Forlaget Columbus

Historiske hovedlinjer

Cairo-deklarationen

Kort over OICs medlemslande

Vedtaget og offentliggjort på den nittende islamiske konference for udenrigsministre, Cairo 5. august 1990.

Medlemsstaterne af Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), bekræfter den muslimske nations (Ummaen´s) civiliserende og historiske rolle, som Allah gjorde til den bedste nation, som har givet menneskeheden en universel og velafbalanceret civilisation i hvilken der er harmoni mellem dette liv og efterlivet og hvor viden er kombineret med åndelig tro; og den rolle som Ummaen bør spille for at lede menneskeheden, som er forvirret af konkurrerende retninger og ideologier og med at bringe løsninger på de vedvarende problemer for denne materialistiske civilisation. ønsker at bidrage til menneskehedens stræben efter at sikre menneskerettigheder, at beskytte mennesket mod udnyttelse og forfølgelse, og at bekræfte menneskets frihed og ret til et værdigt liv i overensstemmelse med Islamisk Shari´ah. er overbevist om at menneskeheden, som har nået et avanceret stade indenfor materialistisk viden, stadig er og vil vedblive at være, tvingende afhængig af Troen til at understøtte sin civilisation og af en selvmotiverende kraft til at værne om dens rettigheder; tror at fundamentale rettigheder og universelle friheder i Islam er en integreret del af den islamiske religion og at ingen principielt har ret til at ophæve dem, helt eller delvist, eller forbryde sig imod dem eller ignorere dem, i og med de er forpligtende, guddommelige bud, indeholdt i Allahs åbenbarede skrifter og sendt via Profeternes Segl for at fuldende de forudgående guddommelige budskaber, for derved at gøre overholdelse af dem til en religiøs handling, og forsømmelse eller forbrydelse imod dem til en afskyelig synd. Følgelig er enhver person individuelt ansvarlig og Ummaen kollektivt ansvarlig for at beskytte dem.

Som resultat af ovennævnte principper erklæres følgende:Artikel 1 (a) Alle mennesker nedstammer fra Adam og danner én familie hvis medlemmer er forenet i underkastelse for Allah. Alle er lige hvad angår grundlæggende menneskelig værdighed og grundlæggende pligter og ansvar, uden forskelsbehandling på grund af race, farve, sprog, køn, religiøs overbevisning, politisk tilknytning, social status eller andre faktorer. Den sande religion er garanti for at højne denne værdighed, ad vejen til menneskelig fuldkommenhed.
(b) Alle mennesker er Allahs skabninger, og dem han elsker højest er dem der gør mest nytte for de øvrige af Hans skabninger, og ingen står over en anden undtagen på baggrund af fromhed og gode gerninger.

Artikel 2 (a) Livet er en gave fra Allah og retten til livet er garanteret ethvert menneske. Individer, samfund og stater er forpligtede til at beskytte denne ret imod enhver krænkelse, og det er forbudt at tage noget liv uden en årsag foreskrevet i Sharia´h.
(b) Det er forbudt at ty til handlinger, der kan resultere i folkemordsagtig udslettelse af menneskeheden.
(c) Bevarelse af menneskeligt liv i den tid der er afsat af Allah, er en pligt foreskrevet i Sharia´h.
(d) Beskyttelse imod mishandling er en garanteret rettighed. Det er statens pligt at vogte den, og det er forbudt at bryde den uden en årsag foreskrevet i Shari´ah.

Artikel 3 (a) I tilfælde af brug af magt og i tilfælde af væbnet konflikt er det ikke tilladt at dræbe ikke-krigsførende så som gamle mænd, kvinder og børn. De sårede og de syge skal have ret til medicinsk behandling; krigsfanger skal have ret til føde, klær og ly. Det er forbudt at skænde lig. Der er pligt til at udveksle krigsfanger og arrangere besøg og genforening af familier som er blevet splittet af krigens omstændigheder.
(b) Det er forbudt at fælde træer, at skade afgrøder og husdyr, og at ødelægge fjendens civile bygninger og installationer ved bombning, sprængning eller nogen anden måde.

Artikel 4 Ethvert menneske har krav på ukrænkelighed og beskyttelse af sit gode navn og rygte, gennem hele livet og efter døden. Staten og samfundet skal beskytte hans jordiske levninger og gravsted.

Artikel 5 (a) Familien er samfundets grundlag, og grundlaget hviler på ægteskabet. Mænd og kvinder har retten til at gifte sig, og ingen restriktioner på baggrund af race, farve eller nationalitet skal forhindre dem i at nyde denne ret.
(b) Samfundet og staten skal fjerne alle hindringer for ægteskab og skal muliggøre vielser. De skal sikre familien beskyttelse og omsorg.

Artikel 6
(a) Kvinden er lige med manden med hensyn til menneskelig værdighed og har rettigheder at nyde så vel som pligter at udføre; hun har sin egne civile selvstændighed og financielle uafhængighed, og retten til at beholde sit navn og linje.
(b) Manden er ansvarlig for forsørgelse og omsorg for familien.

