Forlaget Columbus

Historiske hovedlinjer

Oslo-aftalen 1993

Israels premierminister, Yitzhak Rabin (til venstre), USA's præsident, Bill Clinton og den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, ved underskrivelsen af Oslo-aftalen i 1993 Foto: Israel Defense Forces.

Israel og PLO enedes i august 1993, efter halvandet års hemmelige forhandlinger i Norge, om en aftale, der skulle bane vejen for en afslutning på konflikten mellem israelere og palæstinensere, startende med en israelsk tilbagetrækning fra Jeriko-området på Vestbredden og fra Gaza. I en principerklæring hed det (uddrag):

Regeringen i staten Israel og den palæstinensiske delegation til Mellemøst-fredsprocessen, som repræsenterer det palæstinensiske folk, er enige om, at det er på tide at gøre ende på årtiers konfrontation og konflikt, gensidigt at anerkende hinandens legitime og politiske rettigheder og tilstræbe at leve i fredelig sameksistens og i gensidig respekt og sikkerhed og at opnå en retfærdig, varig og altomfattende fred og historisk forsoning gennem den aftalte politiske proces. Følgelig er de to parter enige om følgende principper:

Artikel I: Forhandlingernes mål
Målet for de israelsk-palæstinensiske forhandlinger under den igangværende fredsproces er blandt andet at etablere en myndighed for et provisorisk selvstyre, et valgt råd for det palæstinensiske folk på Vestbredden og Gazastriben for en overgangsperiode, der ikke må strække sig ud over fem år , og som skal føre til en permanent ordning baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338.
Det ligger klart, at de provisoriske foranstaltninger er en integreret del af hele fredsprocessen, og at forhandlingerne om den permanente ordning skal føre frem til virkeliggørelsen af Sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338.

Artikel II: Rammerne for overgangsperioden
I denne principerklæring er rammeaftalen for overgangsperioden fremført.

Artikel III: Valg

  1. For at det palæstinensiske folk på Vestbredden og i Gazastriben skal kunne styre sig selv efter demokratiske principper skal der holdes direkte, frie og almenpolitiske valg til Rådet under kontrol efter aftale og under internationalt tilsyn, samtidig med at det palæstinensiske politi er ansvarligt for ro og orden.
  2. Der skal sluttes aftale om nøjagtig fremgangsmåde og vilkår for valgene i overensstemmelse med det vedhæftede tillæg med henblik på at valgene skal afholdes ikke senere end ni måneder efter at denne principerklæring er trådt i kraft.
  3. Disse valg skal markere et vigtigt provisorisk forberedende skridt henimod realiserngen af det palæstinensiske folks legitime rettigheder og deres retmæssige krav.


Artikel IV: Jurisdiktion

Rådets jurisdiktion skal dække Vestbreddens og Gazastribens områder med undtagelse af de spørgsmål, der skal forhandles vedrørende den permanente ordning. De to parter betragter Vestbredden og Garzstriben som en samlet territorial enhed. og dens integritet skal bevares i overgangsperioden.

Artikel V: Overgangsperioden og forhandlingerne om permanent ordning

  1. Den femårige overgangsperiode begynder, når tilbagetrækningen fra Gazastriben og Jeriko området finder sted.
  2. Forhandlinger mellem Israels regering og repræsentationen for det palæstinensiske folk om permanent ordning begynder snarest muligt, men ikke senere end begyndelsen af overgangsperiodens tredje år.
  3. Det ligger klart, at sådanne forhandlinger skal omfatte tilbagestående spørgsmål, derunder: Jerusalem, flygtninge, bosættelser, sikkerhedsforanstaltninger, grænser, forbindelser til og samarbejde med nabolande og andre spørgsmål af fælles interesse.
  4. De to parter er enige om, at resultatet af forhandlingerne om den permanente ordning ikke må præjudiceres eller være forudfattet af aftaler, der sluttes vedrørende overgangsperioden.


