Global politik

STORMAGTERNES VERDEN

Udviklingen i USA's magtposition: s. 110-11

1. Prøv ud fra det første underafsnit at tegne en kurve der viser udvikingen i USA's magtposition siden midten af det 19. århundrede. Aftegn årstal (eller evt. omtrentlige årstal) og forklar deres betydning.
2. I uddraget af talen s. 111 giver Obama udtryk for en dobbeltholdning til USA's nuværende magtposition. Forklar hvori dobbeltheden består, herunder hvad han mener med at alle problemer ikke er søm.
3. Uddyb Obamas udsagn om sømmet ved at inddrage teksten s. 19-23.

Den inkluderende verdensorden: s. 111-15

1. Afsnittets hovedpointe er at USA fortsat vil være centrum for verdensordenen. Vend i den forbindelse tilbage til fig. 2.9, s. 28 og forklar hvordan den er opbygget. Hvorfor giver figuren ikke et fyldestgørende billede af indholdet i afsnit s. 111-15.
2. Opregn ud fra afsnittet i nogle punkter argumenterne for at USA fremover vil bibeholde sin dominerende magtposition. Inddrag her sidste del af boksen s. 113 og henvisningen til fig. 5.11, s. 139 (se errata for fejl i figuren i 1. oplag af bogen).
3. Forklar forskellen mellem de to internationalistiske traditioner, neokonservatisme og liberal internationalisme (fig. 5.2). Hvorfor ligger den sidste tættest på forestillingen om den inkluderende verdensorden?

Den nye magtbalance: s. 115-17

1. Underbyg tesen om den nye magtbalance ved hjælp af fig. 2.7, s.27. Tag forbehold over for udviklingen ved at skelne mellem vækstprojektioner og vækstprognoser.
2. Forklar hvorfor tesen om den nye magtbalance og tesen om den inkluderende verdensorden hører til inden for hver sin teoriretning. Kom herunder ind på realismens opfattelse af unipolaritetens varighed. Uddyb denne opfattelse ved at inddrage fig. 6.11, s. 165 og den tilhørende tekst.
3. Hvordan kan man forklare de forskellige opfattelser af styrkeforholdene der fremgår af fig. 5.3?
4. Boks s. 116: Gengiv med egne ord Paul Kennedys hegemoniteori ud fra boksen.
   Diskutér teoriens holdbarhed ved at finde tal for udviklingen i USA's militære udgifter (www.sipri.org) og i USA's gæld (se f.eks. Google/billeder: US debt).

Hadet til USA og Vesten: Boks s. 118

1. Med hvilke historiske argumenter forklarer forfatteren hadet mod Vesten i den arabiske verden?
2. Hvilken rolle tildeles islam som forklaring på hadet?
3. Undersøg udbredelsen af anti-amerikanismen i verden. Brug opinionsundersøgelser fra Pew Research Center (www.pewresearch.org).

Verdensbefolkningen 2010-2050: Tab. 5.1, s. 122

1. Angiv og dokumentér tre hovedkonklusioner ud fra tabellens tal.
2. I hvor høj grad kan tallene bruges til at vurdere udviklingen i magtforholdene i verden? sammenhold med fig. 2.7, s. 27.

Kinas BNP-vækst og eksport: Fig. 5.5, s. 123

1. Hvor mange gange er hhv. Kinas BNP og Kinas eksport steget i den afbildede periode? Forklar forskellen i de to kurvers forløb.
2. Lav eller vis en graf hvor udviklingen i Kina sammenlignes med den tilsvarende udvikling i USA. Brug f.eks. landestatistikken fra www.globalis.dk. Hvilke forskelle mellem Kina og USA kan aflæses? Og hvilke konklusioner kan drages ud fra opdaterede tal for perioden efter 2012?

Trusler mod fortsat vækst i Kina: s. 123-127:

1. Angiv med overskrifter de tre trusler der er omtalt i afsnittet og forklar med nogle få sætninger hvori truslerne består.
2. Brug illustrationerne s. 124, 125 og 126 til at uddybe de forklaringer der blev givet under pkt. 1.
3. Hent og læs artiklen "Kinas internetcensur har økonomiske konsekvenser", Information 17.2.2015. Gengiv hovedpointer i artiklen og diskutér om den kinesiske ledelse gør klogt i at opretholde og udvide censuren.

Kina som stormagt: s. 127-32

1. Læs afsnittet igennem og vend tilbage til boksen s. 127 øv. Hvordan kan citatet i boksen underbygges?
2. Underbyg ud fra teksten i afsnittet indholdet i de syv kasser i fig. 5.7, s. 128.
3. Forklar udtrykket 'Riget i midten' ud fra kort og tekst s. 129. Uddyb hvad der ligger i udtrykket ved hjælp af søgninger på nettet. Hent i den forbindelse evt. artiklen "Riget i midten og verden omkring det", Den Ny Verden, 40:4, 2007, s. 35-44 (download fra www.diis.dk, søg under 'Bjørn Møller'). Gengiv hovedpointer fra artiklen, især fra afsnittet s. 36-38.
4. Belys den seneste udvikling i Kinas territorielle stridigheder med naboer i Det Øst-kinesiske Hav (Japan) og Det Sydkinesiske Hav (Vietnam og Filippinerne). Brug Infomedia.
5. Forklar hvad der kan udledes af fig. 5.9, s. 131. Diskutér om Kinas voksende militærudgifter er en trussel mod omverdenen. Inddrag begrebet 'sikkerhedsdilemma'.

