USA's udfordringer

4.7. Udfordringerne er alvorlige - familiestrukturen er under pres

Tjek-på-lektien  

• Hvordan ser den traditionelle amerikanske kernefamilie ud?
• Hvorfor er den under pres?
• Hvor mange amerikanere gifter sig?
• Hvor mange bliver skilt?
• Hvad er der ved at ske med hhv. unge kvinder og mænd på uddannelsesfronten?
• Hvilke konsekvenser kan det have for familiestrukturen og for de to køn? Og for børnene?
• Hvad er ”the Multitasking Generation eller Generation M”?
• Hvad er en ”dobbeltkarriere familie”?
• Hvor mange timers lønarbejde lægger medlemmerne af en sådan amerikansk familie om ugen?
• Hvad er ”the Lily Ledbetter Act”?
• Hvad betyder begreberne ”the She-conomy” og ”the He-cession”?

Øvelsesopgaver

• Som nævnt er der særdeles kraftige ændringer under vejs, når det gælder uddannelses- og arbejdsmønsteret for unge kvinder og mænd i USA. Tendensen ses også i Danmark, hvor kvinderne er i overtal på de videregående uddannelser. Hvad kan det betyde på langt sigt? Diskuter!
• Samtidig med at det ser ud som om, at det er ”kvindernes årti” er det fortsat sådan, at en amerikansk kvinde kun tjener 77 cents, hver gang en mand tjener en dollar for det samme arbejde. Og hvis man ser på Fortune 500 indekset, der er en liste over de største/rigeste amerikanske virksomheder, så er der bare 7 procent af topcheferne der, som er kvinder. Hvad siger det om USA? Er det en teoretisk/akademisk diskussion, at der er ændringer på vej eller ser vi bare her resterne af ”den gamle” eller traditionelle struktur?

Der findes en klassisk diskussion om kønsforskelle, som kort sagt bunder i en uenighed om, hvorvidt mænd og kvinder er født forskellige (at de kendte kønsforskelle er medfødte/biologiske og dermed delvist uforanderlige – at der ”bare altid vil være” forskelle på de to køn først og fremmest fordi det kun er kvinderne der kan føde børn og amme) overfor synspunktet om, at det først og fremmest er vores opdragelse af piger og drenge, der skaber forskellen. At vi med andre ord lige fra børn bliver født opmuntrer piger til en bestemt opførsel (typisk at være søde, stille, dygtige, nemme, omsorgsfulde og at de også bliver rost for at tage sig af andre mennesker) og drenge til en anden (mere aktive, udfarende, ’friske’, dominerende etc.). 

• Diskuter de to synspunkter i klassen. Kunne de eventuelt begge være korrekte eller er dikotomien mellem ”natur” kontra ”kultur” som diskussionen også kaldes, uovervindelig? Er kønsstereotypierne (rigide forskelle mellem de to køn) mere solide i USA end i Skandinavien f.eks.? Er der bare mere ”Ken og Barbie” i Amerika, hvor 2-3årige piger går til skønhedskonkurrencer f.eks. end i Danmark, hvor idealet for piger og drenge måske er mere ens? 
• Find eksempler på den (ofte ganske hidsige) danske kønsdebat. Se f.eks. den betydelige debat fra april 2013, som professor Hans Bondes bog, ”Fordi du fortjener det”, skabte. Har Bonde ret eller tager han fuldkommen fejl?

4.7.3 Kriminalitet i USA

Tjek-på-lektien

• Hvad er de vigtigste forskelle på Danmark og USA, når det gælder kriminalitet?
• Hvor mange amerikanske stater har dødsstraf? Tjek om tallet i bogen fortsat stemmer (det er fra sommeren 2012) eller om flere stater har afskaffet dødsstraffen siden.
• USA har verdensrekord i antal fængslede. Hvor mange sidder bag tremmer?
• Hvordan fordeler de indsatte sig på racer?
• Hvor mange amerikanere går henholdsvis ind for og er modstandere af dødsstraf?
• Hvad koster fængselssystemet USA?
• Hvad er ”Stand your Ground” lovene?
• Hvordan er det gået i Trayvon Martyn-sagen, som er nævnt i afsnittet? Tjek de amerikanske medier for opdateringer.

Øvelsesopgaver Som nævnt i forrige afsnit om kvinder og mænd findes der også en diskussion om, hvorfor de forskellige racer i USA er så ekstremt ulige repræsenteret i fængslerne. Her er der langt færre, som vil hævde, at visse racer er ”født” mere kriminelle end andre, da det typisk vil blive set som racisme. Ikke desto mindre findes der en udbredt kritik af ”kulturen” i specielt de afrikansk-amerikanske miljøer, hvor kritikere (som inkluderer præsident Obama) peger på, at der er en udbredt tendens til at unge sorte mænd forlader deres familier og at de ”fraværende fædre” groft sagt ikke involverer sig og tager ansvar for deres børn og hustruer. Det kan være medvirkende til en svagere familiestruktur i det sorte USA. Der igen statistisk set bliver set som havende konsekvenser for bl.a. kriminaliteten. For kort sagt er der nemlig flere kriminelle i familier med en forælder (typisk moderen) fordi disse er fattigere og dårligere uddannede.

• Diskuter dette i klassen. Hvordan spiller sociale forskelle og race sammen?

Hvordan ser I på forholdet mellem forebyggelse/resocialisering og straf/samfundets behov for beskyttelse og/eller hævn? I dansk retspleje ligger vægten typisk på det første, mens man i USA har en langt barskere synsvinkel når det gælder det rimelige i afstraffelse (fortalerne mener, at der bliver taget langt mere hensyn til offeret i Amerika, mens en kritik af det danske system har været, at der af og til bliver taget mere hånd om forbryderen, der skal tilbydes nye muligheder for at komme ud af kriminaliteten). I en kronik i dagbladet Politiken fra vinteren 2012: ”Får offeret også en chance til”, fortalte et offer for en forbrydelse (en ung kvinde der var blevet alvorligt handikappet, da hendes eks-kæreste havde mishandlet hende og smidt hende ud fra en altan) om hvordan hun nu skal leve, uden hjælp fra samfundet, med konsekvenserne, mens hendes ekskæreste, der nu har udstået sin (efter amerikanske forhold meget korte) straf, fik hjælp i form af bl.a. et jobtilbud fra stjernekokken Claus Meyer. Diskuter synspunktet. Læs også en diskussion af indlægget her – ”Når offeret slår igen” artikel i Dagbladet Information: Inddrag også gerne dansk retssociologisk forskning, der typisk viser at lange straffe ikke ”virker” i den forstand, at de ikke gør de indsatte mindre kriminelle. I USA synes man, at samfundet først og fremmest har brug for beskyttelse. Og der er også et hævnmotiv, der ikke findes i dansk lovgivning. Del jer op i grupper – research og find eksempler, der støtter jeres synspunkter. Diskuter i klassen. Inddrag gerne andre eksempler fra både Danmark og USA.