Forlaget Columbus

Europas svære fællesskab

Flygtningene - krisen der sendte EU til tælling

EU-samarbejdet vokser og bliver stærkere af sine kriser – sådan lyder den store tommefinger-regel i europæisk politik. Men der er ingen regler uden undtagelser. Den blodige borgerkrig i Syrien har skabt en alvorlig humanitær flygtningekrise, der siden eftersommeren 2015 også et blevet til stor intern politisk krise for EU. Pessimisterne mener at krisen truer med at splitte EU, og bringer samarbejdet i fare.

Det har nemlig vist sig, at det er en hel del nemmere for EU-landenes ledere at forpligte sig til hjælpe Grækenland med lån på hundreder af milliarder af kroner, der skal betales tilbage over mange år, end at tage fælles ansvar, her og nu, for at få fordelt en flygtningebyrde på nogle hundredtusinde mennesker.

Resultatet er at enkelte EU-lande er kommet til at modtage uforholdsmæssigt mange flygtninge. Det gælder både de lande i Sydeuropa, hvor flygtningene ankommer  - primært Grækenland og Italien – og også de lande, der frivilligt har givet asyl til flest flygtninge.

Ved krisens start i august 2015 sagde Tysklands kansler Angela Merkel ellers de nu berygtede ord ”Det klarer vi” (Wir schaffen dass). Meldingen blev fra nogle sider opfattet som et ja til at modtage masser flygtninge - og der kom faktisk så mange af dem, at tyskerne blev lidt overvældede. Men det var først da Tyskland fik udsigt til at modtage en million flygtninge bare i 2015, at den tyske ’velkomstkultur’ gradvist blev mindre varm. Noget lignende skete i Sverige, der også modtog et langt større antal flygtninge end de øvrige EU-lande.

Men alle var klar over, at problemet ikke ville gå væk igen af sig selv -  faktisk havde borgerkrigen i Syrien stået på siden 2011, og en over 2 millioner flygtninge havde allerede opholdt i sig Tyrkiet under dårlige forhold i flere år. Mange af de børn havde ingen muligheder for at gå i skole, så da håbet om fred svandt og krigen bare blev værre, begyndte syrerne at søge til EU i store tal. Der var også mange folk fra Afghanistan og Irak blandt flygtningene.

Efter flere måneders armlægning vedtog de 28 EU-lande i september 2015 en plan om, at de skulle fordele 160.000 flygtninge mellem sig i løbet af 2015 og 2016.  Fire lande – Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet og  Rumænien  - ville slet ikke være med. Men de blev stemt ned under protest, for EU har indført flertalsregler på asylområdet, så man kan handle selv om ikke alle er enige.

Beslutningen om 160.000 var langt fra nok, men det var dog en start. Men de næste måneder viste det sig, at de fire modstridige lande kun var en mindre del af problemet. For generelt var flertallet af EU-landene slet ikke gode til at tage imod deres aftalte del af flygtningene. Samtidig gik det langsomt med sagsbehandlingen og med at få særlige ny asylcentre i Grækenland og Italien startet. Ved årsskiftet 2015-16 var under 1000 af de aftalte 160.000 fordelt.

Hele krisen har ført til store interne frustrationer og spændinger mellem EU-landene, og sat EU’s manglende evne til at stå sammen og gennemføre egne beslutninger i pinligt lys:

  • Grækenland og Italien har det uheld, at de ligger i første række som modtagere af menneskestrømmen bare på grund af deres geografiske beliggenhed tæt ved Tyrkiet og Nordafrika. Men de modtog ingen større hjælp fra resten af EU, der holdt sig til EU's såkaldte Dublin-regel, der siger at det land, hvor en flygtning rejser ind, selv skal behandle asylsagerne. I vrede og mangel på solidaritet valgte Grækenland og Italien ofte bare at lade flygtninge rejse videre nordpå til resten af EU.
  • Denne bevægelse blev forstærket af kansler Angela Merkels udmelding om, at hun ikke ville bruge Tysklands ret til at sende flygtninge tilbage til Grækenland og Italien. Merkel håbede at hendes eksempel ville danne skole. Men det skete ikke rigtigt, og strømmen af flygtninge gik også videre til andre lande, herunder Danmark og Sverige. Danmark havde pludselig menneskemasser på flugt, der gik midt på motorvejene. Danmark lod i første omgang bare mange flygtninge rejse videre til Sverige. Det blev senere klart, at flere EU-lande var meget vrede over det, de oplevede som en ensidig tysk beslutning, der endte med også at få konsekvenser for dem. Det rokkede ved stabiliteten og den interne balance i EU, der de senere år har haft Tyskland som den ledende nation.
  • Ungarn byggede hurtigt et hegn for at hindre flygtninge i at rejse ind, og blev skældt ud for det af andre EU-lande. Men efterhånden som krisen forsatte valgte både Sverige, Danmark, Østrig, Tyskland og Norge også, at indføre grænsekontrol - indtil videre frem til November 2016. Det er i strid med EU’s Schengen-regler om fri bevægelighed, så det er kun accepteret af Europa-Kommissionen som noget rent midlertidigt.
  • Kontrollen ved den dansk svensk-danske grænse har skabt ventetider. Det er blevet en trussel mod den vellykkede integration i Øresund-regionen og dens mange pendlere, der dagligt krydser Øresundsbroen for at gå på arbejde.
  • Blodige terrorangreb i Paris, København og Bruxelles blev i 2015-16 begået af personer med forbindelse til miljøet at radikaliserede islamister. Nogle af dem var rejst fra EU-lande til Syrien for at kæmpe for Islamisk stat - og tilbage igen. Muligheden for at  terrorister kunne gemme sig blandt flygtningene, fik frygten og uviljen over for flygtningene til at vokse. Samtidig blev der fra en række politikere sat spørgsmålstegn ved om en af EU's store landvindinger - retten til pas-fri rejse i Schengen-området -  og om et EU uden intern grænsekontrol overhovedet er muligt i en tid med terror.
  • EU har vedtaget at lave et fælles grænse- og kystvagt korps på 1500 mand. Det skal hjælpe lande som Grækenland, der ikke er i stand til selv at vogte over sin grænse. På grund af den fri bevægelighed i mellem alle EU-landene, så er den græske grænse også hele EU's ydre grænse.  Et hul i den græske mur er et hul i EU's mur.

