Tyskland - fra Rødhætte til Rammstein

Tekst 3: Sprogreskriptet af 14. Maj 1840

Efter at det af Vore tro Provinsialstænder for Hertugdømmet Slesvig indgivne Andragende angående Sprogforholdene i den nordlige Del af dette Hertugdømme er blevet os allerunderdanigst foredraget, have Vi fundet os bevægede til allernådigst at resolvere følgende:

I de Districter af Vort Hertugdømme Slesvig, hvor det danske Sprog er Kirke- og Skolesprog, skal for Fremtiden i alle Regerings- og Retssager det danske Sprog bruges i stedet for det tyske, til hvilken Ende alle Embedsmænd i bemeldte Districter skulle være pligtige til ved alle deres Udfærdigelser, såvel i Administrativ- som i Retssager, at betjene sig af det danske Sprog. De Embedsmænd i de vedkommende Districter, som er det danske Sprog tilstrækkelig mægtige, have fra 1ste Januar næstkommende at gøre Begyndelsen med Brugen af dette Sprog ved deres Udfærdigelser, hvorimod Beretning bliver at indgive med Hensyn til de Embedsmænd, som ikke i den Grad er det danske Sprog mægtige. Derhos er det Vor Vilie, at der for Fremtiden ved Underskrivning skal gives den danske Tekst af Vore allerhøjeste Forordninger og af Collegialpatenterne retlig Gyldighed for de ommeldte Districter.
Lærerne ved de Distriktsskoler i Vort Hertugdømme Slesvig, i hvilke Undervisningen i Overensstemmelse med den almindelige Skoleanordning af 24. Aug. 1814 meddeles i det danske Sprog, skulle være pligtige til, udenfor den sædvanlige Skoletid i tre Privattimer ugentlig, at give de Skolebørn, hvis Forældre eller Værger ønske Sådant, Undervisning i det tyske Sprog. De Lærere, der er tilstrækkelig kyndige i samme, have imod en godtgørelse, som nærmere bliver at bestemme, dermed at gøre Begyndelsen fra 1ste Januar 1841. Men for Fremtiden skal det påtegnes dem, der ansættes som Lærere ved de ommeldte Skoler, at meddele denne Undervisning uden Betaling, og enhver Skolelærer såvel som enhver Seminarist, der ønsker at blive ansat som underlærer eller Hjælpelærer ved en af disse Districtsskoler, eller at blive forflyttet til en sådan, har under den Prøve, som af vedkommende Provst skal anstilles med ham, at godtgøre, at khan er så kyndig i det tyske sprog, at han kan give undervisning i at læse og skrive samme.