Forlaget Columbus

Europas svære fællesskab

Frihandel – den ny internationale kampplads?

De smås kamp mod de store? David og Goliath? Den franske avis Libération brugte tegneserien Asterix og de gæve galleres kamp mod den romerske overmagt, som en kvik sammenligning med de belgiske valloneres blokering af EU-Canada frihandelsaftalen (CETA).

Problematikken :
EU-Canada-aftalen klarede lige akkurat skærene efter en række garantier til Belgien. Men det videre spørgsmål er om frihandelsaftalen mellem EU og USA, der stadig forhandles, overhovedet har en chance for at blive til noget. Og hvordan er udsigterne nu for at komme i hus med EU's aftaler med Vietnam og Singapore?

Historisk set stammer frihandels-tanken fra det 18 århundrede, og er i virkeligheden ret enkel: Hvis en vare, der er produceret i Struer eller på Amager – en møtrik, en højtaler eller en computerchip - er bedre og billigere end en lignende fra Hamburg, Haag eller Hong Kong, så skal den have mulighed for at konkurrere frit på det størst mulige marked uden kunstigt fordyrende hindringer som toldmure eller tekniske godkendelser. Lidt populært sagt får den bedste producent ret til at vinde i stedet for den lokale, som vi kender og har støttet til nu. Og det er i sidste ende det billigste for forbrugerne.

Hele EU er faktisk bygget op omkring den idé, at fri handel uden toldmure og handelshindringer mellem EU-landene på den lange bane vil øge alles velstand. Det ”indre marked”, hvor varerne kan cirkulere frit i hele EU, er måske en af det europæiske samarbejdes største successer. Navnlig lande som Danmark, der har en eksport-rettet økonomi, har nydt godt af det indre markeds muligheder.

Samtidig er EU dog også præget af en beskyttende toldmur vendt mod resten af verden, og EU har lavet sociale mekanismer, der tager kanten af det fri marked. Man understøtter store erhverv som landbruget økonomisk og EU’s regionalfonde hjælper de industrielt svagere områder i EU med at trække sig op.

Efterhånden som den europæiske version af frihandels-idéen er blevet konfronteret med resten af verden gennem handelsaftaler med store globale spillere som USA og Japan, udfordres status quo i EU, og det hele er begyndt at knirke. Frygt for pres udefra i skikkelse af både migration, flygtninge og unfair konkurrence blandes sammen. Kritikere taler om en skummel frihandelsdagsorden sat af stærke multinationale spillere, hvor forbrugerbeskyttelse, miljønormer og arbejdstagernes rettigheder og bliver taberne. Samtidig fastholder erhvervslivet og store dele af fagbevægelsen grundargumentet om frihandel som forudsætning for ny vækst i den slunkne europæiske økonomi, der ikke har rejst sig efter finanskrisen.

Baggrunden for at den belgiske region Vallonien blokerede frihandelsaftalen mellem EU og Canada var blandt andet, at de vallonske landbrugere frygtede, at blive rendt over ende af canadiske storlandbrug. De og mange andre i bl.a. Tyskland, var også skeptiske over for idéen om at særlige voldgiftsdomstole. I stedet for de normale domstole får ret til at dømme i fremtidens sager om handelstvister mellem EU og Canada, der uundgåeligt vil opstå undervejs. For at hæve deres politiske blokade af aftalen med Canada fik vallonerne en aftale om at EU-domstolen nu skal undersøge om voldgiftsdomstolene overhovedet er i overensstemmelse med EU-traktaten.

Når EU kommer i skudlinjen så skyldes det, at EU-landene har givet Europa-Kommissionen og dens handelskommissær, i disse år svenskeren Cecilie Malmström, mandat til at forhandle handelsaftaler for de 28 medlemslande. Logikken er at EU kan opnå et bedre forhandlingsresultat som en samlet blok, der repræsenterer over 500 indbyggere, end hvis EU-landene skulle forhandle hver for sig med eksempelvis USA.

Men en sådan tankegang, der skal sikre et mere overordnet gode for 500 millioner europæere, bygger på en logik, der siger, at man ikke kan lave en omelet uden at slå æg i stykker. Faren ligger lige for: Ingen bryder sig om at være den, der får knust skallen.

