Mellemøsten under forandring

Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitel 2

1) Styreformer:
a. Hvilke tre grundtræk karakteriserer en styreform?
b. Hvilke centrale forskelle er der mellem de tre styreformer i figur 2.1: demokrati, autokrati og teokrati?
c. Forklar ud fra figur 2.2, hvordan man kan legitimere de tre nævnte styreformer. 2) Tabel 2.1:
a. Man taler om, at demokratiet gennem tiden har bredt sig i bølger: den første kom i 1800-tallet (overgangen fra enevælde til demokratier), den anden i 1950'erne og 60'erne (i forbindelse med en række ulandes selvstændighed) og den tredje – ”Det østeuropæiske forår” – efter Murens fald i 1989. I hvilken grad støtter tabel 2.1 opfattelsen af, at en tredje demokratibølge skyllede frem i 199'erne? b. Undersøg, hvilken verdensdel der i 1970'erne og 80'erne især øgede antallet af demokratier i verden.

c. Undersøg på http://www.freedomhouse.org/regions, hvilke regioner i verden der aktuelt er præget af flest ikke-frie stater (autokratier).

3) Hvad forstår man ved ”demokratisk underskud”? 4) Sammenlign det danske politiske system (se evt. brush up-teksten om demokratityper) med Israels (figur 2.3)og find ligheder og forskelle. Brug politologiske begreber. 5) Forklar ud fra figur 2.4, hvorledes det politiske system i De Forenede Arabiske Emirater fungerer. Foreslå mindst 5 ændringer i systemet, der kan nedbringe det demokratiske underskud.
(Find evt. hjælp på Freedom House eller på CIA World Factbook:
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html). 6) På siderne 41-48 gennemgås de politiske systemer i Saudi-Arabien, Syrien, Egypten og Iran, og der er opstillet modeller af disse systemer svarende til modellerne i figurerne 2.3 og 2.4. Opstil ved hjælp af CIA World Factbook modeller efter samme skabelon for ét eller flere af de resterende 13 MENA-lande. 7) Figur 2.5:
a. Gennemgå modellen i figuren og forklar, hvordan de enkelte faktorer medvirker til at skabe demokratisk underskud.
b. Kan man finde islamiske lande i verden (Asien) med demokrati?
c. Kan man finde lande, som er præget af manglende socio-økonomisk modernisering (ulande), hvori der er demokrati? 8) Redegør for Eastons model af det politiske system (hent evt. hjælp i brush up-teksten). 9) Hvad forstår man ved følgende begreber: nationalstater, stærke stater, svage stater, fejlslagne stater og skrøbelige stater? Find 2 eksempler på hver type. 10) Hvad er et kleptokrati? Find eksempler i bogen. 11) Svage stater i MENA:
a. Redegør for de tre forklaringer af, hvorfor MENA-landene generelt er svage stater.
b. Kan man knytte hver af de tre forklaringer til konkrete dele af modellen i figur 2.6? 12) Patron-klient-systemet:
a. Redegør for systemet med udgangspunkt i figur 2.7.
b. Giv konkrete eksempler på de ydelser, patroner og klienter kan give hinanden (noget-for-noget-princippet).
c. Overvej, om patron-klient-systemet også fungerer i Danmark, fx ved besættelse af poster i det politiske liv og/eller i erhvervslivet. 13) Islam:
a. Redegør for grundtrækkene i islam.
b. Hvilke forskelle er der mellem sunni- og shia-islam? Og hvorfor er sunni-retningen mest udbredt?
c. Hvad forstår man ved sharia?
d. Hvilken central forskel er der mellem fundamentalistiske og modernistiske muslimer?
e. Side 31 skelnes der mellem 3 typer af fundamentalister. Sammenlign mål og midler for de 3 grupper.
f. Hvor vil du placere de 4 fundamentalistiske grupper i figur 2.8 i forhold til de 3 typer? 14) Redegør for grundtrækkene i Habermas-trekanten (figur 2.9). Hvad karakteriserer hvert af de 3 led (vinkler) i trekanten? 15) "Det arabiske forår”:
a. Forklar, hvorfor de 4 forudsætninger for folkeoprør side 34 er vigtige for civilsamfundet.
b. Hvordan har tv, mobiltelefoner og sociale medier kunnet medvirke til at opfylde de 4 forudsætninger (inddrag figur 2.11)?
c. Redegør for henholdsvis kanyleteorien og referencemodellen i figur 2.12.
d. Forklar ændringerne i meningsdannelsen i figur 2.12. 16) ”Det arabiske forår”, specielt i Egypten:
a. Det vurderes, at 2-4 % af den egyptiske befolkning har været aktiv i det folkelige oprør 2011-12. Hvilke forskellige grupper har været aktive? Og hvilke behov – jfr. Maslows behovspyramide i figur 2.10 – kan man formode, at de har haft?
b. Hvilke grupper har modsat ikke været aktive i folkeoprøret i Egypten? Og ud fra hvilke formodede behov? 17) Figurerne 2.13 og 2.14:
Hvad er forskellen mellem en transition og en transformation? 18) Figur 2.14:
a. Forklar de 6 forskellige transformations-typer i figuren.
b. Kan man forestille sig andre end de 6 typer, forfatterne har opstillet i figuren?
c. Bogens tekst er afsluttet i februar 2012. Undersøg, fx på infomedia.dk eller andre netsider, om eksemplerne side 38-39 stadig holder. 19) Tag stilling til, i hvilken grad Vesten bør presse på for at skabe demokrati i MENA-landene. Inddrag argumenterne side 39-40 samt krigene i Afghanistan og Irak (og interventionen i Libyen) i dine overvejelser. 20) De politiske systemer i 4 af MENAs stormagter (ss. 41-48).
Bemærk, at forfatterne – som nævnt ovenfor - har afsluttet bogens tekst i februar 2012. Siden da (disse linjer skrives i august 2012) er konflikten i Syrien blevet skærpet, så der nu er tale om en egentlig borgerkrig. I Egypten har Det Muslimske Broderskab i juni 2012 fået valgt sin kandidat, Mohamed Morsi, til præsidentembedet, og magtkampen mellem ham og militæret er sat i gang. De følgende spørgsmål drejer sig om de 4 landes systemer, inden omvæltningerne i Egypten og Syrien begyndte: a. Sammenlign strukturerne i de 4 landes politiske systemer. Find både ligheder og forskelle. b. Sammenlign de 4 regimers magtbasis.
c. Sammenlign omfanget af de demokratiske underskud i de 4 lande.