Forlaget Columbus

USA's udfordringer

4.3 Typer af amerikanske velfærdsprogrammer

Tjek-på-lektien 

  • Hvad er de to hovedkategorier af velfærdsprogrammer i USA?
  • Forklar forskellene på dem.
  • Giv eksempler på programmer, der hører ind under de to hovedkategorier.
  • Hvor stor en del af statens budget sluger velfærdsprogrammerne? Brug figur 4.2 i tekstboks 4.1


Øvelsesopgaver

  • Diskuter fordele og ulemper ved hhv. føderale og delstatslige ydelser. 

En af de største diskussioner om USA’s store offentlige gæld handler om behovet for at reformere de sociale ydelser (”entitlement programs”). Republikanerne er klar til betydelige besparelser uanset hvad, mens demokraterne typisk ønsker at kæde besparelser sammen med skatteforhøjelser for de bedst stillede. Find eksempler frem fra den store debat om dette emne, der fandt sted i kølvandet på præsidentvalget i 2012, og diskuter resultatet, der kom i stand i sidste øjeblik 1. januar 2013. Hvad var på spil, hvordan så det endelige resultat ud og hvad betyder det for USA’s gæld og økonomi fremover?

4.3.1 og 4.3.2 Social Insurance Programs og Means Tested Programs

Tjek-på-lektien  

  • Lav en oversigt over begge typer af programmer. Forklar kort under hver kategori, hvad programmet dækker over.

Øvelsesopgaver 

  • Forklar hvorfor de sociale støtteprogrammer, der tildeles efter behov (means tested) er langt mere kontroversielle end de føderale programmer, som social security (folke- og invalidepension, som alle er berettiget til). 
  • På hvilken måde kan de behovsstyrede programmer siges at stå i modsætning til eller anfægte de grundlæggende antagelser om individets ansvar for egen succes, der er en af byggestenene i den amerikanske drøm. 
  • Hvordan kan man omvendt – og også med basis i principperne bag den amerikanske drøm - argumentere for, at det er rimeligt, at samfundet hjælper dem, der har et sværest? Forklar hvordan der både er individualistiske principper og lighedsforestillinger indbygget i drømmen.

Del jer i grupper i klassen. 

Model I (nem): lav en gruppe af demokrater og en af ad republikanere og indsaml argumenter, som I finder fra de aktuelle amerikanske diskussioner i Kongressen og blandt andre politiske aktører som akademikere, tænketanke, forskere og politiske kommentatorer til støtte for jeres argumenter. 

Lav en rundbordssamtale eller en politisk debat, hvor I diskuterer reformer og hvad de skal bestå af. Indbyd evt. en parallelklasse og se, hvem I kan få overtalt.

Model II (for øvede/mere avanceret): Del jer i fire grupper: 

  1. Liberale demokrater eller progressive
  2. Moderate midtsøgende demokrater (”Blue Dogs” eller ”Reagan Democrats”)
  3. Konservative republikanere (Tea Party inspirerede eller libertarianere/Rand Paul tilhængere)
  4. Moderate republikanere (”compassionate Conservatives” – ledelsen i GOP)

Find eksempler på politikere, der hører hjemme i de fire grupper, og se om I kan forme et kompromis i jeres kongres. Hvis det lykkes, er I dygtigere end de folkevalgte politikere, som amerikanerne pt. har valgt!

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)