Global politik

DANSK UDENRIGSPOLITIK I EN NY VERDEN

Er Danmark stadig en småstat?: s. 220-22

1. Tre træk anses karakteristiske for småstater (s. 220, 1. sp. øv.). Iflg. teksten er Danmarks præg af småstat blevet mindre udtalt mht. alle tre træk inden for de senere år. Forklar hvad der ligger til grund for denne udvikling.
2. Overvej om den fortolkning der anlægges i afsnittet afspejler en idealistisk eller en realistisk opfattelse af international politik, og om det er rigtigt at hævde at forskellen mellem stormagter og småstater har en tendens til at blive mindre tydelig.  
3. Hvordan opfatter Per Stig Møller iflg. boksteksten s.220 Danmarks rolle som småstat? Sammenhold  hans opfattelse med ændringerne i de tre småstatstræk.
4. Sammenlign Per Stig Møllers opfattelse med Erik Scavenius' (boks s. 231). Overvej om forskellen alene kan forklares med en ændret historisk situation.

 Muhammed-krisen 2005-06: Billede s. 221

1. Find en mere grundig gennemgang af krisen. Se f.eks. www.faktalink.dk og læs især om krisens konsekvenser.
2. Hvordan illustrerer krisen staternes rolle som aktører i vore dages internationale verden? Inddrag fig. 2.10, s. 30.
3. Hvordan illustrerer krisen forholdet mellem inden- og udenrigspolitik? Inddrag kronikkerne "Småstatens vanskelige dobbeltliv", Jyllands-Posten 29.3.2006 og "Venstre spiller hasard med Danmarks renommé", Politiken 27.1.2016.

Europamodeller: Fig. 8.1, s. 223

1. Forklar forskellen mellem det fragmenterede og det integrerede Europa.
2. Overvej i hvilken af de to modeller småstaternes stilling er bedst ift. fx sikkerhed, handlefrihed og suverænitet osv. Inddrag argumenterne fra første afsnit i kapitlet.
3. Nogle (især EU-modstandere) vil hævde at de to modeller repræsenterer et falsk alternativ. Prøv at forklare denne kritik.
4. Efter nogles mening er vi i dag (februar 2016) på vej tilbage til det fragmenterede Europa. Overvej hvilke tegn der er herpå.

Konstruktivisme og dansk EU-skepsis: Boks s. 225

1. Forklar hvordan konstruktivismen adskiller sig fra de tidligere gennemgåede teoriretninger (idealisme og realisme).
2. I figuren nederst i boksen er med pile angivet hvordan konstruktioner fører til en bestemt politisk argumentation. Forklar med egne ord hvordan alle de seks lodrette pile skal forstås.
3. Overvej om den danske EU-skepsis udelukkende skal forklares konstruktivistisk. Sammenhold med de forklaringer der er anført s. 224, 2. sp. nederst.

De danske EU-forbehold: s. 226-28

1. Præcisér hvori forbeholdene består over for (1) ØMUen (økonomisk monetær union), (2) forsvarssamarbejdet, (3) retlige og indre anliggender. Anfør hver gang hvor meget Danmark er med i inden for det pågældende samarbejdsområde.
2. Anfør med udgangspunkt i fremstillingen argumenter for og imod forbeholdenes afskaffelse.
3. Folkeafstemningen om retsforbeholdet 3.12.2015:
   (a) Gå ind på www.undervisning.deo.dk/elev og læs temapakkerne om afstemningen, især pakken om tilvalgsordningen. Brug nogle af henvisningerne til at uddybe forståelsen af afstemningen og argumenterne for ja og nej;
   (b) Forklar forskellen mellem tilvalgsordningen og parallelaftaler. Brug materialet fra deo.dk, Folketingets EU-oplysning, Tænketanken Europa (www.thinkeuropa.dk, søg: parallelaftale);
   (c) Diskutér afstemningens resultat (53% nej, 47% ja), dets årsager og konsekvenser. Inddrag din besvarelse af de foregående spørgsmål (herunder forskellen mellem tilvalgsordning og parallelaftale), fig. 8.2, s. 227 samt følgende artikler: "EU-afstemning blotlægger stor afstand mellem eliten og befolkningen", Information 4.12.2015, "Parallelaftale har lange udsigter" og "Vi lader briterne afgøre dansk særordning i Europa", Politiken 11.1. og 17.1.2016.

 
Øger eller mindsker EU suveræniteten?: s. 228-230

1. Opstil argumenter for og imod at Danmarks suverænitet mindskes gennem medlemskab af EU. Inddrag sondringen mellem formel og reel suverænitet og fig. 8.3, s. 229.  
2. Illustrér figurens to tolkninger af handlemulighederne med konkrete politikområder, f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, klimapolitik og flygtning-/asylpolitik. I forbindelse med det første eksempel brug evt. "Det politiske Europa" (Columbus 2012), boks s.41 som udgangspunkt.
3. Diskutér sondringen mellem de to slags suverænitet ud fra figur 7.2, s. 187 - især mht. forskellen mellem globalister og integrationister.

