Forlaget Columbus

USA's udfordringer

5.4 USA's udenrigspolitik

Tjek-på-lektien

  • Hvilke fire centrale områder inden for amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik lægges der vægt på i denne bogs analyse af USA's sikkerheds- og udenrigspolitik?
  • Forklar ”The four P’s”, USA’s udenrigspolitiske mål (brug figur 5.5 til dette).
  • Hvad er forskellen på hård (hard power) og blød (soft power) magt (brug figur 5.4).
  • Hvad betyder determinant?
  • Hvad betyder kapabilitet?
  • Hvad betyder instrument?
  • Forklar figur 5.6


Øvelsesopgaver

  • Komparativ analyse af udenrigspolitiske mål og muligheder mellem Danmark og USA.
    I skal foretage en komparativ analyse af forskelle og ligheder mellem dansk og amerikansk udenrigspolitik. I kan anvende dette skema til at strukturere jeres besvarelse.
  • Hvis I endnu ikke har beskæftiget jer med dansk udenrigspolitik kan/skal I bruge lidt tid på først at læse Hans Branners: Global politik, Forlaget Columbus, 2010, 2.udg.s.178-179, s.189-194. Her tydeliggøres mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.
  • Præsenter jeres komparative analyse enten for hele klassen eller for et udvalg af klassen og diskuter hvad der kan forklare de forskelle og ligheder i dansk og amerikansk udenrigspolitik, som I er kommet frem til i jeres analyse.

5.4.1 Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik?

Tjek-på-lektien

  • Hvad er forskellen på en uafhængig og afhængig variabel? 
  • Hvad er forskellen på de interne forhold og eksterne forhold i figur 5.7?
  • Hvad handler kategorien ”Verden uden for USA” om?
  • Hvad handler kategorien ”National identitet og amerikanske værdier” om?
  • Hvad handler kategorien ”Strukturerne i det amerikanske politiske system” om?
  • Hvad handler kategorien ”Amerikanske bureaukratiske institutioners indflydelse” om?
  • Hvad handler kategorien ”Personlighedens betydning” om?
  • Forklar hvorfor det er vanskeligt at sondre (adskille) mellem sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i USA (tekstboks 5.2 i bogen skal anvendes).


Øvelsesopgaver
 

  • Diskuter om vi vil kunne overføre denne analysemodel direkte til f.eks. en analyse dansk udenrigspolitik. I skal her forhold jer til om det vil være de samme kategorier af interne faktorer, som vi ville kigge på?

I skal her begrunde ja’er og nej’er, det vil sige, at I skal opstille modellen og vælge fire kategorier, som I mener, man skal være opmærksomme på, når man analyserer dansk udenrigspolitik.

Når I analyserer dansk udenrigspolitik ved brug af denne model, skal I være opmærksomme på, at Danmarks udenrigspolitiske muligheder i verden er anderledes end USA's (det var det I arbejdede med i forrige afsnit 5.4). Det betyder, at Danmark skal agere anderledes i forhold til de eksterne forhold (verden uden for Danmark). I den forbindelse skal I forklare/besvare:

  • Hvorfor Danmark skal agere anderledes i verden end USA?
  • Hvilke muligheder har Danmark for at påvirke verden men også vigtigt hvordan påvirker verden Danmark?

Screencast-o-matic

Redegør, undersøg, sammenlign og digitaliser
I den forbindelse kan det være en god ide at arbejde med programmet Screencast-o-matic, som kan hentes på www.screencast-o-matic.com (det er et gratisprogram). Programmet giver mulighed for, at I kan optage jeres gennemgang af modellen og præsentere den i klassen/for læreren/ eller gemme den som noter.

Man klikker ind på Screencast-o-matics hjemmeside, og klikker derefter på ikonet ’Start recording’. Der kommer nu en ramme op – det er kameraet!

Klik så på linket (på hjemmesiden), der hedder Figurer til bogen og find figur 2.17. I tilpasser nu kamerarammen omkring figuren ved at trække i rammens hjørner. Når det er gjort skal I kort forberede jer på at redegøre for den amerikanske beslutningsproces – herefter klikker I på den røde knap i kamerarammen og optagelsen går i gang. I kan og skal bruge musen, når I gennemgår figuren, men husk på, at musen skal bevæges meget langsomt – det vil I erfare, når optagelsen er slut.