Pagten med Tyrkiet - en løsning?

For at stoppe strømmen af både med flygtninge, der rejser fra Tyrkiet til Grækenland, indgik EU i marts 2016 en vigtig aftale med Tyrkiet. Den går ud på at Tyskland skal tage alle bådflygtninge tilbage fra Grækenland. Som modstykke skal EU så tage lige så mange af de syrere, der allerede sidder i flygtningelejre i Tyrkiet, og hjælpe tyrkerne økonomisk til bl.a. at forbedre flygtningebørns forhold i Tyrkiet.

Aftalen virker, for nu kommer der færre flygtninge. Samtidig er det dog usikkert om aftalen vil holde i længden. For Tyrkiets modkrav om bl.a. visumfri indrejse for tyrkiske statsborgere til EU er svær at få på plads. Politisk ustabilitet i Tyrkiet har skabt en nervøs stemning i forholdet til EU.  

Tyrkiets har ikke orden i hverken menneskerettighedsforhold eller pressefrihed. Derfor er EU blevet bebrejdet af kritikere, der mener, at EU har givet køb på sine højtidelige principper, og har ladet sig presse af Tyrkiet til at lave en flygtninge-aftale med en land, der ikke lever ordentligt op til FN-konventionen om menneskerettighederne.

Selvom effekten af aftalen er at der nu kommer færre flygtninge til EU fra Tyrkiet, så er problemet at der nu i stedet er flere flygtninge, der tager den meget farligere rejse over middelhavet fra Nordafrika til Italien –  menneskesmuglernes dårlige både ender ofte med at synke. Bare i maj måned frygter man, at der druknede op mod 700 mennesker.

Spørgsmål

  • Hvorfor er det så svært for EU-landene, at modtage flygtninge, der koster dem langt mindre end de milliard lån, EU har givet Grækenland?
  • Hvorfor mener nogle at et stop for Schengen-områdets fri rejse vil være et alvorligt tilbage skridt for EU? Hvem er især imod det stop og hvorfor?
  • Hvis EU arbejder tæt sammen med Tyrkiet, der ikke overholder menneskerettighederne, betyder det så, at EU får sværere ved at kritisere andre stater, der også bryder dem?
  • Er det acceptabelt at nogle EU-lande slet ikke vil tage imod flygtninge?
  • Kan det ende med at krisen bringer det gode med sig, at EU nu får bedre styr på at vogte sin ydre grænse?
  • Hvorfor er det ikke alle, der bakker op om et stærkt fælles EU-grænsekorps? Hvorfor laver man det ikke meget større end 1500 mand?
  • Danmark står uden for den fælles asylpolitik – er det rimeligt? Hvis vi var med kunne vi så gøre en forskel og hvilken?
  • Man taler om både  flygtninge og migranter – kun de første har krav på beskyttelse i EU. Men hvad hvis man flygter fra fattigdom?

Artikler og links

Video

Radio

Europa lige nu:

Hvor meget union er der tilbage i EU? Flygtningekrisen er måske den største krise i EU's historie. Den udfordrer os på vores værdier, den viser opløsningstendenser i unionen og den stiller spørgsmålet, om der egentlig er opbakning til at lave fælles løsninger i Europa? Det professorale behøver ikke være højpandet. Professorerne Uffe Østergaard og Steen Hildebrandt taler om flygtningekrisen og om unionens tilstand, værdier og udfordringer. http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/europa-lige-nu-2016-03-27#!/

Europa lige nu:

”Symbol på det åbne Europa skal lukkes” Østrig har vedtaget Europas strammeste asyllov og vil sætte hegn op i Brenner passet. Dermed lukker de selve symbolet på det åbne Europa. Hovedvejen mellem syd og nord. http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/europa-lige-nu-2016-04-23#!/

Europa lige nu: Menneskesmuglerne bag flygtningestrømmen

Hver flygtning har betalt omkring 1200 dollars for at blive sejlet til Grækenland i en gummibåd, og eftersom der kan være 40-50 mennesker i en båd, repræsenterer hver enkelt tur enorme summer. Europol har netop oprettet en ny enhed, som efterforsker de kriminelle netværk, der organiserer flygtningestrømmen. http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/europa-lige-nu-2016-04-10#!/

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)