Opgaver til kapitel 5: Dansk udenrigspolitik i en ny verden
Afsnittet s. 171-173:
1. På hvilken måde skulle indholdet i skemaet s. 173 ændres, hvis EU-politik blev udskiftet med USA-politik?
2. Prøv selv at finde eksempler på uenigheder, der passer med de tre typer, der er opstillet s. 172-73. Og overvej din egen holdning til uenighederne.
3. Forklar forskellen mellem de tre typer målsætninger med brug af de tre nøgleord: overlevelse, velfærd, værdier.
Afsnit 1, s. 160-161:
1. Tre træk anses karakteristiske for småstater (s. 160 øv.). Iflg. teksten er Danmarks præg af småstat blevet mindre udtalt mht. alle tre træk inden for de senere år. Forklar hvad, der ligger til grund for denne udvikling.
2. Hvordan opfatter Per Stig Møller iflg. boksteksten s. 160 Danmarks rolle som småstat? Sammenhold hans opfattelse med ændringerne i de tre småstatstræk.
3. Overvej om den fortolkning, der anlægges i afsnittet, afspejler en idealistisk eller en realistisk opfattelse af international politik og om det er rigtigt at hævde, at forskellen mellem stormagter og småstater har en tendens til at blive mindre tydelig.
4. Sammenlign Per Stig Møllers opfattelse med Erik Scavenius (boks s. 170). Overvej om forskellene alene kan forklares med en ændret historisk situation.
Fig. 5.9, s. 190:
1. Hvilke konklusioner kan udledes af figuren?
2. Inddrag teksten s. 192-94 og overvej hvilke udenrigspolitiske målsætninger, der vejer tungest, når Danmarks forholdsvis høje bistandsprocent skal forklares.
3. Opdater tallene ved hjælp af den angivne kilde (se tabellen ODA flows in , ODA = Official Development Assistance, GNI i tabellen står for det danske BNI). Hvilke ændringer kan konstateres?
Model, s. 174:
1. Kapabiliteter. Forklar forskellen mellem hårde og bløde kapabiliteter og hvordan forholdet mellem dem har udviklet sig for Danmarks vedkommende, jf. s. 160-61.
2. Instrumenter. Vis hvordan nogle af de instrumenter, der står til rådighed for Danmark, kan udledes af determinanter og kapabiliteter (pilen til venstre i modellen).
3. Determinanter. Beliggenheden bliver i teksten fremhævet som en vigtig determinant. Prøv med historiske eksempler at vise hvorledes Danmarks beliggenhed (f.eks. strædepositionen) både har givet Danmark muligheder og indflydelse i international politik, men også har medført begrænsninger.
Figur 5.4, s. 176:
1. Forklar med brug af begge akser, USAs og Danmarks placering i modellen og den bevægelse der er markeret med pilene.
2. Overvej om der er mulighed for, at Danmark igen havner i feltet med tilpasningspolitik. Inddrag fig. 5.1, s. 163.
3. Hvilke stater ville man kunne placere i feltet med passiv politik?
Figur 5.1, s. 163:
1. Overvej i hvilken af de to modeller småstaternes stilling er bedst. Inddrag argumenterne fra afsnit 1.
2. Forklar forskellen mellem det fragmenterede og det integrerede Europa.
3. Nogle (især EU-modstandere) vil hævde, at de to modeller repræsenterer et falsk alternativ. Prøv at forklare denne kritik.
Afsnittet s. 182-186:
1. Er der aktuelle udviklingstendenser, der kan påvirke Danmarks hidtidige USA-orientering i udenrigspolitikken? Besvar med udgangspunkt i de fire forklaringer s. 183 og med brug af teksten s. 185-86 og senere begivenheder (finanskrise, præsidentskifte i USA m.v.).
2. Overvej hvilken vægt, hhv. en idealist og en realist vil lægge på hvert af de forhold, der s. 183 er givet som forklaring på Danmarks tætte bånd til USA (inddrag evt. boksen s. 14).
Afsnit 5, s. 186-189:
1. Lav et skema, hvor de fem globaliseringsstrategier er placeret i venstre spalte. Skemaets hoved deles op mellem 1) globaliseringsdimension og 2) politikområde. Udfyld skemaet ud fra oplysningerne i teksten og hvad, du i øvrigt ved.
2. Diskutér om man kan hævde, at Danmark i dag er på vej tilbage til en offensiv strategi på miljøområdet.
Figur 5.11, s. 195:
1. Undersøg de tre omtalte partiers hjemmesider med henblik på en revision eller uddybning af den karakteristik, der er givet af partierne s. 195-96.
2. Diskuter valget af kriterier (se s. 195, 2. spalte) for partiernes placering på den lodrette akse i figuren.
3. Find materiale, der muliggør en placering af de fire andre partier, der er repræsenteret i Folketinget: Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.
4. Inddrag aktuelle begivenheder, der kan ændre billedet af partiernes placering.
5. Tegn en ny figur ud fra dine undersøgelser og iagttagelser.
Afsnittet s. 177-180:
1. Diskutér om Anders Fogh har ret i sin påstand i kronikken fra 2003 (boks s. 177), at beslutningen om at deltage i den internationale koalition [Irak-krigen] er et opgør med den passive tilpasningspolitik. Inddrag argumentationen i afsnittet og boksen s. 185.
2. Hvad skal det nytte forklar hvordan udtrykket er opstået, hvilken betydning det har haft i dansk udenrigspolitisk historie, og diskutér om det stadig er relevant.
3. Repetér forskellen mellem fredsbevarelse og fredsskabelse fra s. 72, og forklar herefter forskellen mellem civil og strategisk aktør (fig. 5.5).
Afsnittet s. 180-181:
1. Anders Foghs udlægning af dansk udenrigspolitisk historie (boks s.177) er ikke i overensstemmelse med den udlægning, der er indeholdt i den dualistiske tradition. Forklar.
2. Forklar med egne ord indholdet i Danmarks dualistiske tradition.
Afsnittet s. 166-169:
1. Opstil argumenter for og imod at Danmarks suverænitet mindskes gennem medlemskab af EU. Inddrag sondringen mellem formel og reel suverænitet og fig. 5.3, s. 168.
Boks, s. 191:
1. Hvilke indvendinger kan rettes mod argumentationen i boksen og påstanden om overensstemmelse?
2. Forklar ud fra boksteksten, hvordan VK-regeringen har kunnet hævde, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen var i overensstemmelse med FN-pagten.
Boks, s. 165:
1. Forklar hvordan konstruktivismen adskiller sig fra de tidligere gennemgåede teoriretninger (idealisme og realisme).
2. Overvej om den danske EU-skepsis udelukkende skal forklares konstruktivistisk. Sammenhold med de forklaringer, der er anført s. 164, 1. spalte øverst.
3. I figuren nederst i boksen er med pile angivet, hvordan konstruktioner fører til en bestemt politisk argumentation. Forklar med egne ord, hvordan alle de seks lodrette pile skal forstås.
