Tyskland - fra Rødhætte til Rammstein

Åbn undermenuer...

Kapitel 2 - Sangen og flaget

Fra Rødhætte til Rammstein

Goethe
Grimm-eventyret Rødhætte fra 1815 er et udtryk for stor interesse for den tyske folkesjæl, det tyske kulturfællesskab. Endnu før havde Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) fattet interesse for gamle folkesagn, myter og fortællinger. Nedenstående fire digte/ballader viser denne interesse.

Tekst 1: Der Fischer, 1779
Tekst 2: Der Erlkönig, 1782
Tekst 3: Der Sänger, 1783
Tekst 4: Heidenröslein, 1789

Rammstein
Rockbandet Rammstein har siden 1994 bl.a. sunget tekster, som kan kaldes retro-romantiske. De dykker ned i den tyske kulturskat og finder inspiration hos fx Goethe og maleren Casper David Friedrich (1774-1840).

Tekst 5: Nebel, 2001
Tekst 6: Ohne dich, 2004
Tekst 7: Rosenrot, 2004
Tekst 8: Dalai Lama, 2004

Eventyr

Brüder Grimm: Hausmärchen

Jacob og Wilhelm Grimm indsamlede mundtligt overleverede historier og udgav dem under betegnelsen folkeeventyr. Dermed understregedes, at eventyrene var udtryk for tysk folkekultur, tysk nationalpoesi. Disse eventyr inspirerede mange digtere, fx danske H. C. Andersen. Dette Grimm-eventyr, Das Blaulicht, har dannet grundlag for Andersens kunsteventyr, Fyrtøjet, fra 1835. 

Tekst 9: Das Blaulicht, 1815

Tysk-danske forbindelser

Heinrich Steffens og Adam Oehlenschläger
Den tyske romantik var til stor inspiration for danske digtere og tænkere. Nedenstående vidner om en forbindelse mellem den dansk-tyske naturfilosof Heinrich Steffens og den store danske digter Adam Oehlenschläger. Heinrich Steffens  (1773-1845), dansk romantiks fødselshjælper, Grundtvigs fætter, forelæser ved Københavns Universitet i 1802. Han fulgte den tyske nationalfølelses opblussen.

Tekst 10
: Heinrich Steffens og Adam Oehlenschläger

Burschenschaften

Burschenschaftenlied
Skuffelse og resignation præger denne sang, som August von Binzer skrev efter opløsningen af Burschenschaften.

Tekst 11
: Burschenschaftenlied, 1819

Hoffmann von Fallersleben

Unpolitische Lieder
Fallersleben skrev Lied der Deutschen på den dengang engelske ø Helgoland langt fra sit hjemland! Sangen er skrevet i frustration over hjemlandets situation og i et meget oprigtigt ønske om en demokratisk udvikling, der kunne føre til Tysklands samling. Der var derfor slet ikke tale om en upolitisk sang, som udgivelsens navn ellers burde vidne om. I 1922 i Weimarrepublikken blev Lied der Deutschen Tysklands nationalhymne.
Under Hitlers 3. Rige blev kun 1. strofe sunget, mens man i Forbundsrepublikken sang 3. strofe fra 1950. Man forsøgte ellers at gennemføre en helt ny nationalsang i det nygrundlagte Vesttyskland, men det blev aldrig til noget. Lied der Deutschen er også nationalhymne i det genforenede Tyskland, og her synges ligeledes 3. strofe.

Tekst 12: Das Lied der Deutschen, 1841

Kinderlieder
Som det ses af følgende såkaldte børnesange, var Fallersleben meget optaget af fædrelandet med sunde, gode værdier. 

Tekst 13: Turnerlied 1 und 2 og Mein Vaterland, 1843  

Censur
Fallersleben latterliggør gennem sangen den censur, der var gældende på denne tid. 

Tekst 14: Sang om censur, 1842 

Den tyske Toldforening
Fallersleben hilste Den tyske Toldforening velkommen, da den blev dannet i 1834.

Tekst 15: Der deutsche Zollverein

Vormärz

Georg Büchner: Werke und Briefe
Büchner (1817-1837) skrev i et brev til sin familie om det skæve forhold mellem fyrster og folket.

Tekst 16: An die Familie, 1833

Theodor Fontane: Einigkeit
Fontane (1819-1898) gør sig tanker om ét Tyskland. 

Tekst 17: Einigkeit, 1842 (uddrag)

Heinrich Heine, Die schlesischen Weber
Heines (1797-1856) væversang er et af de kendeste samtidige bidrag til diskussionen af væveropstanden i 1844. Heine kritiserer de forhold, væverne arbejdede under. Dermed  kritiseres også hele den politiske situation i Tyskland.

Tekst 18: Die schlesischen Weber, 1844

Adolf Glassbrenner (1810-1876), Logische Beweise 
Et satirisk bidrag til vævernes og således det tyske folks vilkår i 1844.

Tekst 19: Logische Beweise, 1844

Georg Weerth, Das Hungerlied
Sult var et livsvilkår for den almindelige befolkning i denne periode.

Tekst 20: Das Hungerlied, 1844

Louis Bisky: Lumpensammlerlied
I denne sang bruges billedet fra en kludesamler, som på den tid gik rundt i gaderne og råbte Klude, klude, giv mig klude. Biskys ærinde var dog at kritisere samfundsforholdene.

Tekst 21: Lumpensammlerlied, 1848

Biedermeier

Mörike

Mörike repræsenterer Biedermeierlitteraturen. I digtene ses den uvilje mod at deltage i det store liv, det politiske liv, som var karakteristisk for Biedermeierlitteraturen. Digteren søger også at tæmme store lidenskabelige følelser. Han higer efter at trække sig tilbage til hverdagen, det familiære, det trygge. 

Tekst 22: Auf eine Lampe, 1846
Tekst 23: Verborgenheit 
Tekst 24: Selbstgeständnis, 1837
Tekst 25: Perigrina, 1824

Der deutsche Michel

Der deutsche Michel er en tysk nationalfigur, en personifikation af tyskeren. Karakteristisk for hans udseende er den spidse nathue og den lidt tunge, plumpe krop. Michel er simpel, enfoldig, naiv, langsom, rar og hyggelig. En afspejling af den jævne tysker. Man mener, at Der deutsche Michel dukkede op i midten af 1500-tallet, men han blev først for alvor anvendt fra 1800-tallet. Figuren bruges fortsat i dag. Man kan sammenligne figuren med den amerikanske Uncle Sam og den franske Marianne.

Glassbrenner var skarp kritiker af den bestående samfundsorden, som undertrykte den almindelige befolkning. Digtet fortæller stærkt sarkastisk, hvordan man skal tage hensyn til Michel, som ikke rigtigt kan følge med ialt, hvad der sker i Tyskland.
(uddrag)

Tekst 26: Adolf Glassbrenner: Der deutsche Michel, 1844 (uddrag)

Også Heine brugte Der deutsche Michel som billede på den gode, jævne tysker. I denne tekst møder han i sit exil i Frankrig skarer af tyskere, som udvandrer fra det Tyskland, han også selv måtte forlade. De mennesker, han møder, ser sig nødsaget til at forlade deres hjemland, som de ikke føler er deres. Der vil ikke være en fremtid for deres børn.

Tekst 27: Heinrich Heine: Der deutsche Michel, 1834 (3,4 ns)

Udvandring

Man skønner, at der i tidsrummet 1830-1870 udvandrede 2,5 mill tyskere bl.a. til Amerika for at komme væk fra nød og elendighed i det fædreland, som de følte ikke var deres.

Tekst 28: Auswandererlied, fra slutningen af 1830'rne