Forlaget Columbus

Jagten på kemikalierne

Danmarks arbejde

I Danmark har politikerne i længere tid arbejdet med plastikproblematikken ud fra forskellige tilgange. Det politiske mål er, at vi skal blive bedre til at genanvende plastikken i stedet for blot at smide det ud. Men meget plastikaffald kan ikke bruges i nye produkter, fordi de indeholder skadelige kemikalier, som kan være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende, som eksempelvis ftalater, der er forbudt at anvende i legetøj. Så her gælder det om at finde alternative kemikalier, så man helt kan undgå skadelige stoffer som ftalater.

Danmark har længe været kendt for at have godt styr på affald og genbrug, fordi vi prioriterer det højt politisk. I de seneste år er EU også begyndt at sætte fokus på det, især i kraft af pakken om cirkulær økonomi.

I aftalen om den danske finanslov for 2015 blev der under rammen til grøn omstilling og en styrket klimaindsats afsat midler til en undersøgelse af mikroplast i 2015 og 2016. I alt 2 millioner kroner for de to år. En del af disse midler gik til at undersøge kilder til samt forekomst og effekter af mikroplastik og lave en rapport. Af denne fremgår det, at slid på dæk og gummigranulat fra eksempelvis legepladser og kunststofbaner til fodbold og lignende er den største kilde til mikroplastik i miljøet i Danmark. Dog er en del kilder holdt ude af undersøgelsen, så den dækker ikke hele problematikken. Se link længere nede på siden.

En anden rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet fra 2017 viser, at de danske rensningsanlæg er så gode til at filtrere mikroplast fra, at de fanger 99,7 procent af mikroplasten i størrelse fra 0,01 til 0,50 millimeter. Men da vi gøder vores marker med affaldsrester som slam, risikerer mikroplasten alligevel at ende i naturen. Hvor meget mikroplastik, der lander på markerne, er danske forskere ved at undersøge.

Hvad angår kosmetik og plejeprodukter med mikroplastik, har forbrugerne og politikerne fået øjnene op for problemet, og det har betydet, at industrien er begyndt frivilligt at udfase eller finde erstatninger for mikroplastik i deres produkter. Men processen er langsom og uden en deadline, og efter at USA i december 2015 vedtog et tværpolitisk lovforslag, der forbyder salg og distribution af kosmetik og plejeprodukter, der indeholder mikroplastik, begyndte Danmark og andre EU-medlemsstater også at røre på sig. I maj 2016 gik den danske miljø- og fødevareminister til EU-Kommissionen med en opfordring til at forbyde brugen af mikroplastik i kosmetiske produkter.

Opgaver

  • Diskuter, hvorfor en virksomhed som COWI bliver valgt til at udarbejde rapporten om mikroplastik. Hvorfor er det ikke for eksempel plastindustrien, som arbejder med plastik, eller miljøorganisationerne, som kender til de miljømæssige udfordringer?
  • Diskuter, hvad der skal til, for at EU vedtager et fælles forbud mod mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter? Hvilke muligheder har EU-medlemslandene for at skubbe på processerne?
  • I den danske rapport om kilder til samt forekomster og effekter af mikroplast kommer det frem, at slid af dæk og gummi-materialer er et stort problem. Hvad er løsningerne på det? Hvad planlægger man at gøre ved det?
Du læser: KLODENS NYE PLAGE

Du læser: KLODENS NYE PLAGE

- plastik

MODE OG JUNK

MODE OG JUNK

- hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

- cirkulær økonomi

BUSINESS

BUSINESS

- EU-drevet forretning

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)