Det var netop i ugerne efter sommerens Brexit-folkeafstemningen, at Europa-Kommissionen efter pres fra bl.a. Tyskland og Frankrig, blev nervøs og valgte den ny kurs, at man nu ville lytte mere til de enkelte landes parlamenter. På den måde sendte man det signal, at EU vil lytte mere til befolkningerne.

Problemet opstod kort efter da den færdigforhandlede EU-Canada aftale også skulle godkendes i landenes delstats-parlamenter. Her havde vallonerne i det sydlige Belgien, der allerde døjer med høj arbejdsløshed, i eftersommeren oplevet en stor virksomhedslukning. Amerikanske Caterpillar, der laver gravemaskiner, vil lukke den belgiske afdeling med 2200 arbejdsplader og flytte til Frankrig. Så jorden var godt gødet til social protest. Meget få i det fagforeningstunge Vallonien var klar til at sluge retorikken om at globalisering of frihandel på sigt vil komme alle til gode - for her og nu så det slet ikke sådan ud. Her var der kun knuste æggeskaller på tomme tallerkener. Det globale stod skarpt over for det lokale – i en benhård nøddeskal.

Debat:

  • Er frihandels-aftalerne trods kritikken alligevel bedre end ingen aftaler? Aftaler skaber rettigheder, der kan forsvares. Uden aftaler er det den stærkes ret, der gælder.
  • Hvordan kan EU garantere af høje standarder opretholdes, når vi handler med lande der ikke ligner os?
  • Voldgiftsretter skal dømme i uenigheder om handel for at sikre hurtige og ensartede afgørelser, og at enkelte lande ikke beskytter sig selv og favoriserer egen industri - men hvorfor er de normale domstole ikke i stand til det? Kan vi have lige så stor tillid til et parallelt retssystem om handel?
  • Kan man forestille sig en verden, hvor vi spoler globaliseringen tilbage, og kun køber lokalt producerede varer - hvad ville fordele og ulemper være?
  • Den danske arbejdsmarkedsmodel er mere social end de fleste landes. Den lægger op til at omskole, de der mister jobs på grund af udflytning af industri til andre lande med lavere lønomkostninger. Kunne det formildne modstanden over for globalisering og frihandel, hvis flere lande brugte en lignende metode?  
  • Både den højreorienterede Donald Trump i USA og mange venstreorienterede i EU er modstandere af frihandel - hvordan kan det være, at de har det til fælles?
  • Undersøg hvor meget af forretningen Danmark – det danske bruttonationalprodukt -  der stammer fra eksport at danske varer til udlandet - til EU og til den øvrige verden.
  • Undersøg hvor meget af "forretningen Danmark" – det danske bruttonationalprodukt -  der stammer fra eksport at danske varer til udlandet - til EU og til den øvrige verden

Citater om frihandel:

”Tal og fakta kan ikke holde stand alene. Den post-faktuelle virkelighed med post-fakta politik er en stor udfordring på begge sider af Atlanten. Frihandel og globalisering har beskyttet hundreder af millioner mod sult og fattigdom. Problemet er at langt færre tror på det”
- Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd

”Såkaldte 'tekniske handelshindringer' skal fjernes, men dette kan dække over alle former for demokratisk besluttede regler og love. Derfor vil eksisterende og fremtidige lovtiltag af f.eks. arbejdstagerrettigheder og miljø- og forbrugerstandarder være områder under beskydning gennem reguleringssamarbejde og restriktioner på national lovgivning, hvis CETA gennemføres.”    
 - Miljøorganisationen NOAH om EU-Canada frihandels-aftalen.

”Vores velstand bygger på handel med andre nationer. Som lille, åben økonomi er vi afhængige af frit at kunne sælge vores varer til andre lande. Når barrierer til et marked brydes ned, giver det eksportmuligheder for danske virksomheder og skaber arbejdspladser herhjemme.”
- Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

”Fra vores side er man ikke sikker på, at reglerne for databeskyttelse er gode nok. Man er bekymret for, at der ikke står noget tydeligt om forsigtighedsprincippet, nævner hun som eksempler. Vi er bekymret for, at en udenlandsk investor kan anlægge sag mod en stat. Det skal ikke engang være ved en normal domstol,”
- Chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk Benedicte Federspiel.

 “We have two options: We can take an easier path and pretend that we can reverse the tide of globalization, closing our doors to the world. Or we can take the more difficult path and try to shape globalization according to our vision.”
- EUs handelskommissær Cecilie Malmström

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)