Artikel VI: Provisorisk overførsel af magt og ansvar

  1. Når denne principerklæring træder i kraft og tilbagetrækningen fra Gazastriben og Jerikoområdet finder sted, begynder overførslen af myndighed fra israelsk militærstyre med dets civiladministration til de autoriserede palæstinensere med henblik på denne opgave, sådan som det her beskrives i detaljer. Overførslen af myndighed er af forberedende natur, indtil Rådet er etableret.
  2. Med henblik på at fremme økonomisk udvikling på vestbredden og i Gazaområdet skal, umiddelbart efter principerklæringen er sat i kraft og tilbagetrækningen fra Gazastriben og Jerikoområdet har fundet sted, myndigheden overføres til palæstinenserne på følgende områder: uddannelse og kultur, sundhed, socialforsorg, direkte skat, turisme. Fra palæstinensisk side vil man begynde opbygningen af en paiæstinensisk politistyrke efter aftale. Indtil Rådet er trådt i funktion, kan de to parter efter aftale forhandle sig frem til yderligere overførsel af magt og ansvar.

...

Artikel VIII: Offentlig orden og sikkerhed

For at garantere offentlig orden og sikkerhed indadtil for palæstinenserne på Vestbredden og i Gazastriben skal Rådet oprette en stærk politistyrke, mens Israel fortsat skal bære ansvaret for forsvaret mod trusler udefra såvel som ansvaret for altomfattende sikkerhed for israelere med henblik på at vogte deres sikkerhed indadtil og den offentlige orden.

Artikel IX: Love og militærordrer

  1. Rådet får myndighed til at lovgive i overensstemmelse med den midlertidige overenskomst inden for alle myndighedsområder, der er overført til det.
  2. Begge parter skal i fællesskab gennemgå de love og militærordrer, der i øjeblikket er i kraft i resterende områder ...


Artikel XI: Israelsk-palæstinensisk samarbejde på det økonomiske område

Med anerkendelse af den gensidige fordel ved samarbejde om at fremme udviklingen af Vestbredden, Gazastriben og Israel skal der, når denne principerklæring træder i kraft, nedsættes en israelsk-palæstinensisk økonomisamarbejdskomite med henblik på i en samarbejdsånd at udvikle og virkeliggøre de projekter, der fremgår af tillæggene III og IV.

Artikel XII: Forbindelse til og samarbejde med Jordan og Egypten
De to parter skal indbyde regeringerne i Jordan og Egypten til at deltage i skabelsen af videregående forbindelses- og samarbejdsforanstaltninger mellem Israels regering og den palæstinensiske repræsentation på den ene side og Jordans og Egyptens regeringer på den anden side i den hensigt at fremme samarbejdet mellem dem. Disse foranstaltninger skal indbefatte oprettelsen af en permanent komite, som i enighed skal træffe afgørelse om mulighederne for, at mennesker, der i 1967 blev bortflyttet fra Vestbredden og Gazastriben, kan vende tilbage, og i forbindelse dermed sørge for nødvendige forholdsregler til at forhindre sammenbrud og forvirring. Komiteen skal også beskæftige sig med andre spørgsmål af fælles interesse.

Artikel XIII. Omstationering af israelske styrker

  1. Efter at denne principerklæring er trådt i kraft og ikke senere end umiddelbart før valgene til Rådet skal finde sted, skal der ske en omstationering af israelske militærstyrker på Vestbredden og i Gazastriben i forbindelse med tilbagetrækningen af israelske styrker i overensstemmelse med artikel XIV.
  2. Ved omstationeringen af militærstyrkerne skal Israel lade sig lede af det princip, at de militære styrker skal stationeres uden for beboede områder.
  3. Yderligere omstationeringer skal gradvis finde sted sammenfaldende med, at det palæstinensiske politi overtager ansvaret for offentlig orden og sikkerhed indadtil ifølge artikel VIII ovenfor.

PLO: Palestine Liberation Organization blev grundlagt i 1964 med det formål at befri Palæstina. PLO har haft observatørstatus I FN siden 1974. Med Osloaftalen i 1993 anerkendte PLO Israels ret til at eksistere I fred, anerkendte resolutionerne 242 og 338 og tog afstand fra terrorisme og vold. Til gengæld anerkendte Israel PLOs ret til at repræsentere Det palæstinensiske Folk.

Spørgsmål:

  • Diskuter om Osloaftalen om Israel og Palæstina fra 1993 lever op til de krav, som FNs sikkerhedsråd stillede i Resolution 242 fra 1967 (tekst 22,c)?
  • Inddrag Lars Erslev Andersens synspunkt (Historiske Hovedlinier s. 272) og diskuter om en mere ”håndfast” linie fra USAs side kunne have ført til en mere holdbar aftale?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)