Historiske hovedlinjer

Fredrick W. Taylor: "The Principles of Scientific Management". 1911.

Taylor mente på grundlag af studier af den menneskelige krops evne til at tåle belastninger og behov for hvileperioder, at en rationel og planlagt arbejdsgang kunne forøge produktiviteten mange gange.
På Bethlehem Steel Compagny læssede arbejderne ca. 12 tons jern på vogne om dagen. Taylor satte sig for at bevise, at bestemte arbejdere, uden at tage fysisk skade, kunne læsse 4 gange så meget  i årevis.

"Nuvel, Schmidt, du er en førsteklasses jernarbejder, og du kan dit fag. Du plejer at læsse 12,5 tons jern pr. dag. Jeg har nøje studeret læsning af råjern, og jeg føler mig sikker på, at du kan udføre et langt større dagsarbejde, end du plejer. Hvis du virkelig anstrengte dig, tror du så ikke, du ville kunne læsse 47 tons råjern på en dag, i stedet for 12,5 tons?"
Schmidt begyndte på arbejdet, og fra tid til anden - ¬hele dagen - blev han instrueret af de folk, der stod omkring ham med ure: "Nu skal du tage en jernblok og gå. Nu skal du sætte dig og hvile. Gå nu - hvil nu," osv ... Han arbejdede, når han fik at vide, han skulle arbejde, og hvilede, nar han fik at vide, han skulle hvile, og klokken halv seks om eftermiddagen havde han læsset 47,5 tons på vognen ...(s.46)

Taylor har følgende kommentar til Schmidts arbejde (s.59):
Det første krav man må stille til en mand, der skal læsse råjern, er, at han skal være så dum og flegmatisk, at han intellektuelt mest af alt minder om en okse. En kvik og intelligent person er af samme grund fuldstændig uegnet til dette arbejde, der for ham ville være pinefuldt monotont. Derfor er den arbejder, der er bedst egnet til at arbejde med råjern, ude af stand til at forstå principperne for arbejdet. Han er så dum, at ... han skal trænes af en mere intelligent person ... for at få succes.
Kun én ud af hver otte i det oprindelige arbejdssjak på Bethlehem Steel Com. kunne klare arbejdet under de nye betingelser. Resten måtte skiftes ud med "oksetyper".

De økonomiske og sociale konsekvenser af den nye arbejdsplan ridser Taylor således op (s.71):