Opgaver til kapitel 6
Integrationsteori: Tekst s.155 og figur 6.2, s.157
- Prøv at give dine umiddelbare svar på de fire spørgsmål i 1.sp., s.155. Vend tilbage til svarene når du har kigget på figur 6.2.
- Repetér boksen s.26-27. Vælg for hver af de tre retninger omtalt i boksen ét felt i figur 6.2 som du synes er mest karakteristisk for retningen. Giv en begrundelse.
- Forklar forskellen mellem normative teorier (føderalisme og funktionalisme) og empiriske teorier (de øvrige) - og mellem statscentrerede og pluralistiske teorier (jf. figur 6.1; figuren er blevet revideret efter 1. optryk og derfor gengivet nedenfor).
Føderalister og funktionalister: Tekst og figur s.157-59
- Forklar ligheder og forskelle mellem føderalister og funktionalister mht. integrationsmotiv, integrationsstrategi og tidshorisont. Tag udgangspunkt i fig. 6.3, s.159 og uddyb angivelserne i figur 6.2.
- Opregn svaghederne ved de to oprindelige teorier.
Neofunktionalisme og spill-over: Tekst og figur s.159-62
- Neofunktionalismen er grundlæggende empirisk funderet. Hvordan understøttes det af den vægt der lægges på spill-over effekten?
- Find tidligere anvendelser af spill-over effekten i bogen: s.24, 45, 49, 50, 55, 124. Forklar herefter sammenligningen med sneboldeffekten.
- Figur 6.4: Gennemgå figuren med brug af pilene, og forklar forskellen mellem funktionel, tilsigtet og politisk spill-over.
- Forklar hvad det vil sige at neofunktionalismen mangler en samfundsteori (s.161). Inddrag fig. 5.5, s.144.
Transaktionsanalyse og traditionalisme: Tekst og figur s.162-63
- Gennemgå fig.6.5, s.141 ved at forklare pilene. Overvej i hvor høj grad den sammenhæng der fremgår af pilene, er holdbar.
- Placér sikkerhedsfællesskabet på en trappestige mod overvindelse af anarkiet i det internationale system (se figur 2.13, s.38 i "Global politik", Columbus 2015). Hvorfor er sikkerhedsfællesskabet placeret øverst?
- Hvilken kritik kan rettes mod transaktionsanalysen som integrationsteori?
- Forklar hvorfor transaktionsanalysen og traditionalismen som integrationsteorier står i modsætning til hinanden.
Marxistisk integrationsteori: Boks s.164
- Læs om socialisme/marxisme i din politikbog eller i en grundbog om politiske ideologier. Fokusér på forholdet mellem basis og overbygning og forklar hvordan dette forhold kan forstås i både en national og en international sammenhæng.
- Udbyg den marxistiske opfattelse af at EU er en del af en ny politisk overbygning i Europa. Brug de tre nøglebegreber i figur 6.6: stat, ideologi, kultur. Inddrag kritikken af sparestrategien (se s.103-05) og afsnittet om lobbyisme (s.81-84). Uddyb evt. med tal og illustrationer fra LobbyFacts.eu.
- Læs boksen s.16 og overvej i hvor høj grad indholdet kan bruges til at imødegå den marxistiske integrationsopfattelse.
Liberal intergovernmentalisme: Tekst s.165-68 + figur 6.7, s.167
- Forklar ud fra afsnit 5 hvorfor der i dag må indtages en dobbeltposition (se s.166 øv.) når den europæiske integrationsudvikling skal forstås.
- Brug figur 6.7 til at forklare hvorfor intergovernmentalismen (traditionalismen) er udgangspunkt for den nyere teori som figuren gengiver.
- Læs figurteksten og prøv herefter - uden at kigge på teksten - at forklare tilblivelsen af finanspagten ved hjælp af figuren. Brug figuren til at illustrere tilblivelsen af en anden beslutning inden for EU, f.eks. servicedirektivet (se 2.udg., boks s.108). Overvej selv indholdet i 3. fase.
- Hvori består styrken i den liberale intergovernmentalisme som integrationsteori?
Multi-level governance: Tekst s.168-69 + figur 6.8, s.169
- Hvori består de afgørende forskelle mellem de to nyere teorier behandlet i afsnit 5?
- Forklar de centrale træk ved multi-level governance tilgangen ud fra pilene i fig.6.8, s.169.
- Læs boksen s.82 og forklar på hvilken måde indholdet illustrerer multi-level governance tilgangen. Prøv at finde andre eksempler til illustration (se f.eks. bogens 1.udg., s.134 med artikel fra Politiken 26.8.02: "Politikerne sat ud af spillet" - kan hentes i Infomedia).