EU som stormagt: s. 132-35

1. Forklar valget af overskrift på afsnittet ("EU - en kæmpe på lerfødder").
2. Opregn ud fra billedteksten s. 133 i punkter på hvilken måde Lissabon-traktaten har ændret grundlaget for EU's fælles udenrigspolitik. Uddyb ved hjælp af lærebøger om EU, f.eks. "Det politiske Europa", 2. udgave (2012), s. 99-100.
3. Find og læs artiklen "A New Ambition for Europe" på hjemmesiden: www.carnegie.europe.eu. Vurdér - især ud fra de første 23 punkter - hvilke udfordringer EU står overfor i forbindelse med udformningen af en fælles udenrigspolitik, og hvilke muligheder EU har for at lykkes hermed.
4. Undersøg hvordan flygtningekrisen i 2015-16 har demonstreret EU's problemer med at optræde som en samlet aktør. Tag udgangspunkt i artiklen "Ungarns oprør udstiller EU's asylkrise", Politiken 4.9.2015.
5. Diskutér Tysklands nye rolle som ledende aktør inden for EU. Er det en ønskværdig udvikling? Hvilke realistiske alternativer er der? Og hvilken betydning har det for den fælles udenrigspolitik? Brug artiklen "Tyskland er stadig for stort til Europa og for lille til verden" (Berlingske, 3.10.201) som udgangspunkt.

Rusland som stormagt: s. 135-38

1. Opregn ud fra teksten i tre punkter årsager til at Rusland igen er blevet en magtfuld international aktør.
2. Ruslands nye internationale rolle er især kommet til udtryk i forbindelse med Ukraine-krisen og borgerkrigen i Syrien. Uddyb Ruslands optræden i det første tilfælde ved hjælp af afsnittet s. 144-49 i kapitel 6, og i det andet tilfælde ved hjælp af artikler fra Infomedia (især efteråret 2015).
3. Diskutér Ruslands muligheder for at bibeholde en rolle som central stormagt. Inddrag (a) boksen s. 137, (b) fig. 3.12, s. 64 (se hertil også opgave i kap. 3) og (c) oplysninger om udviklingen i Ruslands økonomi.
4. Brug fig. 5.10, s. 135 til at belyse betegnelsen 'det nære udland'. Diskutér Ruslands politik over for nabolande med udgangspunkt i artiklen "Rusland og dets nære udland" (Mette Skak i "Noter", nr. 204, marts 2005, s. 9-13, kan hentes på: www.emu.dk).

Indien som stormagt: s. 138-40

1. Vend tilbage til fig. 2.7, s. 27 og forklar hvad der kan udledes om udsigterne for Indiens økonomiske magtstilling i verden. Ajourfør udsigterne ud fra artiklen "Kinas kvarte århundrede rinder ud", Information 15.5.2015.
2. Angiv nogle faktorer der kan fremme eller hæmme Indiens fremtidige økonomiske vækst. Brug figurer fra "Indien - den nye stormagt" (Columbus 2014, se bogens hjemmeside), evt. suppleret med afsnit 3.6, s. 136-142 i bogen.
3. Fig. 5.11, s. 139: Forklar med egne ord hvordan figuren skal forstås, herunder Indiens rolle i det afbillede stormagtsspil. Undersøg den seneste udvikling i Indiens forhold til USA og Kina (brug Infomedia), og overvej om udviklingen bekræfter eller afkræfter de pile der udgår fra Indien på figuren.
   Se errata for korrektioner af figuren som den ser ud i 1. oplag.
4. Læs boksen s. 71 og forklar Indiens position i det sydasiatiske sikkerhedskompleks. Opdatér om forholdet mellem Indien og Pakistan, se f.eks. artiklen "Bliver ærkefjenderne Indien og Pakistan venner igen?, Politiken 29.12.2015.

En verden uden poler: s. 140-42

1. Repetér opdelingen mellem 3 slags poler (s. 28) og realisternes systemforklaring (boks s. 37). Forklar herefter ud fra udviklingen i Mellemøsten forskellen mellem en regional logik (s. 142 øv.) og en systemlogik.
2. Fig. 5.13, s. 141: Forklar hvordan pilene og den lodrette streg skal forstås. Underbyg den lodrette streg ved at inddrage 'den tredje scene' (s. 32) og boksen s. 142.
3. Diskutér om non-polaritetstankegangen virker overbevisende? Inddrag kronikken "En verden uden poler", Berlingske 3.1.2011.