Forlaget Columbus

IP&Ø

  • Figur 1.1. Klassisk realisme
  • Figur 1.1. Neorealisme
  • Figur 1.2. Neorealismen: Systemet producerer staternes adfærd
  • Figur 1.3. Bandwagoning
  • Figur 1.4. Den klassiske liberalisme
  • Figur 1.3. Balancering
  • Figur 1.4. Neoliberalisme
  • Figur 1.5. Liberalismens sikkerhedsstige
  • Figur 1.6. De klassiske liberalisters fremskridtstro
  • Figur 1.7. Kompleks interdependens
  • Figur 1.8. Den simple konstruktivisme-model
  • Figur 1.9. Wendts model af interaktionsprocessen mellem stater
  • Figur 1.11. Israels skiftende grænser
  • Figur 1.12. Israelske bosættelser på Vestbredden
  • Figur 1.13. ”Bosættelsescentrifugen” og ”price tags”
  • Figur 1.14. MENA-landene i det bipolære internationale system ca. 1980
  • Figur 1.15. Israels eksport og import 2014 fordelt på lande
  • Figur 1.16. Hovedteoriernes fokus
  • Figur 1.17. Kapabiliteternes betydning ændres: Hård magt, blød magt og klog magt
  • Figur 2.1. Stormagter på udvalgte tidspunkter i perioden 1700- 2015
  • Figur 2.2. Paul Kennedys hegemoniteori
  • Figur 2.3. Den lange cyklus af globalt lederskab og globale krige 1494-1994
  • Figur 2.4. Multipolært system – indtil 1945.
  • Figur 2.4. Overgangsfase fra multipolært til bipolært system
  • Figur 2.4. Bipolaritet, 1947-1989
  • Figur 2.4. Unipolaritet – 1990'erne
  • Figur 2.5. Triaden og BRIK-landene
  • Figur 2.6. Andel af befolkningen i % i den arbejdsdygtige alder og prognoser herfor frem til 2050
  • Figur 2.7. USA’s verdensomspændende opbygning af militærbaser
  • Figur 2.8. De 7 stormagters økonomiske systemer
  • Figur 2.10. Betalingsbalancens løbende poster i % af BNP i de 7 stormagter 2005-2015
  • Figur 2.9. Økonomisk vækst i de 7 stormagter i faste priser 2005-2015. Årlig stigning i %
  • Figur 2.12. Andenbølgelandene og Sydafrika
  • Figur 3.1. Faktorerne (variablerne) bag USA’s udenrigspolitik
  • Figur 3.2. Fire linjer/målsætninger i USA’s udenrigspolitik gennem tiderne
  • Figur 3.4. Den amerikanske verdensorden efter 1945: IGO’er mv. til fremme af USA’s nationale interes
  • Figur 3.5. Forskellen mellem defensiv og offensiv neorealisme/magtpolitik
  • Figur 3.8. Forskellige områders pct.andele af verdens BNP fra år 1-2004
  • Figur 3.10. Kina og dets naboer
  • Figur 3.11. Kinas territorielle krav i Det sydkinesiske Hav
  • Figur 3.13. Returkommission-mekanismen
  • Figur 3.14. ”Den daglige korruptions” virkninger
  • Figur 3.15. USA’s inddæmningspolitik under Den kolde Krig
  • Figur 3.16. Opløsningen af det russiske imperium førte til dannelsen af 21 nye stater
  • Figur 3.17. Det sydasiatiske sikkerhedskompleks med Kashmir i centrum
  • Figur 3.18. Udenrigspolitiske adfærdsformer for aktørerne i Sydasien i 2010’erne
  • Figur 3.19. Porters diamant anvendt på Brasilien
  • Figur 3.20. Det Fjerne Østen december 1941 til august 1942
  • Figur 4.2. Væbnede konflikter ultimo 2015
  • Figur 4.4. ”Spændingskurve”. Forholdet mellem USA og USSR under Den kolde Krig
  • Figur 4.5. Huntingtons civilisationer
  • Figur 4.6. Den vestlige civilisations struktur
  • Figur 4.7. ”Identitetshjulet”
  • Figur 4.8. Moisi: The Clash of Emotions
  • Figur 4.9. Verdens stater opdelt efter graden af svaghed/styrke
  • Figur 4.10. En skrøbelig stat – i Eastons model
  • Figur 4.11. Magtstrukturens basis: Patron-klient-systemet
  • Figur 4.12. Sikkerhedstrusler fra svage stater
  • Figur 4.15. Det politiske Mellemøsten: MENA-landene
  • Figur 4.16. Transformationer i MENA-landene
  • Figur 4.17. Områder kontrolleret af de lokale aktører i den syriske borgerkrig februar 2016
  • Figur 4.19. Diskursanalyse af USA som begreb
  • Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
  • Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
  • Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
  • Figur 5.4. FN’s struktur
  • Figur 5.6. Placering af Den Engelske Skole i forhold til andre hovedteorier
  • Figur 5.7. Forskellen mellem pluralister og solidarister i Den Engelske Skole
  • Figur 5.8. Bretton Woods-systemet
  • Figur 5.9. Målsætningerne i Washington Consensus-politikken
  • Figur 5.10. Global eksport af producerede goder 1950-2014 i mia. $
  • Figur 5.11. Overlappende økonomiske grupperinger
