1.1: Hvad er EU’s formål?
- Hvad står i Lissabon-traktaten om EU’s formål?
- Hvad betyder integration i dybden og integration i bredden?
- Hvad var baggrunden for at indføre Kul- og Stålunionen i 1952?
- Hvad er EU’s princip om fri bevægelighed og en toldunion, der blev indført med Rom-traktaten i 1957?
- Hvad er EU’s indre marked, der blev indført i 1993, og hvilken betydning har dette for EU-landenes økonomi?
- Hvilke lande er med i EØS uden at være EU-lande og hvordan stiller det disse lande i forhold til handel i EU’s indre marked?
- Hvilke nye politikområder blev indført med vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1992? Forklar i korte træk hvad disse områder handler om.
- Hvad er Københavnskriterierne?
- Hvad betyder det, at EU bygger på liberale demokratiske principper?
1.2: Hvor ligger magten i EU?
- Hvad betyder det, at EU’s institutioner både kan ses som aktører og arenaer?
- Hvem sidder i Kommissionen?
- Hvad er Kommissionens initiativret?
- Hvorfor kaldes Kommissionen for Traktatens Vogter?
- I hvilke tilfælde optræder Kommissionen som officiel repræsentant for EU?
- Hvem sidder i Ministerrådet?
- Hvordan arbejder Ministerrådet?
- Hvilke opgaver har formandskabet for Ministerrådet?
- Hvem sidder i EU-parlamentet?
- Hvordan arbejder EU-parlamentet?
- Hvordan kan EU-parlamentet kontrollere Kommissionens arbejde?
- Hvem sidder i EU-domstolen?
- Hvad er EU-domstolens opgaver?
- Hvorfor hævder nogle, at EU-domstolen er ’aktivistisk’?
- Hvem sidder i Det Europæiske Råd?
- Hvordan arbejder Det Europæiske Råd?
- Hvad kan Det Europæiske Råd træffe beslutninger om?
1.3: Hvordan træffer EU beslutninger?
- Hvad kendetegner EU’s overstatslige og mellemstatslige samarbejde?
- Hvad står i Grundloven om Folketingets overdragelse af suverænitet til f.eks. EU?
- Hvad kendetegner den almindelige lovgivningsprocedure i EU og hvilke roller spiller EU-institutionerne i de forskellige faser?
- Hvad er forskellen på et direktiv og en forordning?
- Hvilke rådgivende institutioner skal Kommissionen ofte præsentere sine forslag for, inden den sender forslagene til Ministerrådet og EU-parlamentet?
- Hvad kendetegner EU-parlamentets rolle under de alternative beslutningsprocedurer, godkendelsesproceduren og høringsproceduren?
- Hvordan træffer Ministerrådet beslutninger?
- Hvad kendetegner den åbne koordinationsmetode som beslutningsproces?
- Hvad er trilogmøder og hvorfor bliver de benyttet?
1.4: Bestemmer EU for meget?
- Hvad var baggrunden for, at Danmark fik fire forbehold ved Edinburgh-aftalen i 1992?
- Hvilke politikområder vedrører de fire danske forbehold?
- Hvad kendetegner henholdsvis hård og blød EU-skepsis?
- Hvad kendetegner udviklingen for danskernes EU-skepsis siden medlemskabet i 1973?
- Hvad betyder henholdsvis formel og reel suverænitet?
- Hvad kendetegner europæernes generelle syn på EU og deres holdning til mere integration i dybden og bredden?
- Hvordan ser europæerne forskelligt på fordelingspolitiske emner som økonomi, vækst og ungdomsarbejdsløshed?
- Hvordan ser europæerne forskelligt på værdipolitiske emner immigration, klima og miljøbeskyttelse?
- Hvordan kommer medlemslandenes forskelle i syn på EU’s udfordringer til udtryk i forskellige koalitioner og samarbejdsmønstre?
1.5: Hvor demokratisk skal EU være?
- Hvad betyder ordet ’legitimitet’?
- Hvordan opfatter Majone EU’s legitimitet?
- Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i visionen ’resultaternes EU’?
- Hvordan opfatter Moravscik EU’s legitimitet?
- Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i visionen ’nationalstaternes EU’?
- Hvordan opfatter Hix og Føllesdal EU’s legitimitet?
- Hvordan kommer denne opfattelse til udtryk i visionen ’borgernes EU’?
- Hvorfor kan diskussionen af EU’s legitimitet siges at befinde sig i et trilemma?
- Hvad kan ifølge Habermas styrke EU’s demokratiske legitimitet?
- Hvad mener Weiler med, at EU er et demoikrati?
