

I introafsnittet i selve bogen nævner jeg, at jeg har følt mig sprogligt og fagligt udfordret af at skrive fortællinger, der på samme tid søger at gøre historiefaget mere refleksivt og fremstillingen let at læse – uden at den vil give afkald på at bruge og vedligeholde et sprog, som kan bygge bro mellem flere generationer.
Når jeg oplever det som helt nødvendigt at øge opmærksomheden på selve det at fortælle og ikke mindst på sprogbrugen, skyldes det nok, at jeg aktuelt ser det som et alvorligt samfundsproblem, at mange af de medier, vi alle bruger, sprogligt set søger nedad mod den lavest mulige fællesnævner.
Den løsning har jeg helt bevidst ikke indladt mig på. Den fører nemlig til forfladigelse i stedet for at gøre os i stand til at se verden og forstå den og os selv – og dermed også historien på en anderledes nuanceret, åben og oplyst måde.
Satsningen på at bruge sprogets muligheder og øge opmærksomheden på, at vi lærer gennem at læse, fortælle, diskutere og udvide vores aktive ordforråd, er ikke ensbetydende med, at fortællingerne vrimler med fremmedord. Nærmest tværtimod. Udfordringen ligger snarere i ikke at gøre tingene mere vanskelige, end de behøver at være. Derfor væk med overflødige begreber og fremmedord og ind med den gode og oplysende forklaring. Så, hvis sprogbrugen alligevel udløser panderynker og spørgsmål undervejs, er det faktisk en del af meningen med det hele. Hjælpen er dog nær: Den nærmeste genvej til ordforklaringer og et større forråd af begreber til fremtidig genbrug ligger kun få klik væk på http://ordnet.dk/
Brugerfladen på denne hjemmeside, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står bag, er indrettet, så du finder tre forskellige opslagsmuligheder side om side.
Du kan søge i Den Danske Ordbog (nutidsdansk), i den historisk anlagte Ordbog over det danske Sprog (ODS) og i KorpusDK – og en stor indscannet samling af meget forskellige tekster.
I Korpus kan du tjekke en bestemt formulering og se, om den kan bruges og/eller af hvem og i hvilken sammenhæng, den er blevet brugt før.

Forklaringer fremmer forståelsen

Opmærksomheden på den sproglige fremstilling kommer også i fokus, når jeg lægger en strategi for den enkelte fortælling. Jeg stiller til en start et åbnende spørgsmål og med afsæt i det konstruerer jeg en – i min optik – meningsfuld måde at forbinde informationer, fortælling og forklaringer med hinanden.
Så, når jeg giver min fortælling en begyndelse, en midte og en slutning, vælger jeg dermed også en særlig vinkling af stoffet, som jeg bestræber mig på at gøre synlig i sproget.
På den måde får jeg også tydeligt understreget, at der er en nutidig stemme til stede i fremstillingen, som gennem sproget kommunikerer med og om menneskelige forhold i en fortidig virkelighed i en næsten dialogisk form.
Anskuet sådan kommer det til at stå klart, at historiefortælling indgår i et forsøg på at praktisere en form for kulturforståelse.
For den fortidige virkelighed, der aldrig kommer igen, er på mange måder fremmed for os. Og egentlig får den kun betydning lige her og nu, hvis vi formår at se og tyde spor af den og se dem danne betydningsbærende mønstre, vi kan forholde os til.
Undervejs og efterfølgende bliver det så opgaven at identificere ligheder og forskelle mellem før og nu. Kun på den måde kan vi danne os en helhedsopfattelse, så vi bliver klogere på den verden, vi lever i.
Det handler altså om at få indblik i fortidige virkeligheder, hvor vilkårene både var anderledes end i vores aktuelle – samtidig med af både selv fortiderne og vores forskellige forståelse af dem indgår i vores nutids forudsætninger.
Med andre ord: Gennem den enkelte, afsluttede fortælling møder læseren en slags jæger eller opdagelsesrejsende, der går til historien med stor nysgerrighed og med øjne og ører vidtåbne …
Fortællingerne vil nemlig noget andet og mere end blot at læsse fakta af i små bunker. Udfordringen består – som jeg opfatter den – helt omvendt i at indfange så mange små betydningsbærende spor som overhovedet muligt. Det kan ske ved at gøre selve fortælleprocessen til en metode, som læserne kan overtage og selv arbejde videre med.

København, sommeren 2015
Geert A. Nielsen