2.9 Topartisystemet i USA
Tjek-på-lektien
- Hvordan kan man karakterisere det amerikanske partisystem?
- Hvad er den strukturelle forklaring (valgmetoden) på systemet?
- Hvad er den ideologiske forklaring på systemet?
- Hvad hedder de to store partier?
- Hvad er deres symboler?
Øvelsesopgaver
- Giv en kort historisk redegørelse for de to store amerikanske partiers historie og opståen. Diskuter, hvordan de to partier har ”byttet roller” og hvorfor. I den forbindelse skal tekstboks 2.7 anvendes.
- Undersøg og sammenlign: Hvor ville de to store amerikanske partier ligge, hvis man sammenligner med danske forhold? Prøv at anbringe de danske partier ”inden for rammerne” af hhv. Republikanerne og Demokraterne. Er der danske partier, man ikke kan placere eller nogen, der går ”på tværs”. Forklar hvorfor eller hvorfor ikke.
2.9.1. og 2.9.2 De politiske partiers organisation, funktioner og ideologier
Tjek-på-lektien
- Hvordan organiserer partierne sig?
- Beskriv partistrukturen (brug figur 2.19).
- Hvor ligger Demokraterne og Republikanerne på den traditionelle ”højre-venstre skala?”
- Beskriv de fem hovedfunktioner for et parti.
- Lav en liste over hhv. liberale/demokratiske og konservative/republikanske grundværdier.
Øvelsesopgaver
- Hvad er fordelene og ulemperne ved hhv. en stram og en løst organiseret partistruktur? Diskuter om man evt. kunne kombinere de to principper. Undersøg hvordan de danske partier organiserer sig og sammenlign de meget forskellige måder, som partierne i Danmark og USA fungerer på.
- Diskuter i gruppen på hvilke måder man fortsat kan anbringe de to store amerikanske partier på en traditionel fordelingspolitisk skala, der går fra højre til venstre, og hvorfor. Og beskriv derefter, hvordan denne måde at se på politik på kommer til kort i dag. I den forbindelse skal I medtænke den værdipolitiske skala. I kan bruge figuren til at placere henholdsvis Demokraterne og Republikanerne. Det ville også være fint hvis I prøver at indsætte de danske politiske partier i det samme politiske skillelinjekompas.
Manglende indhold
Her mangler indhold....!
- Diskuter: Hvad vil det sige, at kulturelle kerneværdier vejer tungere i USA end i store dele af Europa og hvordan kommer det til udtryk?
- Diskuter: Hvordan spiller et fænomen som stærke græsrodsbevægelser ind på partidannelsen, og hvordan kan disse forstås?
2.9.3 Hinsides højre og venstre – en ny politisk typologi
Tjek-på-lektien
- Hvilke to farver symboliserer hhv. det republikanske og det demokratiske parti?
- Hvordan ser PEW Research Centers opdeling af vælgerne ud? Lav en liste.
- Giv en kort definition på Teaparty-bevægelsen og Occupy Wall Street.
- Hvordan adskiller de to protestbevægelser sig fra hinanden?
- Hvor mange amerikanske vælgere definerer sig som ”uafhængige”?
- Hvor mange definerer sig som ”moderate” hhv. ”konservative”?
- Hvilket parti er det mest populære?
- Hvad er en ”blue collar worker”?
Øvelsesopgaver
- Kunne man forestille sig at en protestbevægelse som Teaparty-bevægelsen kunne slå an i Danmark? Diskuter i grupper om skabelsen af det nye, danske parti ”Liberal Alliance” der har flere mærkesager til fælles med Teaparty-aktivisterne, bl.a. de fiskale – lavere skat, mindre stat og mere fokus på individet – er et udtryk for en stigende modstand mod velfærdsstaten i Danmark.
- Teaparty-bevægelsen består ikke af en, national organisation men mange forskellige, og de fleste af organisationerne er baseret i enkelte delstater. Undersøg nogle af dem, find forskelle mellem dem, og se om du kan finde flere.
- Fx Freedom Works: http://www.freedomworks.org/
- Teaparty Express: http://www.teapartyexpress.org/
- Undersøg og præsenter: Ved midtvejsvalget i 2010 blev et stort antal nye republikanske medlemmer valgt ind i Kongressen. Mange af dem med opbakning fra deres stats Teaparty-bevægelser. Lav et portræt af to af disse rep. medlemmer og præsenter dem og deres mærkesager i klassen. Når du har fundet dine kandidater, kan du gå til deres hjemmesider og finde materiale om dem.
- Occupy-bevægelsen som er beskrevet i bogen havde også en dansk aflægger. Diskuter om Occupy-bevægelsens fokus på grådighed, finanssektorens rolle og ulighed har nemmere eller sværere vilkår i et land som Danmark end i USA. Hvad er styrkerne og svaghederne ved en bevægelse, der er så løst organiseret som Occupy-bevægelsen er/var? Er det bedre at organisere sig i et parti eller en græsrodsbevægelse? Diskuter fordele og ulemper ved begge måder at organisere sig på. Det kan give rigtig god mening, når I beskæftiger jer OWS, at klikke jer ind på wearethe99percent.tumblr.com som er den interaktive blog, som for alvor skabte debat omkring den økonomiske ulighed i USA.
- Supplerende materiale kan desuden findes f.eks. på Dagbladet Informations oversigt over ’journaler’, her en om Occupy-bevægelsen med videre links til amerikanske artikler om bevægelsen: www.information.dk/journal/281945
2.9.4 Amerikansk politik i spændetrøje
Tjek-på-lektien
- ”Gridlock” betyder trafikprop eller spændetrøje. Hvordan kommer den politiske stilstand til udtryk i amerikansk politik?
- Hvad er ”The Party of No”?
- Hvor stor er opbakningen til Kongressens arbejde i befolkningen? Find eventuelt den nyeste måling på nettet. www.realclearpolitics.com er her brugbar.
- Hvor stor er opbakningen til Præsidenten?
Øvelsesopgaver
- I bogen diskuterer vælgeren ”Alexis” i en tekstboks, om der er forskel på de to store partier i USA. Han svarer nej. Diskuter hans argumenter. Er du enig/uenig? Hvorfor? Hvor stor forskel er der på den førte politik i USA og er der større eller mindre forskel mellem de to blokke i dansk politik? Ofte bliver partier og politikere mere midtsøgende, når de sidder i regering. Er det godt eller skidt? Begrund?
- Hvad har fordelen været for Republikanerne ved at blokere så meget som muligt af præsident Obamas politik? Hvilke ulemper kan der være? Diskuter om strategien har været en succes eller ej i lyset af det igangværende præsidentvalg. Har oppositionen vundet eller tabt? Inddrag de nyeste meningsmålinger i gruppens diskussion og fremlæg jeres overvejelser for resten af klassen.