Når I er færdige, klikker I på knappen ’Done’. Herefter klikker I på ’publish as video file’, og gemmer den på jeres computer eller USB stik. I har nu lavet en digital modelpræsentation af den amerikanske beslutningsproces. Efterfølgende kan I gøre det samme med den danske. En model findes under Politik ABC_figurer på Columbus Web.

5.4.2 De interne forhold og udenrigspolitikken

Tjek-på-lektien

  • Hvordan øver de politiske og økonomiske strukturer indflydelse på de interne forhold?
  • Hvem står Præsidenten og den politisk valgte kongres til ansvar over for?
  • Hvilken rolle har den amerikanske præsident i udformningen af sikkerheds- og udenrigspolitikken
  • Forklar figur 5.8
  • Hvad handler loven ”the Patriot Act” om?


Øvelsesopgaver

  • Diskuter betegnelsen ”The dynamics of Choice”. Betegnelsen bruges ofte som udtryk for den rolle som en amerikansk præsident spiller i sikkerheds- og udenrigspolitikken. Diskuter hvorfor denne betegnelse er præcis.
  • Undersøg en række af de sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder, som har fundet sted i præsident Obamas første periode. Det drejer sig f.eks. om krigene i Irak og Afghanistan, Drone-angreb i Pakistan, Likvideringen af det meste af Al Qaidas topledelse herunder Osama Bin Laden, det arabiske forår, gældskrisen i EU osv. Forsøg at placere Præsidentens rolle og betydning i håndteringen af disse sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder. I den forbindelse kan det være interessant at læse artiklen TV-duel er ny chance til Romney, Martin Burcharth, Information 21.10.12.
  • I USA har man indført ”The Patriot Act”, som er et instrument i krigen mod terrorisme, i Danmark har vi ligeledes vedtaget antiterrorlovgivning. Der er flere danske og internationale organisationer som har kritiseret denne lovgivning. Undersøg kort – hvad både Patriot Act og Anti-terrorlovgivningen indeholder af f.eks. indskrænkelser af den personlige frihed. Brug dette link til Amnesty International og læs denne artikel af CEPOS' chefjurist Jacob Mchangama. Du kan evt. bruge <link file:2313 _blank>dette skema til dine undersøgelser.

5.4.3 Den amerikanske exceptionalisme i udenrigspolitikken

Tjek-på-lektien

  • Hvordan blev exceptionalisme defineret i kapitel 1?
  • Forklar figur 5.9.
  • Hvad menes der med, at den amerikanske exceptionalisme bruges som en slags Janushoved?
  • Kan du finde eksempler på en dansk form for exceptionalisme?


Øvelsesopgaver

  • Læs tekstboks 5.3 og diskuter jer frem til, hvilke forskellige værdier og hvilken amerikansk selvforståelse. Se herefter følgende film på www.youtube.com og diskuter hvilken fortælling om USA som republikanernes præsidentkandidat Mitt Romney præsenterer. Kig herefter på Obamas tale tilbage fra primærvalget i New Hampshire og diskuter, hvilken selvforståelse om USA, han præsenterer.
  • Når I har analyseret materialet skal I diskutere, hvilken diskurs som de to kandidater på hver deres måde forsøger at præsentere af sig selv, herunder hvilken rolle det exceptionelle amerikanske spiller ind. I den forbindelse skal I selv udarbejde et skema med tre kategorier, der kan styrke jeres analyser af materialet! Brug denne skabelon.

