Analyse af Qullissat som erindringssted på baggrund af de 4 kilder nedenfor (s.97):
Brug analysemodellen herunder:
Det materielle lag | Hvor befinder erindringsstedet sig? Hvilket materiale er det lavet af? Hvad forestiller det? Hvordan er det opstået/iscenesat? Hvornår er det opstået? Hvordan er afsender-modtagerforholdet? |
|---|---|
Det symbolske lag | Hvilken betydning tillægges stedet? Hvad var intentionen bag etableringen/opførelsen af erindringsstedet? Hvilken betydning er det senere blevet tillagt? Er der, i kraft af den måde erindringsstedet er udført/iscenesat på, samtidige begivenheder, personer eller andet, der er fremhævet eller tilsidesat? Hvilket erindringspolitisk sigte ligger bag? Hvilke(n) form(er) for historiebrug repræsenterer erindringsstedet? Hvorfor har erindringsstedet fået den valgte placering? |
Det funktionelle lag | Hvem bruger erindringsstedet? Hvordan stemmer brugen overens med intentionen? Har erindringsstedet givet anledning til debat, hærværk eller modfortællinger? Hvilke former for historiebrug (se afsnit 2.1) kan bringes i spil i forbindelse med analysen af erindringsstedets funktionelle lag? |
Kilde 1:
Kilde 2:
SUME er navnet på en grønlandsk rockgruppe, der blev dannet i 1970 af fire unge grønlandske musikere, der insisterede på udelukkende at synge på grønlandsk. SUME blev eksponent for 70´ernes politiske strømninger og kampen for større selvstændighed i Grønland. SUMEs sangtekster og musik var meget populær og nåede langt ud over både Grønlands og Danmarks grænser.
Tekst af SUME:
”Qullissat” Af: ”SUME 1973-76”. Tekst Malik Høegh, oversat af Ib Michael.
Qullissat
Pengene er herre
Over myndighederne
De er vejen til ulykker
Ha-iar!
De begæres
De er årsagen til
Det forbandede profitjag.
I, der arbejder, regnes ikke for noget
Jeres meninger regnes ikke for noget
Qullissat blev lukket
Arbejderne ladt i stikken
Forflyttet til ulykkerne
Ha-iar!
I så de blev forvist
Hvor var jeres meninger?
I, der er tavse, regnes ikke for noget
Jeres meninger regnes ikke for noget
Qullissat
Qullissat
Qullissat
Qullissat
Vi må og skal komme igen!
Kilde 3:
Nedestående er et citat fra en artikel i den grønlandske avis Sermitsiaq fra 2012. Det fremgår af artiklen, at der ved politikeren Kuupik Kleists ankomst allerede var samlet flere hundrede mennesker til mindehøjtideligheden i Qulisssat 2012 – 40 år efter at kulminebyen blev lukket.
”Det var en rørende velkomst bysbarnet formanden for naalakkersuisut (Landstyret) Kuupik Kleist og hans familie fik, da de ankom til den nedlagte kulmineby Qullissat torsdag aften til 40 års-markeringen for lukningen. Der var lidt overskyet, men solen skinnede og der var varmt, da bestyrelsen fra Qullissat Ikinngutai og de allerede ankomne bød velkommen med en lille tale til familien, hvorefter der blev sunget ’Nunaga aa nunarsuup avannaani’.
Sangen handler om savnet til Qullissat, der blev lukket af myndighederne i 1972, da minen ikke længere var rentabel. Og sangen fik mange følelser op i de mange tilstedeværende, som fældede en tåre. ”
Kilde 4:
Citatet nedenfor er et uddrag fra et forslag fremført af politikeren Aqqaluk Lynge (IA) i Landstinget 21. marts 2003:
”I henhold til § 32, stk. 1 i Forretningsordenen i Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for en oprydning af den nedlagte kulmineby Qulissat (…) ”
Lynge begrundede bl.a. sit forslag med at Qullissat er et vigtigt mindesmærke. Derfor var det et problem, at den tsunami der i 90´erne ramte stedet havde efterlagt mindestedet i en meget ramponeret stand. Forslaget fik fuld støtte fra alle partier og partifællen Kupik Kleist udtalte:
”Selvom Qullissat hver sommer bebos af sine forhenværende indbyggere og deres efterkommere, så er byen samtidig et mindesmærke og en synlig påmindelse om en politisk historie som rystede hele Grønland.
Mindesmærket Qullissat har i dag betydning, ikke kun for dens indbyggere, men også for hele resten af befolkningen. Jeg er også overbevist om, at det, der skete dengang var stærkt medvirkende til en politisk opvågning for den grønlandske befolkning.
Så uanset hvad nogle enkelte måtte mene om nødvendigheden af, at lukke byen dengang (…) så må man i det mindste respektere disse mennesker og holde mindesmærket i pæn stand.”
