Historiske hovedlinjer

Sir John Mandeville: Presbyter Johannes

Sir John Mandeville skrev “The Travels of Sir John Mandeville” omkring 1366. Bogen indeholder en række – mere eller mindre sandsynlige – fortællinger om “Østen”, og blev vældig populær i Vesteuropas læsekyndige kredse, på samme måde som Marco Polos rejsebeskrivelse fra (ca.)1300. Moderne historikere tillægger Marco Polo større sandhedsværdi end Mandeville, hvilket blandt andet skyldes, at man ikke ved hvem Mandeville var. I rejsefortællingerne oplyser forfatteren, at han er englænder, men sandsynlivis/muligvis er der tale om en flamsk abbed, Jan de Langhe, fra et kloster nær Calais i Nordfrankrig, som hele livet samlede rejsebeskrivelser og myter om Asien, Mellemøsten og Afrika.

Kapitel 30 handler om Presbyter Johannes, en sagnskikkelse, som optog europæiske fantasier i senmiddelalderen. Han skulle regere et mægtigt, kristent rige et eller andet sted i Østen. I nogle tekster opfattes han som kejseren af Ethiopien, i andre, som hér Mandeville, placeres hans rige i Indien eller på den anden side af Kina.

Forskelige europæiske konger drømte om af sejle til Presbyter Johannes rige og indgå alliance med ham vendt mod tyrkere, persere og arabere.

Her fra Medieval Sourcebook
Kapitel 30 (uddrag): Om Presbyter Johannes kongelige besiddelser

Denne kejser, Presbyter Johannes, har et stort land og mange ædle og gode byer, såvel som mange store øer. Hele landet ”Ind” er opdelt i øer af de store floder, der kommer fra Paradis. Også i havet har han mange øer. Den vigtigste by i landet ”Pentexoire” er ”Nyse”, en kongelig, ædel og rig by.

Presbyter Johannes har mange konger, mange øer og mange forskellige folkeslag, som lever under forskellige betingelser, under sig. Landet er rigt, men ikke så rigt som det land, der hører under den store Khan, for købmænd kommer ikke så tit til landet som til den store Khans land, fordi der er for langt at rejse. . . . . og de frygter de store farer på havet i de dele af verden. Der er fx store, stejle klipper, som tiltrækker jern. Derfor kan ingen skibe, som er bygget med jernsøm eller jernbånd, sejle forbi. Jeg har selv set en stor ø fuld af træer og buske, torne og tidsler, som stammede fra forliste skibe. Ingen købmand, som ikke har en dygtig lods kan sejle forbi disse klipper.

Og de frygter også den lange rejse. Derfor tager de til ”Cathay” [den store Khans land – Kina], for det er nærmere. Og dog er det ikke så tæt på. Man må rejse elleve eller tolv måneder over land og til søs fra Genoa eller Venedig for at komme til Cathay. Og dog er Presbyter Johannes rige meget længere væk og farligere at rejse til.

Presbyter Johannes gifter sig altid med en datter af den store Khan, og den store Khan ligeledes med en datter af  Presbyter Johannes. For disse to er de største herskere under himlen.

I hans riger er der mange forskellige ting og mange ædelsten, så store, at man kan lave beholdere, fade, tallerkner og kopper, af dem. Og så mange andre juveler, at det vil være for omstændeligt og for langt at skrive om dem i en bog. Men jeg vil fortælle om de vigtigste øer, om hans besiddelser og om hans lovgivning.

Kejser Presbyter Johannes er kristen og det er en stor del af hans rige også, men ikke helt på samme måde som os. De tror på Faderen, Sønnen og Helligånden og de behandler hinanden ordentligt og er ikke bedragere.

Under sig har han syvogtyve provinser, som alle regeres af en konge, som igen har andre konger under sig. De betaler alle tribut til Presbyter Johannes. Og i hans rige er der mange vidundere.

I hans land ligger det hav, som man kalder ”Grushavet”. Det består kun af grus og sand, uden den mindste dråbe vand. Det bugter sig i store bølger og står aldrig stille på nogen årstid. Ingen kan passere dette hav og derfor ved ingen, hvad der er på den anden side. Men selvom der ikke er vand i dette hav, er det fuld af alle slags fisk, som smager godt.

Tre dages rejse fra dette grushav er der meget høje bjerge og ud fra disse flyder en flod, der kommer direkte fra Paradis. Den består alene af ædelsten uden noget vand og løber ud i grushavet, hvor den forsvinder og ikke ses mere.

Når denne kejser Presbyter Johannes går i krig mod en hvilken som helst anden konge, har han ingen bannere foran sig, men tre store kors af det pureste guld, fyldt med ædelsten og hvert af disse kors står på en stridsvogn . . . For hvert kors har han 10.000 ryttere og mere end 100.000 mænd til fods. . . . Når han ikke er i krig har han bare et simpelt trækors, uden  bemaling og uden guld, sølv eller ædelsten, båret foran sig til minde om Jesus Kristus, som døde på et trækors. . .

Han opholder sig almindeligvis i byen Susa, hvor hans vigtigste palads står. Det er så rigt og fornemt, at ingen kan forstille sig det, hvis han ikke har set det. . . . Vinduerne er af krystal. Nogle af spisebordene er af smaragd, nogle af ametyst, nogle af guld beklædt med ædelsten . . . Sædet på hans tronstol er af smaragd omkranset af guld, ædelsten og perler. Hans seng er af safirer indlejret i guld således at han kan sove godt og afholde sig fra liderlighed. Han sover kun med sine koner fire gange om året, en gang for hver årstid, og kun med henblik på at avle børn.

Presbyter Johannes har altid syv konger til at tjene sig sammen med 27 hertuger og 360 jarler. Ligeledes 12 ærkebisper og 20 bisper. Patriarken Thomas har samme rolle dér, som paven har hos os. . . .

Spørgsmål:

• Hvad skriver forfatteren (sandsynligvis Jan de Langhe) for at sandsynliggøre:

• Søg oplysninger på nettet for at vurdere om fortællingen blev opfattet som ren underholdning eller om den havde betydning for europæiske regenter og søfarende under de tidlige opdagelsesrejser? Skriv en liste over de netsteder, du har brugt og giv en vurdering af deres troværdighed.