Mål og muligheder - forskelle mellem inden- og udenrigspolitik: s. 230-32

1. Forklar de forskelle der er opregnet i teksten, og hvorfor de er blevet mindre.
2. Diskutér dansk asylpolitik - mht.: (a) forskel/manglende forskel mellem uden- og indenrigspolitik; (b) mål og muligheder i udenrigspolitikken. Brug evt. materiale om de vedtagne stramninger af asylpolitikken d. 26.1.2016 og reaktionerne herpå (se hertil også Politikens kronik 27.1.16 nævnt i forbindelse med s. 221 ovenfor).

 
Udenrigspolitiske målsætninger: s. 232-34

1. Forklar forskellen mellem de tre typer målsætninger med brug af de tre nøgleord: overlevelse, velfærd, værdier. Inddrag skemaet s. 233 for at uddybe forklaringen.
2. Prøv selv at finde eksempler på uenigheder der passer med de tre typer der er opstillet s. 233-34. Og overvej din egen holdning til uenighederne. Brug evt. politiske partiers hjemmesider.

 
Udenrigspolitisk indflydelse: Model s. 235

1. Determinanter. Beliggenheden bliver i teksten fremhævet som en vigtig determinant. Prøv med historiske eksempler at vise hvorledes Danmarks beliggenhed (f.eks. strædepositionen) både har givet Danmark muligheder og indflydelse i international politik, men også har medført begrænsninger.  
2. Kapabiliteter. Forklar forskellen mellem hårde og bløde kapabiliteter og hvordan forholdet mellem dem har udviklet sig for Danmarks vedkommende, jf. s. 220-22 og fig. 3.9, s. 58. Se senere i kapitlet s. 245-49 og tilhørende opgaver for en diskussion af udviklingen.
3. Instrumenter. Vis hvordan nogle af de instrumenter der står til rådighed for Danmark, kan udledes af determinanter og kapabiliteter (pilen til venstre i modellen).

 
Arktis og udenrigspolitikken: Boks s. 236

1. Udbyg baggrunden for at Arktis er blevet et nyt fokuspunkt for udenrigspolitikken. Brug Udenrigsministeriets portal: um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-portal og "Kloden rundt" (Columbus 2014) kap. 5.
2. Belys - i forlængelse af pkt.1 og med de samme kilder - baggrunden for de danske territorielle krav i Arktis.
3. Undersøg i hvor høj grad den aktuelle udvikling understøtter ønsket om fredelige relationer mellem de arktiske stater. Brug hertil artikler fra www.martinbreum.dk: nyheder om Arktis og blog.

Udenrigspolitiske adfærdsformer: Model s. 239

1. Forstå først modellens opbygning, dvs. de to akser og de fire felter med politikformer. Brug eksemplet med Rusland til at forklare at der ikke altid er overensstemmelse mellem den placering stater har målt ud fra akserne og den udenrigspolitik de fører. Prøv at finde andre eksempler herpå, og forklar hvorfor uoverensstemmelsen antages at være kortvarig. Holder denne antagelse?
2. Forklar med brug af begge akser USAs og Danmarks placering i modellen og den bevægelse der er markeret med pilene. Overvej om der er mulighed for at Danmark igen havner i feltet med tilpasningspolitik. Inddrag fig. 8.1, s. 223.
3. Hvilke stater ville man kunne placere i feltet med passiv politik?

 
Den sikkerhedspolitiske beslutningsproces: Model s. 240

1. Gengiv med egne ord modellens opbygning, herunder især forskellen mellem de objektive vilkår og den subjektive opfattelse (den stiplede kasse). Hvorfor er de subjektive faktorer vigtigere end de objektive?
2. Overvej hvilke objektive og hvilke subjektive faktorer der gjorde sig gældende i forbindelse med USA's beslutning om at invadere Irak i 2003. Se hertil tidligere i bogen om Irak-krigen s. 176-77 og om neo-konservatismen s. 114. Uddyb med f.eks. www.faktalink.dk (Irak-krigen) og www.leksikon.org (neo-konservatismen).
3. Forklar den danske beslutning 19.3.2011 om at deltage i et militært angreb på Libyen ved hjælp af modellen. Brug ordførertaler og betænkning fra Folketingets hjemmeside (www.ft.dk, søg: Folketingsbeslutning B 89), evt. suppleret med avisartikler fra Infomedia. Redegør for evt. forskelle i sikkerhedspolitisk grundopfattelse og opfattelse af situationen mellem partierne.

Dansk krigsdeltagelse efter Den Kolde Krig: s. 241-45

1. Fig. 8.8, s. 241: (a) Skab overblik ved at give en generel karakteristik af indholdet i de fire kolonner og påpege evt. undtagelser fra mønsteret; (b) Udvælg én af krigene og uddyb indholdet i de fire kolonner og undersøg opbakningen til beslutningen om deltagelse. Brug evt. historiebøger eller bogen "I krig igen" (Columbus 2011).
2. Lav overskrifter til de fire ydre forklaringer (s. 242) på dansk militær aktivisme efter Den Kolde Krig - og prøv at prioritere forklaringerne.
3. Gengiv med egne ord de indre forklaringer på aktivismen. Inddrag fig. 8.9 og boksen s. 244.
4. Vurdér ud fra besvarelsen af pkt. 2 og 3 i hvor høj grad den militære aktivisme i dansk udenrigspolitik er udtryk for kontinuitet eller forandring.
5. Forklar de enkelte led i fig. 8.9, s. 243 og hvorfor alle seks delelementer kan siges at være med til at fremme småstatens interesser.

