Forlaget Columbus

USA's udfordringer

Udfordringer for de sociale støtteprogrammer: Finansiering

Tjek-på-lektien

  • Hvad er problemet, når det gælder finansieringen af støtteprogrammerne?

  • Hvordan finansieres Medicare og Social Security?

  • Hvilket årstal regner man med at fonden, der finansierer Social Security vil gå i underskud (fallit)?

  • Hvor mange fattige mennesker bor der i USA?

  • Hvor mange af disse er børn?

  • Hvordan fordeler fattigdommen sig på racer (gør brug af figur 4.3)?

  • Hvad er forskellen på en relativ og en absolut fattigdomsgrænse?

Øvelsesopgaver

  • Diskuter tekstboks 4.2 omhandlende fattigdom i USA. Hvad kan forklare, at nogle grupper i det amerikanske samfund bliver oftere ramt af fattigdom end andre?


  • Læs følgende artikel og diskuterer den konservative amerikaners ”Most Republicans think poverty caused by laziness, new polls finds”. Der har også været en heftig diskussion i Danmark om fattigdom, der ikke er radikalt anderledes end i USA, selv om niveauet er meget anderledes. Find materiale frem fra den danske diskussion om ”Fattig Carina” og ”Dovne Robert” og senest forfatteren Karina Pedersens markante kritik af underklassen i Danmark ”Afskaf velfærdsstaten, så underklassen kan stå på egne ben” Kristeligt Dagblad 30.8.2016, Der findes en kritik i Danmark fra bl.a. Liberal Alliance, som ligner den konservative kritik i USA. Del jer i grupper og find argumenter for og imod. Diskuter.

  • Fattigdom har en betydelig effekt på børn. Diskuter konsekvenserne for f.eks. uddannelsesniveau, personlig sikkerhed, vold og kriminalitet. Inddrag gerne andre afsnit i bogen.

  • Diskuter om der er noget om påstanden om, at en generøs velfærdsstat som den danske kan skabe en ”fattigdoms”- eller ”afhængighedskultur,” Det er tidligere påpeget af Lisbeth Zornig Andersen siger (find eventuelt interviews med Zornig herom). Brug igen artiklen af Karina Pedersen i diskussionen.


Inddrag Gretelise Holms erindringer. ”Jesus, pengene eller livet” (lån den på bibilioteket eller se om nogen i klassen har den derhjemme), og diskuter, hvordan fattigdom i Danmark i 1940’erne så ud i sammenligning med forholdene i USA og Danmark i dag. Se en omtale af bogen her: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/jesus-pengene-og-livet. Find de fattigste områder i USA, research på nettet og find gerne billedmateriale og personlige beretninger.

Et raceopdelt samfund

Tjek-på-lektien

  • Hvordan ser den amerikanske befolkning ud fordelt på racer (brug tabel 4.1).

  • Hvordan er fattigdommen fordelt på racer i USA, brug figur 4.3?

  • Hvem var Rosa Parks? Find materiale om hende online.

  • Hvad kæmpede den amerikanske borgerrettighedsbevægelse for?

  • Hvornår prægede borgerrettighedsbevægelsen i særlig grad USA?

  • Hvad gik "Jim Crow-lovene" ud på?

  • Hvad gik retssagen "Brown vs. The Board of Education" ud på? Find evt. supplerende materiale på nettet.

  • Hvad var "The Montgomery Bus Boycott?

  • Hvem var Martin Luther King?

  • Hvad er hhv. "The Civil Rights Act" og "The Voting Rights Act" og hvornår blev disse love vedtaget?


Øvelsesopgaver

  • Diskuter med udgangspunkt i bogens tal om raceproblematikken er relevant i dagens USA. Inddrag også gerne andre dele af bogen, og se hvordan racerne fordeler sig når det gælder uddannelses og kriminalitet. Eller fedme og familiestruktur.

  • USA har fortsat love om "affirmative action" i visse dele af samfundet, først og fremmest i uddannelsessektoren. Den nuværende højesteretsdommer Sonia Sotomayor, som er latina og dermed tilhørende en ikke-hvid minoritet, blev eksempelvis "kvoteret" ind på Princeton, der er et elite-universitet med en massiv overvægt af hvide studerende. I de senere år har et mindretal af hvide studerende anlagt sag an med påstand om, at de er blevet diskrimineret, og ikke har kunnet komme ind på "sorte universiteter". Loven er traditionelt kun blevet brugt til fordel for sorte, asiater og latinoer (= ikke-hvide). Diskuter fordele og ulemper ved kvoter. Hvordan kan man "måle" ligestilling i et samfund?

    Se interview-filmen med Professor i jura Sheryll Cashin, hvor hun forklarer affirmative action i det amerikanske uddannelsessystem. Hvorfor kan der ifølge Cashin være udfordringer i den måde affirmative action benyttes på? (film på vej)

  • Tror du der er biologiske/medfødte, kulturelle eller først og fremmest sociale/samfundsmæssige grunde til de store forskelle mellem racerne i USA? Find argumenter for dine holdninger online. Inddrag også gerne anden litteratur om emnet. Er der paralleller mellem den amerikanske racediskussion og den, der findes i Danmark om indvandrere eller "nydanskere" over for etniske/"gammeldanskere"?

