Global politik

Åbn undermenuer...

Opgaver til kapitel 1: USA's århundrede?

 

Side 41, fig. 1.12:
1. Overvej ud fra tilkendegivelser, politiske handlinger og formodninger om fremtidig adfærd hvor den nye Obama-administration skal placeres i figuren. Anvend herunder mere en én af de fire hovedstrømninger.

2. Prøv med egne ord at sammenfatte, hvorfor internationalismen som en af de to hovedtraditioner fremtræder i tre forskellige varianter.

3. Underbyg hvorfor Bush-administrationen 2001-09 må rubriceres som tilhørende den neo-konservative retning. Inddrag også boksen s. 40.

Afsnit 6, s. 24-29:
1. Hvilke forhold har været bestemmende for den udvikling, der er søgt illustreret i fig. 1.8?

2. Diskutér om udviklingen mod den bløde magts øgede betydning er entydig, og hvordan udviklingen påvirker USAs magtstilling i verden.

3. Forklar ud fra fig. 1.7, s. 26 forskellen mellem hård og blød magt, og angiv andre eksempler end bogens fra hhv. hverdagslivet og fra international politik.

Side 17, fig. 1.3:
1. Brug samme hjemmeside til at undersøge den seneste udvikling i verdens militærudgifter, totalt og opdelt på regioner (se under SIPRI Yearbook 2008, summary).

2. Find tal for udviklingen i USAs militærudgifter i faste priser frem til 2007 ved hjælp af hjemmesiden www.sipri.org (se under databaser). Lav en graf over udviklingen på grundlag af de nye tal. Omregn herefter tallene til indeks og lav en ny figur. Sammenlign de to figurer.

3. Gengiv i grove træk de hovedtendenser der kan aflæses på figuren og overvej forklaringer på forløbet.

Side 9, boks:
1. Forklar hvad afskrækkelsesstrategien under Den kolde Krig gik ud på.

2. Gengiv med egne ord præsident Bushs argumentation for at denne strategi i dag er forældet.

3. Hvilken kritik kan rettes mod USAs nye forebyggende strategi?

Side 37, fig. 1.11:
1. Hvad betinger placeringen på aksen, og kunne man overveje en anden placering?

2. Forklar konkret hvad hver enkelt af de seks synsvinkler på figuren går ud på.

3. Undersøg betydningen af politik-synsvinklen ud fra præsidentskiftet i USA i 2009.

Side 8, fig. 1.1:
1. Overvej i hvor høj grad USAs magtposition i verden alene skal vurderes ud fra sådanne målelige kriterier.

2. Der er i figuren skelnet mellem én supermagt og seks stormagter. I hvor høj grad kan dette skel underbygges af fig.1.3 (s.17) og fig.1.4 (s.18)?

Side 14, boks:
1. Giv eksempler på at struktur/aktør diskussionen er relevant inden for samfundsfags tre andre discipliner: sociologi, økonomi, politik.

2. Danmarks optagelse i NATO i 1949 kan forstås enten ud fra systemforklaringen eller ud fra enhedsforklaringen eller en kombination af de to. Angiv ved hjælp af boksteksten, hvordan de to forklaringstyper kan anvendes i dette tilfælde. Angiv herefter ved hjælp af teksten s. 16, hvordan de to typer kan anvendes til at forklare Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Afsnit 5, s. 20-24:
1. Giv for hver af dem konkrete eksempler på, at de kan optræde som aktører i international politik.

2. Opregn i punktform de ikke-statslige aktører, der omtales i afsnittet.

3. Overvej om det er rimeligt at skildre den statslige aktørs svækkelse således, som det sker i fig. 1.5, s. 23. Inddrag finanskrisen i efteråret 2008 i overvejelserne.

Side 21, boks:
1. Overvej hvorfor nationalstatsidéen har haft og stadig har så stærk en tiltrækningskraft.

2. Gennem historien har statsbegrebet ændret karakter, og det bruges også i dag på forskellig måde. Forklar med egne ord forskellen mellem de tre statsbegreber, der skelnes mellem i boksen, og anfør eksempler der viser at alle tre former for stat eksisterer i dag.

Afsnit 2, s. 10-12:
1. I afsnittet berøres tre principper som orden/fred i det internationale samfund kan baseres på: international retsorden, magtbalance, hegemoni. Forklar forskellen, og angiv herefter perioder i nyere verdenshistorie hvor disse principper har spillet en større eller mindre rolle. (Omtale af de tre principper samt deres fordele og ulemper uddybes s. 15-17 og s. 77-80).

2. Prøv at besvare nogle af de spørgsmål, der stilles i bogen s. 12. Diskutér herefter om USAs rolle i verden hovedsagelig er positiv eller negativ.

3. Tegn en akse med orden og anarki i hver sin ende. Placér nationale samfund (evt. forskellige samfund) og det internationale samfund (evt. opdelt mellem globalt og europæisk) på aksen, og begrund placeringen. Overvej tendenser der peger i retning af at placeringerne er på vej til at ændre sig.

Afsnit 7, s. 29-33:
1. Gør rede for den historiske udvikling der iflg. Samuel Huntington har ført til at civilisationer i dag har fået en langt mere fremtrædende placering som aktører i international politik. Forklar herunder hvilke hovedaktører der er gået forud, og hvilken udvikling i det 20. århundrede der har skabt forudsætningerne for civilisationernes betydning.

2. Lav overskrifter til de fem kritikpunkter på s. 32. Overvej hvilke af punkterne, der er vigtigst som kritik af teorien, og om kritikken må føre til en forkastelse af teorien.

3. Forskellige begivenheder fra de senere år kan bruges til at understøtte Huntingtons teori, f.eks. Irak-krigen og den danske Muhammed-krise. Angiv andre eksempler og forklar hvad der taler for og hvad der taler imod at eksemplerne understøtter teorien. Inddrag kritikpunkterne i boksen s. 32.