Skriv historie!
Fra arbejdsspørgsmål til skriftlighed
Langt de fleste kender traditionelle arbejdsspørgsmål til dagens lektie, som gør det nemmere at holde styr på, hvad det egentlig er man har læst. Sådanne arbejdsspørgsmål er bygget taksonomisk op jf. de faglige mål.
Kernestofområderne skal behandles via nogle faglige mål, som ser således ud:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Og taksonomien (gen-)finder man i journalistikken, hvilket kan være nyttigt at vide både som læser og som skribent.
- Referat: hvor skribenten objektivt gengiver, dvs. redegør for, hvad der er sket / hvad der står i teksten
- Interview: hvor skribenten objektivt og loyalt gengiver hvad den interviewede person fx kilden har sagt, men i modsætning til det rene referat bliver et interview mere levende, da det kan krydres med citater fra interviewpersonerne fx øjenvidner.
- Reportage: her er det skribentens opgave at formidle en bestemt oplevelse af en begivenhed, læseren skal have en fornemmelse af selv at være til stede, og derfor må skribenten gerne gengive egne indtryk. Disse skal dog, når der er tale om en reportage i historiefaget, være fagligt begrundet. Hvis noget er en god eller mindre god historisk beretning, så skal dette begrundes med kildekritiske argumenter. Man anvender således både det dokumenterende, det analyserende, det forklarende ,det reflekterende og det formidlende aspekt af taksonomien.
- Kommentar: skribenten udtrykker sin subjektive, fagligt funderede, holdning til en begivenhed. Der findes en række undergenrer fx anmeldelse, leder og kronik. Det centrale er at man i disse genrer på eksemplarisk vis får hele taksonomien i spil.
(fra At Skrive, Allan Kjær Andersen, Johan Bedixen, Niels Poulsen, Dansklærerforeningen, 1988, pp. 105-113, Skriv så Du bliver Hørt af Birgitte Darger, Anders Svejgaard Pors, Karen Wagner, Dansklærerforeningen 2011, pp. 61-86)