Artikel 7 (a) Fra fødslen har ethvert barn rettigheder, der stammer fra forældre, samfund og staten, til at modtage passende barnepleje, uddannelse, materiel, hygiejnisk og moralsk omsorg. Både fosteret og moderen skal beskyttes og tilbydes særlig omsorg.
(b) Forældre og andre i lignende position har retten til at vælge den form for uddannelse de ønsker for deres børn, forudsat at de tager børnenes interesse og fremtid i betragtning sammen med etiske værdier og principperne i Shari´ah.
(c) Begge forældre har krav på bestemte rettigheder i forhold til deres børn, og familiemedlemmer har rettigheder i forhold til deres slægtninge, i overensstemmelse med læresætningerne i Shari´ah.

Artikel 8 Ethvert menneske har retten til at udnytte sin retsstilling både med hensyn til forpligtelser og tilsagn. Hvis denne evne mistes eller blive forringet skal han repræsenteres af en værge.

Artikel 9 (a) Stræben efter viden er en forpligtelse, og tilbud om undervisning er samfundets og statens pligt. Staten skal sikre tilgængeligheden af metoder og redskaber til at tilegne sig undervisning og skal garantere uddannelsesmæssig alsidighed i samfundets interesse, for på den måde at sætte mennesket i stand til gøre sig fortrolig med religionen Islam og universets kendsgerninger, til gavn for menneskeheden.
(b) Ethvert menneske har ret til at modtage både religiøs og verdslig undervisning fra de forskellige institutioner for undervisning og vejledning, herunder familien, skole, universitet, medier og så videre, på en integreret og afbalanceret måde med henblik på at udvikle hans personlighed, styrke hans tro på Allah og fremme hans respekt for og forsvar for både rettigheder og pligter.

Artikel 10
Islam er religion i sin ægte form. Det er forbudt at lægge pres på noget menneske eller at udnytte hans fattigdom eller manglende evner for at omvende ham til en anden religion eller til ateisme.

Artikel 11 (a) Mennesker fødes frie, og ingen har ret til at slavebinde, nedværdige, undertrykke eller udnytte dem, og den eneste form for underkastelse skal være overfor Allah den Højeste.
. . . .
Artikel 14 Enhver har ret til lovlige fortjenester uden beslaglæggelse, bedrag eller skade mod en selv eller andre. Renter (usuri, riba) er totalt forbudt.
. . . . .
Artikel 17 . . . .
(c) Staten skal sikre den enkelte retten til et anstændigt liv, som gør det muligt for ham at dække behovene for sig og sine slægtninge, herunder mad, tøj, bolig, undervisning, medicinsk behandling og alle andre grundlæggende behov.
. . . . .
Artikel 19 (a) Alle er lige for loven, uden skelen til om det er hersker eller undersåt.
(b) Retten til at søge retfærdighed er garanteret enhver.
(c) Ansvar er grundlæggende personligt.
(d) Kun forbrydelser og straffe foreskrevet i Shari´ah skal gælde.
(e) En anklaget er uskyldig indtil hans skyld er bevist ved en retfærdig rettergang, hvor han skal have garanti for forsvar.
. . . . .
Artikel 22 (a) Enhver skal frit kunne udtrykke sin mening når det sker på en måde som ikke er i modstrid med principperne i Shari´ah.
(b) Enhver skal have ret til at tale for hvad der er rigtigt, udbrede hvad der er godt og advare imod hvad der er forkert og ondt ifølge normerne i den islamiske Sharia.
(c) Information er en vital nødvendighed for samfundet. Den må ikke udnyttes eller misbruges på en sådan måde så den krænker helligheder og profeters værdighed, underminerer moral og etiske værdier eller ødelægger, miskrediterer eller skader samfundet eller svækker dets tro.
(d) Det er ikke tilladt at opildne til nationalistisk eller ideologisk had eller at gøre noget som kan være en tilskyndelse til nogen form for racediskrimination.
. . . . .
Artikel 24 Alle rettigheder og friheder bestemt i denne deklaration er underlagt den islamiske Shari´ah. Artikel 25 Den islamiske Shari´ah er den eneste kilde som reference til at forklare eller uddybe enhver af artiklerne i denne deklaration.

Se fulde tekst her.
Se kommentar her.

Organisation of Islamic Cooperation (OIC) blev grundlagt I 1969. Den har 57 medlemslande, fortrinsvis fra Asien og Afrika. Organisationen ønsker at være ”den muslimske verdens fælles stemme” og den arbejder for at ”beskytte den muslimske verdens interesser” og for at fremme international fred og harmoni.

Spørgsmål:

  • Skriv en problemformulering, som lægger op til en undersøgelse af hvilke politisk-, kulturelt- og/eller religiøst betingede forskelle, der er mellem FNs ”Universal Declaration of Human Rights” fra 1948 og OICs ”Cairodeklaration” fra 1990.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)