Forlaget Columbus

Jagten på kemikalierne

Når landene forbyder før EU

Det er ikke kun Danmark, der arbejder med at få indført en fælles EU-lovgivning om brugen af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter. I januar 2015 sendte Holland, Østrig, Luxembourg, Belgien og Sverige sammen en opfordring til alle 28 miljøministre i EU om et sådant forbud. Først godt et år senere, i april 2016, blev de nordiske miljøministre sammen enige om at sætte fokus på problemet både nationalt, på EU-niveau og i FN-regi. Nationale initiativer ser dermed ud til at påvirke det EU-politiske system, selv om processerne tager meget lang tid. Og netop det at processerne i EU er langsommelige, får nogle gange de enkelte EU-lande til selv at tage teten ved eventuelt at udvikle national lovgivning. Dette kan have sine udfordringer, da alle er underlagt fælles EU-regler, men der er alligevel enkelte muligheder for at skabe national lovgivning, så længe initiativer notificeres til EU-Kommissionen. De vil herefter tage stilling til, om der skal laves EU-lovgivning på området, eller om det strider imod gældende EU-lovgivning. Hvis Kommissionen er imod det nationale initiativ, skal EU-medlemslandet trække forbuddet tilbage. Ellers risikerer de at blive stillet for EU-Domstolen. At EU skal afgøre, hvad EU-medlemslande må og ikke må i forhold til national lovgivning, er særligt med tanke på, at nationale lovgivninger kan virke konkurrenceforvridende for de virksomheder, der opererer i det givne land, der indfører strengere regler, end EU har.

Også Italien, Storbritannien og Frankrig, bare for at nævne nogle, er gået foran i relation til lovning imod mikroplastik. I august 2016 gennemførte Storbritannien en lov, som forbyder mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter fra slutningen af 2017 (her kan national lovgivning nu have en anden betydning efter BREXIT, hvor de fremover sandsynligvis ikke er underlagt EU’s love og regler). I oktober 2016 blev det offentliggjort, at Frankrig har notificeret EU-Kommissionen om et nationalt forbud mod mikroplastik i produkter, der vaskes af umiddelbart efter brug, for eksempel skrubbecremer, de såkaldte rinse-off-produkter. Forbuddet træder i kraft 1. januar 2018.

Video: Helle Fabiansen (SPT)

Hos brancheforeningen SPT er man ikke tilhænger af, at Danmark eller andre lande går foran med et forbud. Hør Helle Fabiansen, administrerende direktør hos SPT, fortælle hvorfor. SPT er en brancheforening for virksomheder, der laver sæbe, parfume og andet kosmetik.

Opgaver

  • Diskuter, hvorfor ny lovgivning typisk først træder i kraft forholdsvis lang tid efter vedtagelsen.
  • Undersøg, hvilke EU-lande der i dag har en national indsats for at få skabt regulering af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter – eller andre produktgrupper. Hvordan arbejder de med området, og hvordan spiller disse indsatser ind i EU-arbejdet?
Du læser: KLODENS NYE PLAGE

Du læser: KLODENS NYE PLAGE

- plastik

MODE OG JUNK

MODE OG JUNK

- hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

- cirkulær økonomi

BUSINESS

BUSINESS

- EU-drevet forretning

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)