  • Figur 5.12. G20 dækker en stor del af verden
  • Figur 5.13. EU mellem IGO og statsdannelse
  • Figur 5.14. Forskellige grader af økonomisk (og politisk) integration
  • Figur 5.15. EU’s medlemslande
  • Figur 5.16. Funktionalistisk integrationsteori
  • Figur 5.17. Føderalistisk integrationsteori
  • Figur 5.18. Neofunktionalistisk integrationsteori
  • Figur 5.20. NATO’s medlemmer med årstal for deres optagelse
  • Figur 5.21. Et udvalg af overlappende frihandelsområder og toldunioner i Afrika
  • Figur 5.22. Udviklingen i antal INGO’er, der er tilknyttet FN
  • Figur 6.1. ”Familier” af ideologier og teorier
  • Figur 6.3. Marshall-hjælpens relative fordeling på de europæiske lande 1948-51
  • Figur 6.6. Årsagssammenhænge i en rentierstat
  • Figur 6.7. Udviklingen i befolkningens fordeling på erhverv i et vestligt land
  • Figur 6.9. Vareeksportens fordeling inden for og imellem verdenshandelens regioner i 2013. Mia. $.
  • Figur 6.10. Vareeksportens sammensætning i verdenshandelens regioner i 2013. Mia. $.
  • Figur 6.13. Horisontal og vertikal kapitalintegration
  • Figur 6.15. Bankernes kredit til den private sektor i USA, Storbri­tannien, Japan og Eurozonen 2006-
  • Figur 6.16. Årsager til finanskrisen 2007-09
  • Figur 7.2. Imperier i verden 1914
  • Figur 7.3. Magtkamp i en ”kunstig stat” fører til en skrøbelig eller svag stat
  • Figur 7.5. Afrika i 2016
  • Figur 7.6. Maslows behovspyramide
  • Figur 7.7. MPI-indeksets 10 indikatorer og deres bidrag til Indiens dybe fattigdom
  • Figur 7.8. ”Fattigdomsfælden”
  • Figur 7.9. Rostows faser i den økonomiske vækst i nogle udvalgte lande
  • Figur 7.10. Lewis’ dualismeteori
  • Figur 7.11. Andre Gunder Franks metropol-satellit-model
  • Figur 7.12. Samir Amins produktionssektor-model
  • Figur 7.13. Arghiri Emmanuels teori om ”det ulige bytte”. Priser i Dkr.
  • Figur 7.14. ”Det ulige bytte” mellem centrum og periferi
  • Figur 7.15. Model af Wallersteins verdenssystemteori
  • Figur 7.16. Wallersteins verdenssystem omkring år 2000
  • Figur 7.17. Den ikke-neutrale ulandsstat
  • Figur 7.18. Udviklingen i Brasiliens strategier for industrialisering
  • Figur 7.20. Globale migrationsstrømme siden 1973
  • Figur 7.21. Push- og pull-faktorer og migrations-formidlere
  • Figur 7.22. Samfundsstrukturen i Golfstaterne
  • Figur 7.23. Remitter og udviklingsbistand til ulande 1960-2008. Mia. $
  • Figur 7.24. Tendensen til hjerneflugt i verden. Andel af landes universitetsuddannede, som bor i et
  • Figur 7.26. Statslig bistand fra OECD-landene, 2014. I mio. $ og % af BNI
  • Figur 8.1. Nationale og internationale faktorer bag et lands udenrigspolitik
  • Figur 8.2. Drivhuseffekten
  • Figur 8.3. Den globale temperaturstigning 1880-2015
  • Figur 8.4. Menneskelige faktorers påvirkning af klima og miljø
  • Figur 8.5. Klima- og miljøforandringer kloden rundt
  • Figur 8.6. Verdens energiforbrug fordelt på energikilder
  • Figur 8.8. Forventede effekter af klimaforandringer i Europa
  • Figur 8.9. Andelen af befolkningen som bor i områder, der ligger lavere end 5 meter over havoverflad
  • Figur 8.10. Modsætningen mellem udviklingen af kapabiliteter og klimahensyn
  • Figur 8.11. Den hegemoniske stabilitetsteori
  • Figur 8.15. Forskellige internationale regimer
  • Figur 8.14. IPCC's opgaver
  • Figur 8.16. Politiske valgs effekter på fremtidens klima
  • Figur 8.17. Økonomien i en cykelvirksomhed
  • Figur 8.18. Eksternaliteter
  • Figur 8.21. Mulige fremtidsscenarier for den globale opvarmning
  • Figur 8.22. Samlede nye investeringer i vedvarende energi
  • Figur 9.1. Top-20 på ”Happiness”-listen 2016
  • Figur 9.2. Faktorerne (variablerne) bag Danmarks udenrigspolitik
  • Figur 9.3. Udenrigspolitiske adfærdsformer for Danmark (og USA) før og efter 1989
  • Figur 9.5. Hovedtræk i dansk sikkerhedspolitik 1864 til i dag
  • Figur 9.7. Arenaerne for Danmarks krige siden 1990
  • Figur 9.9. Crane & Terrills ”realistiske vision for transition”
  • Figur 9.10. Afghanistans etniske kludetæppe
  • Figur 9.11. Kampområdet omkring Gereshk i Afghanistan
  • Figur 9.12. Kerne og periferi i EU
  • Figur 9.14. EU-landenes nettobidrag til EU i 2013. Mia. euro

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)