5.4.4 Isolationisme og internationalisme

Tjek-på-lektien

  • Er der en eller flere udenrigspolitiske skoler i USA?
  • Hvad står betegnelsen ”Grand Strategy” for?
  • Hvad hedder de to fundamentale traditioner i amerikansk udenrigspolitik?
  • Hvad handler isolationismen om?
  • Hvad handler internationalismen om?
  • Er der fællestræk ved de to fundamentale traditioner i amerikansk udenrigspolitik?
  • Nævn de fire præsidenter som visse steder lægger navn til amerikanske udenrigspolitiske skoler (brug tekstboks 5.4)


Øvelsesopgaver

  • Diskuter i en gruppe, hvorvidt den sikkerheds- og udenrigspolitik som USA fører, er præget af enten isolationisme eller internationalisme. I forbindelse med jeres diskussion kan det være en god ide, at anvende <link file:2314 _blank>dette skema (inspireret af figur 5.10 fra bogen) for at få et overblik over, hvilke forhold I vil kategorisere som henholdsvis internationalistiske eller isolationistiske.
  • Læs derpå artikelen The Carter Syndrome, af Walter Russel Mead, fra det amerikanske magasin Foreign Policy. Analyser artiklen og diskuter om det er muligt at finde argumenter i teksten, der kan placere nuværende præsident Barack Obama på <link file:2316 _blank>denne horisontale akse, som går fra stærke internationale organisationer og fælles internationale beslutninger til unipolær enegang og amerikansk militær intervention. I skal afslutningsvis selv vurdere, hvor nuværende præsident Obama skal placeres, ved at sætte et kryds på aksen.

5.4.4-5.4.8 De amerikanske udenrigspolitiske skoler

Tjek-på-lektien

  • Er de amerikanske udenrigspolitiske skoler enige om sikkerheds- og udenrigspolitikken?
  • Hvad handler den amerikanske udenrigspolitiske skole neoisolationisme om?
  • Hvorfor er neoisolationisterne ikke umiddelbart tilhængere af anvendelse af amerikansk militærmagt i verden?
  • Hvad menes der med ”America First”?
  • Hvad handler den amerikanske udenrigspolitiske skole realismen om?
  • Inden for den amerikanske udenrigspolitiske skole realismen findes både klassiske realister og neorealister, men hvad er forskellen på de to? I den forbindelse skal du bruge figur 5.13.
  • Inden for den amerikanske udenrigspolitiske skole realismen findes en gruppe som er neorealister, men alle neorealister tænker ikke ens. For at adskille de forskelligheder der er mellem neorealisterne sondrer vi mellem henholdsvis defensive og offensive neorealister. Forklar hvori forskellen mellem de to neorealistiske grupperinger inden for den amerikanske udenrigspolitiske skole. I den forbindelse skal du bruge figur 5.14.
  • De defensive realister argumenterer for at en stat koncentrerer sig om at maksimere sin sikkerhed, men hvad argumenterer de offensive realister for?
  • Hvad vil et nul-sums-spil sige?
  • Hvad menes med ”stopping power of water”?
  • Hvad betyder “offshore balancing” brug figur 5.15
  • Foruden klassisk realisme og neorealisme (her både defensiv og offensiv), hvad spiller så en afgørende rolle i den amerikanske udenrigspolitiske skole realismens syn på international politik og USA's rolle i verden?


Øvelsesopgaver

  • Når der i USA tales om et ”America First”, henvises der ofte til personer fra den såkaldte Tea Party bevægelse, som er en stærkt højreorienteret gruppe i det republikanske parti. Men er det nu også rigtigt, at disse mennesker går ind for dette motto? Undersøg og diskuter denne lille undersøgelse af medlemmer af Tea party bevægelsen fra Pew Research.
  • Læs og diskuter indholdet i tekstboks 5.6: Realismen er fortsat tydelig i amerikansk udenrigspolitik. Klik herefter ind på dette link og se et uddrag af den tredje præsidentdebat fra det amerikanske præsidentvalg 2012, som omhandlede netop sikkerheds- og udenrigspolitikken. I skal se fra ca. 38.02 min. til ca. 43.00 min. Hvilken amerikansk udenrigspolitisk skole synes, at præge de to kandidaters syn på sikkerheds- og udenrigspolitikken?
  • Læs følgende provokerende artikel af Kenneth Waltz: Why Iran Should Get the Bomb, fra magasinet Foreign Affairs. Bestem hvilket amerikansk udenrigspolitisk skole Waltz tilhører, men også hvilken generel international politisk teori han kan passes ind i (realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme).
  • Læs følgende artikel af Robert Kaplans beskrivelse af John Mearsheimers analyser af USA's muligheder og internationale rolle i verden Why John J. Mearsheimer Is Right (About Some Things). Analyser teksten og påpeg de steder, hvor Kaplan mener, at Mearsheimes analyser er korrekte og vigtige for USA. Diskuter dernæst, hvorvidt I er enige eller uenige i Kaplans betragtninger omkring Mearsheimes arbejde. Vurder afslutningsvis hvilket international politisk teoretisk udgangspunkt Kaplan mon selv har.
  • Diskuter hvorvidt I er enige eller uenige med Mearsheimer i, at USA aldrig kan være en global hegemon.
  • Diskuter hvorvidt den måde som USA forsøger at balancere Kinas magt på i Det Sydkinesiske Hav er fornuftig eller ufornuftig.
  • Lav selv en simpel model, der illustrerer hvordan USA balancerer Kinas magt i Det Sydkinesiske Hav (offshore balancing). Husk det er vigtigt, at der er pile som tydeliggør forbindelseslinjer mellem de forskellige elementer i modellen.

