Forlaget Columbus

Jagten på kemikalierne

Til kamp mod plastikposerne

Tilbage i 2013 udgav EU-Kommissionen en grønbog om en europæisk strategi for plastikaffald i miljøet. Her kom plastikforurening i miljøet for alvor på den politiske dagsorden. Grønbøger og hvidbøger er høringsdokumenter, som Kommissionen fremsætter i forbindelse med langsigtede lovgivningsplaner på forskellige politikområder. Grønbøger omhandler typisk emner, der ikke er topprioriterede områder, og fungerer som diskussionsgrundlag for og analyser på det pågældende område med henblik på at starte en høring om emnet. Grønbogen om plastik tiltrak sig stor opmærksomhed med over 270 svar fra myndigheder, ngo’er, industri og andre interessenter. Alligevel gik det derefter meget langsomt. Først i maj 2015 kom der for alvor nyt til området fra en EU-institution. EU’s miljøkommissær Karmenu Vella udsendte en pressemeddelelse med overskriften: "Eliminating Plastic and Microplastic Pollution – an urgent need". Her peger han på, at mikroplastikforurening er et problem for havmiljøet. Det syvende miljøhandlingsprogram, der fastlægger rammen for EU’s miljøpolitik, indeholder indsatser for at reducere mængden af affald i havene, og ifølge miljøkommissæren dækker det også problemstillingen med mikroplastik i miljøet.

Det første plastik-tiltag, som EU har gennemført, handler om brugen af plastikposer. Det vedtagne direktiv betyder, at EU-landene skal nedbringe forbruget af op mod 100 milliarder tynde plastikposer om året. Det skal helt ned på en femtedel af, hvad forbruget er i dag. Vedtagelsen skete blandt andet på baggrund af beregninger, der viser, at der hvert år ryger otte milliarder plastikposer direkte i havet, hvor de udgør en alvorlig kilde til forurening. Det var Europa-Parlamentet, med den danske parlamentariker Margrete Auken i spidsen, der endte med at stemme forslaget igennem – med et enigt Ministerråd.

Nu arbejder EU aktivt for et EU-forbud mod mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter, som godt kunne blive det næste forslag på den EU-politiske dagsorden. Initiativet ligger dog stadig i høj grad nationalt blandt nogle af medlemslandene, som beskrevet tidligere.

Video: Bendt Bendtsen (MEP)

EU-parlamentariker Bendt Bendtsen mener, at EU er bagefter USA, når det kommer til forbud af mikroplastik. Han arbejder med området i udvalgene for industri og international handel.

I pakken om cirkulær økonomi, som EU-Kommissionen præsenterede i slutningen af 2015, ligger der desuden en stor indsats over for plastikforurening. I pakken står det præcist beskrevet, hvad EU-Kommissionen vil gøre for at imødegå problemet med havaffald. I 2015, under den siddende Kommissions mandat, skulle der desuden have været gennemført en strategi for plastik i den cirkulære økonomi, som tager hånd om spørgsmål vedrørende genanvendelighed, bionedbrydelighed, farlige stoffer i plast og målene for bæredygtig udvikling om at reducere havaffald mærkbart.

Du læser: KLODENS NYE PLAGE

Du læser: KLODENS NYE PLAGE

- plastik

MODE OG JUNK

MODE OG JUNK

- hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

- cirkulær økonomi

BUSINESS

BUSINESS

- EU-drevet forretning

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)