Forlaget Columbus

Terrorens mange ansigter

Film

DOKUMENTAR- og SPILLEFILM:

  • ABC News Nightline: Death of Yitzhak Rabin (Amerikansk fra 1995, varighed 23 min produceret af ABC-News)

I fokus for udsendelsen er attentatet på Israels regeringschef Yitzhak Rabin.

  • ABC News Nightline: Assassination of Egyptian President Anwar Sadat. (Amerikansk fra 1981, varighed 61 min produceret af ABC-News)

I fokus for udsendelsen er attentatet på Egyptens præsident Anwar Sadat.

  • Ben-Gurion Remembers. (Israelsk fra 1972, varighed 90 min produceret af Israfilm)

Hvad ville andre lande ikke give for at have en dokumentarfilm, hvor landets grundlægger fortæller sin historie. Her er det en af staten Israels grundlæggere, der fortæller sin historie.

  • Die Bleierne Zeit (Tysk film fra 1981, varighed 106 min)

Filmen er historien om to tyske søstre, der begge er aktivister, men som har hver deres holdning til brugen i terrorisme.

  • Die Fälschung (Tysk/fransk film fra 1981, varighed 110 min)

En vesttysk jounalist er i borgkrigens Libanon for at dække begivenhederne, men konflikten ender med at komme helt ind under huden på journalisten.

  • In the Name of the Father (Irsk/britisk/amerikansk film fra 1993, varighed 120 min produceret af Universal)

Filmen har Daniel Day-Lewis (My Left Foot) i hovedrollen som den unge irer, der er fængslet på falske tilståelser for terrorhandlinger i England. Emma Thomson har rollen som advokaten der kæmper for at rense hans navn.

  • One Day in September (Amerikansk film fra 1999, varighed 92 min produceret af Passion Pictures)

Det er en dokumentarfilm ikke om 11. september 2001, men om gidseltagningen af en gruppe israelske sportsfolk under OL i München i 1972.

  • The Taking af Flight 847: The Uli Derikson Story (Amerikansk film fra 1988, varighed 100 min produceret af Columbia Pictures)

Filmen er baseret på historien om kapringen af et TWA fly mellem Athen og Rom i juni 1985 af to Hezbollah-medlemmer. Kapring varede i 17 dage.

  • The Invenstigation: Inside a Terrorist Bombing (Amerikansk film fra 1990, varighed 120 min produceret af Granada Television Group)

Filmen er baseret på en sand historie. Det er historien om tre journalister, der undersøger nogle bombeattentater i England i 1974 og finder ud af, at seks irer er dømt, men deres tilståelse kom efter, at de blev banket af det engelske politi.

  • Under Angreb (the Siege) (Amerikansk film fra 1998, varighed 1998 produceret af 20th Centry Fox)

Filmen er ren fiktion med Denzel Washington, Annette Bening og Bruce Willis i hovedrollerne. Handlingen foregår i New York, der oplever en række terrorbomber placeret af muslimske terrorister. Filmen er optaget før 11. september, men tager kritisk stilling til, hvor grænsen går mellem militære og civile handlinger, den dag USA bliver/blev ramt af terrorhandlinger.

  • Voyage of Terror: The Achille Lauro Affair (Amerikansk film fra 1990, varighed 120 min produceret af Raidue/Tribune)

Filmen er baseret på historien om kapringen af et italiensk krydstogtskib i 1985 af en palæstinensisk terrorgruppe.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)