5.4.9 Den liberale internationaliske udenrigspolitisk skole

Tjek-på-lektien

  • Hvad præger ifølge den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole verden og det internationale politiksystem?
  • Hvem har inspireret den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole?
  • Hvad betyder interdependens?
  • Hvorfor vil lande ifølge den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole stoppe med at bekrige hinanden (specielt stormagterne)?
  • Hvordan kommer den amerikanske idealisme til udtryk hos de amerikanske liberale internationalister?
  • Hvad vil det sige at den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole arbejder ud fra en tese om absolutte fordele i international politik?
  • Hvad betyder et plus-sums-spil?
  • Hvorfor ønsker den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole, at internationale løsninger der findes er baseret på multilaterale aftaler?
  • Hvilken international politisk teori er den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole inspireret af?
  • Forklar figur 5.16.


Øvelseopgaver

  • Læs teksboks 5.8 og sammenlign de to forskellige sikkerheds- og udenrigspolitiske strategier. Hvor i teksten kan vi finde liberale internationale værdier?
  • Hør Obamas tale fra 2009, hvor han modtog Nobels fredspris i Oslo. Analyser talen og find elementer på de ideer og værdier som den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole betoner. Diskuter hvorvidt der i talen præsenteres tanker og værdier, som synes at være inspireret af andre af de fire amerikanske udenrigspolitiske skoler. I den forbindelse kan <link file:2317 _blank>dette skema anvendes. Talens i dens fulde længde kan findes her.

5.4.10 Den neo­konservative udenrigspolitiske skole

Tjek-på-lektien

  • I hvilken tidsperiode har den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole haft stor indflydelse på USA's sikkerheds- og udenrigspolitik?
  • Hvad lægger den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole særlig vægt på?
  • Hvilke midler ønsker den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole at anvende for at indfri USA's sikkerheds- og udenrigspolitiske målsætninger?
  • På hvilke områder er den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole og den liberalie internationale udenrigspolitiske skole enige?
  • Hvad vil det sige, at USA har retten til at foretage ”forebyggende angreb”?


Øvelsesopgaver

  • Læs interviewet ”USA er fortsat en supermagt” med amerikaneren Robert Kagan, d. 13.10.12 i Politiken og bestem hvilken af de fire amerikanske udenrigspolitiske skoler Kagan hører til. Artiklen kan findes på Infomedia.
  • I bogen stilles der spørgsmål ved hvilken af de forskellige amerikanske udenrigspolitiske skoler den nuværende præsident Barack Obama har benyttet sig af i sikkerheds- og udenrigspolitikken i sin embedsperiode. Ved at bruge dette skema samt ved at indhente informationer fra nettet og andre steder skal du/I angive og dokumentere de ideologiske (de amerikanske udenrigspolitiske skoler) og teoretiske (klassisk realisme, neorealisme, liberalisme, neorealisme og konstruktivisme samt hegemoniteorien) inspirationskilder som Præsidenten synes, at have benyttet sig af i perioden januar 2009 - januar 2012.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)