 
Blød og hård aktivisme: s. 245-49

1. Forklar ud fra fig. 8.10, s. 245 hvorfor en aktivistisk udenrigspolitik ikke nødvendigvis indebærer krigsdeltagelse.
2. Brug de fire punkter s. 248-49 til at illustrere hovedindholdet i aktivismebegrebet (den øvre mørkeblå kasse i fig. 8.10).
3. I pkt. 2, s. 248 er der tale om militære midler. Forklar ud fra figurteksten s.58 hvorfor eksemplet alligevel hører under blød aktivisme.
4. Redegør i store træk for hvordan vægtningen mellem bløde og hårde midler har været i dansk udenrigspolitik siden starten af det 20. århundrede. Brug de foregående sider i kap. 8 (herunder s. 237), bogen "I krig igen" (Columbus 2011) kap. 2 og historiebøger.
5. Diskutér kritikken af de seneste årtiers udvikling og udsigten til at den vil vende. Inddrag artiklerne "Fra blød til hård aktivisme", Politiken 2.1.2004 og "Er tiden omsider til løsninger uden våben?", Information 26.10.2013 og gå ind på den udenrigspolitiske tænketank RIKO's hjemmeside (http://riko.nu) og find yderligere materiale (især under: arkiv/temaer/udenrigspolitik).

De politiske partier og aktivismen: Fig. 8.11, s. 247 og tab. 8.1, s. 248

1. Prøv at finde kilder der kan underbygge eller sætte spørgsmålstegn ved partiernes placering på aksen i fig. 8.11. - fx i partiprogrammer eller i partirepræsentanters stillingtagen i aktuelle spørgsmål, herunder deltagelse i krigen mod IS.
2. Sammenhold placeringen på aksen i fig. 8.11 med tallene i tab. 8.1.
3. En Chi²-test på råtallene bag tabel 8.1 giver en p-værdi <0,01. Hvad betyder det for tolkningen af tabellen?
4. Gå ind på Surveybank (www.surveybank.aau.dk). Gå til Valgundersøgelser og Valgundersøgelse 2015 og find vælgernes holdninger til udenrigspolitiske problemstillinger sammenholdt med partivalg. Er der sket ændringer i vælgernes holdninger til den førte udenrigspolitik i forhold til 2007? Hvilke faktorer kan begrunde evt. ændringer?
5. Opregn nogle metodiske problemer forbundet med at lave fig. 8.11.

Opfattelser af dansk udenrigspolitik: Boks s. 246

1. Gengiv hovedpointer i interviewene med de to tidligere udenrigsministre.
2. Sæt deres modsatte opfattelser ind i et skema med en opdeling mellem: (1) opfattelse af historien, (2) forholdet til USA, (3) brug af militære midler, (4) Danmark som småstat.
3. Læs rapporten af 16.12.2011 "Hvad fik Danmark ud af det?" af Anders Henriksen og Jens Ringsmose, www.diis.dk og diskutér i hvor høj grad Per Stig Møllers opfattelse understøttes.
4. Overvej hvem af de to tidligere udenrigsministre du er mest enig med.

Dansk FN-politik: s. 250-52

1. Underbyg ud fra s. 250-51 at Danmark har ført en aktiv FN-politik.
2. Diskutér i hvor høj grad den aktive FN-linje er drevet af en idépolitisk eller en sikkerhedspolitisk målsætning. Inddrag småstatens vilkår i international politik.
3. Hvad taler for at Danmark i de senere år har lagt mindre vægt på FN - og hvad taler imod?

Dansk ulandspolitik: Fig. 8.12, s. 250 + s. 252-53

1. Karakterisér Danmarks placering i forhold til andre rige lande som den fremgår af fig. 8.12.
2. Hvordan kan man forklare Danmarks forholdsvis høje bistandsprocent? Inddrag de tre udenrigspolitiske målsætninger (se s. 232).
3. Angiv med konkrete eksempler hvordan målsætningerne i bistandspolitikken kan komme i konflikt med hinanden.
4. Boks s. 253: Karakterisér Venstre-regeringens ulandspolitik ud fra boksen - hvordan afviger den fra Danmarks hidtidige politik? og i hvor høj grad afspejler den partiet Venstres ideologiske ståsted?
5. Undersøg hvad der er sket med den danske bistandsprocent efter Venstre-regeringens tiltrædelse. Tag udgangspunkt i artiklen "Massive beskæringer af hjælpen til de fattigste", Information 30.9.2015. Check endvidere finansloven for 2016 og finansieringen af asylpolitikken.
6. Diskutér beskæringerne. Inddrag modsatte synspunkter i debatten, evt. fra Folketingets forhandlinger om finansloven. Inddrag også "U-landsorganisationer går nye veje efter penge", Kristelig Dagblad, 16.12.2015.