Historiske hovedlinjer

Notits i ”Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn”, tirsdag 5. december 1820

Her fra Svend Åge Hansen: Økonomisk vækst i Danmark. 1972.
»Paa Cancelliets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hs. Majestæt allernaadigst at resolvere, at Pigerne Anne og Birthe Henningsdøttre, af Allested Bye og Sogn i Svend¬borg Amt, for den af dem udviste Flid og forrettede Landboe-Arbeide skulde forundes hver en Belønning, bestaaende af et Sølv Skildt med 2 Alen Kjæde, 2de Snørenaale, og 16 Maller, samt med Indskrift: »For Landboeflid.«, som ved Amtmanden over Svendborg Amt offentligen skulle tildeles dem, hvorhos de tillige skulde tilkjendegives Hs. Majestæts allerhøjste Tilfredshed med deres Færd. - Disse to Piger have nemlig, uden at forsømme deres qvindelige Sysler, i en Tid af 5 Aar forrettet alt Arbeidet ved deres Moders Avls¬brug af 11 Skjepper Hartkorn, deels Fæste- deels Kjøbe-Jord. De have pløiet og saaet Jorden, gjort alt Træe-arbeide ved Ploug og Harve og slaaet Plougjernene paa, sat Harve-skier i Harven, selv forfærdiget Grebe, Skovle, River, Vognhamler, Klappetræer til at tøire Hestene og Kreaturerne i. Saa have de og selv slaaet og høstet, selv slebet deres Leer, gjort dem skarpe og harret dem, slaaet dem paa Meietøiet og Slaaestaven, gjort Strøger at vætte Leerne med. De have spundet Hamp og deraf gjort Reeb til Tøir, samt Hammelreeb, For- og Bagreeb. Fremdeles have de selv redet til Smedde med He¬stene og holdt op, imedens de bleve skoede, skaaret Hakkelse til og fodret dem. Det avlede Korn have de selv tærsket, kastet og reengjort. Endvidere have de hugget Skov, gjerdet Gjerderne og grøftet Voddene omkring Jorden, skaaret den fornødne Tørv, gjort 2 nye Hjulbøre til at trille Tørv med og sat Skafter paa Grav- og Tørvespader. I Aarene 1817 og 1820 have de paa den kiøbte Jordlod bygget 9 Fag Stuehuus og 18 Fag til Lade og Stald, ialt 27 Fag, derved forrettet meget Arbeide, saasom strøget 5000 Steen, muret, spækket og kalket alle Væggene, lagt Gulv i Stuerne. De have lagt Broe i Gaarden og Staldene med Kampestene, gjort Spiltouge ved Hestene og Skillerum mellem Kreaturerne, gjort Krybber og Hækker samt Egeplanker mellem Hestene. I Gaarden have de selv gra¬vet en Brønd, 5 Alen dyb, hvori er godt Vand. Haugen have de indgrøftet med en bred Vold og plantet 59 Favne med levende Hegn. I Haugen ere mange Slags Kjøkkenurter og flere Slags Frugttræer, som de have gjødet ved Roden, i alt 96 Stykker. Under disse Mands-Arbeider have de tillige forfærdiget smukt Tøi, Dynevaar, Vadmel, Multum, Hver-garn, Dreils tærnet Tøi, som er vævet i Kam, Hør- og Blaar-Lærreder, syet alle Slet¬sømme, syet Navn og broderet.«

Spørgsmål:

• Hvilket ideal for arbejdslivet kommer til udtryk i kongens (Frederik VI) begrundelse for at tildele Anne og Birthe Henningsdøttre belønningen ”For Landboeflid”? Hvorledes adskiller dette ideal sig fra de tanker Adam Smith udtrykker i ”The Wealth of Nations” (Historiske Hovedlinier s.142)?