  • USA opfattes traditionelt - på trods af de enorme forskelle mellem racernes levevilkår - som et "farveblindt" land, et sted, hvor det kun er talent/evner, der tæller og hvor f.eks. muslimer ikke har følt sig ugleset på den måde, som de har følt sig udstødt eller diskrimineret i dele af Europa. Er det en rimelig betragtning? Er USA et mindre diskriminerende sted en f.eks. Skandinavien? Argumenter for og imod.

  • Hvad tror I valget af præsident Obama har betydet for racediskussionen i Amerika? Præsidenten er blevet kraftigt kritiseret af den sorte del af Kongressen ("The Black Congressional Caucus") for ikke at have taget de sortes problemer alvorligt i store dele af sin embedsperiode. Hvad er baggrunden herfor? Find kritik online og diskuter om den er rimelig. Hvilke grunde kunne Obama have til ikke at se særligt på etniske minoriteters problemer? Er det klogest af en politiker at "samle" en land eller nation og ikke tale til udvalgte grupper. Eller er det omvendt mærkeligt eller ligefrem uklogt (fordi det kan virke uærligt) ikke at bruge sin egen baggrund? Diskuter i grupper og begrund jeres valg.

  • Se interview-filmen med jura professor Sheryll Cashin, hvor hun fortæller om racisme i det amerikanske samfund, herunder om den er blevet mindre eller større under Obamas politiske lederskab. Man finder filmen længere nede på denne side.

Sheryll Cashin: Racisme i USA

Spørgsmål til filmen

  • Hvad mener Sheryll Cashin med, at slaveriets historie er meget lang, og hvilke konsekvenser har det for et samfund?
  • Hvad kan forklare, at der er så mange forskellige nationaliteter i USA, og hvorfor mener Sheryll Cashin, at dette er en styrke?
  • Hvorfor er det ifølge Sheryll Cashin endnu ikke lykkedes USA at fjerne racismen fra det amerikanske samfund?

En eksplosion af fedme

Tjek-på-lektien

  • Hvor mange amerikanere er overvægtige?

  • Hvor mange er fede?

  • Hvor mange børn?

  • Hvad er de alvorligste konsekvenser for de ramte individer?

  • Hvad koster det USA, at landet huser verdens fedeste mennesker?

  • Hvad er en ”Food Desert”? Hvor er der flest af dem i USA? Find dem online. (I bogen står der ved en fejl ”food dessert” – en morsom fejl, fordi man sikkert kan købe mange desserter der, men ikke af de sunde slags!).

  • Hvad gik borgmester i New York, Michael Bloombergs sodavandsforbud ud på?

  • Hvorfor blev det ikke til noget (nederlaget er ikke med i bogen. Det led han senere. Find forklaringen online.)

  • Hvad er ”Let’s Move”?

Øvelsesopgaver

  • Som beskrevet i bogen (se. f.eks. Sarah Palins kritik af Michelle Obama) raser der en heftig diskussion i USA, som vi også kender i Danmark, om ”formyndersamfundet” kontra behovet for at gøre en indsats for folkesundheden. Læs artiklen ”En gyser om fedt, salt og sukker” - skrevet af Annegrethe Rasmussen fra april 2013. Det er en anmeldelse af bogen ”Fat, Salt and Sugar” som handler om, hvordan den amerikanske madindustri arbejder målrettet på at gøre forbrugerne afhængige af fedt, salt og sukker. Hvad synes I om det?

  • Læs også kommunikationsrådgiver Signe Wennebergs debatindlæg i Politiken”Madeliten svigter underklassen, der æder sig ihjel i frituremad” om spisevaner i Danmark. Sidstnævnte resulterede i mange vrede reaktioner igen med påstande om, at eliten ser ned på den jævne (dårligere uddannede) danskers spisevaner. Wenneberg blev beskyldt for at være en snob. Se eventuelt debatten på politiken.dk under hendes artikel.

  • Hvordan kan man forbedre folkesundheden, når stærke industriinteresser arbejder imod? Hvordan kan man forbedre folkesundheden uden at tale ned til folk og blande sig i deres spisevaner? Hvor skal snittet ligge mellem individuelt ansvar (”jeg spiser hvad jeg har lyst til og det skal ingen blande sig i”) og kollektivt (”samfundet har ikke råd til at behandle alle de fede mennesker, der kommer til at lide af en række følgesygdomme plus at det er farligt for den enkelte og forkorter deres liv”)?

  • Hvad vil I helst selv spise og hvordan synes I det er at være i USA (hvis har været der på besøg)? Kom eventuelt med forslag til hvordan man kan bibeholde den amerikanske madkultur i en sundere version. I kan sende forslagene – på engelsk – til Let’s Move kampagnen. Slut af med en tur på en burgerrestaurant med jeres flinke samfundsfagslærer eller bag en All American Apple Pie til klassen.

Ekstra øvelsesopgave med filmklip: Sheryll Cashin om den pressede middelklasse og splittelse i det amerikanske samfund

Spørgsmål til filmen:

  • Hvorfor er den amerikanske middeklasse, ifølge Sheryll Cashin, kommet under pres?
  • Hvad kan ifølge Sherylle Cashin forklare, at der i et samfund opstår kritik af fx minoritetsgrupper.
  • Hvorfor forsvinder anstændigt lønnet arbejdspladser i USA?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)