Forlaget Columbus

Jagten på kemikalierne

Hvordan påvirker kemikalierne vores helbred?

Ftalater er sundhedsskadelige og har blandt andet en hormonforstyrrende effekt. EU’s lovgivning definerer et hormonforstyrrende stof som et udefrakommende stof, der forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion. Med andre ord er hormonforstyrrende stoffer kemikalier, der på forskellige måder kan påvirke vores naturlige hormonbalance.

Hormonerne styrer en lang række processer i organismen og er afgørende for stofskiftet, nervesystemet – herunder udviklingen af hjernen – vækst og reproduktion. Derfor kan ændringer i hormonbalancen få meget alvorlige følger, og mennesket er særligt følsom over for hormonforstyrrende stoffer i bestemte perioder af livet. Det gælder fostertilstanden, hvor fosteret påvirkes via moderen, perioden lige efter fødslen og småbørnsårene. I disse perioder producerer man selv kun meget små mængder kønshormoner, og er derfor særligt sårbar, da selv de mindste ændringer af hormonsystemet kan have en effekt. Hormonforstyrrende stoffer har vist sig at kunne føre til misdannede kønsorganer på nyfødte drengebørn, nedsat sædkvalitet, nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder, hormonrelaterede kræftformer (for eksempel bryst- og testikelkræft), fedme, diabetes og adfærdsforstyrrelser. Dansk forskning har i mange år været førende inden for forskning på netop de områder. 

Figur 1. Figuren viser forekomsten af brystkræft blandt kvinder i de nordiske lande i to perioder. Forekomsten er steget voldsomt over de seneste cirka 20 år. De blålige nuancer er lav forekomst, hvorimod de rødlige nuancer er høj forekomst. Danmark har en særlig høj forekomst af brystkræft, når man sammenligner de nordiske lande.
Figur 2. Figuren viser forekomsten af testikelkræft i de nordiske lande over to perioder. Forekomsten er steget voldsomt over de seneste cirka 20 år. De blålige nuancer er lav forekomst, og de rødlige nuancer er høj forekomst. Danmark har en særlig høj forekomst af testikelkræft, når man sammenligner de nordiske lande, og har haft det i alle årene. Norge er dog mindst lige så udsat i dag som Danmark.

Kilde - figur 1 og 2: NORDCAN-projektet samt Finnish Cancer Registry

De danske styrelser som eksempelvis Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen arbejder også med EU-politik. Her benytter de sig i høj grad af ny forskning. Det kan for eksempel være i forbindelse med, at Miljøstyrelsen skal udarbejde et dansk restriktionsforslag for et eller flere bestemte kemikalier, for eksempel ftalater. Styrelsernes arbejde består rent praktisk i at deltage i møder i de forskellige EU-institutioner, deltage i høringer af interesseorganisationer (herunder brancheforeninger, virksomheder og miljøorganisationer) og gennemføre den nationale EU-beslutningsprocedure. Miljøstyrelsen har ansvaret for at levere det faglige grundlag for den danske indsats. Dertil bestiller de ofte undersøgelser fra forskningsinstitutioner.

Video: Maiken Guldborg Rasmussen (DG Miljø)

Maiken Guldborg Rasmussen er udstationeret hos Kommissionen af Miljøstyrelsen som national ekspert. Efter hendes vurdering er der en række huller i EU-reguleringen. Hun arbejder blandt andet med at udvikle metoder til at finde ud af, om et stof er hormonforstyrrende.

Opgaver

  • Undersøg og diskutér med udgangspunkt i ovenstående boks, hvordan og hvorfor nyere forskning kan spille ind i for eksempel Miljøstyrelsens og Fødevarestyrelsens EU-arbejde.
  • Undersøg og diskutér, hvordan EU-medlemslandene kan samarbejde om fælles indspil til EU-lovgivning.
Du læser: MODE OG JUNK

Du læser: MODE OG JUNK

- hormonforstyrrende stoffer i hverdagen

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

FRA LOSSEPLADS TIL GENBRUG

- cirkulær økonomi

KLODENS NYE PLAGE

KLODENS NYE PLAGE

- plastik

BUSINESS

BUSINESS

- EU-drevet forretning

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)