4.5 og 4.6 Socialgrupper og levevilkår i det amerikanske samfund og social mobilitet
Tjek-på-lektien
Beskriv det danske socialgruppesystem som det bruges af SFI over for det amerikanske.
Undersøg den nye sociale klasseinddelingsmodel ved at analysere denne plakat
Hvad viser Dennis Gilberts socialklasseinddeling?
Forklar grænserne og niveauet for de forskellige sociale lag/klasser i USA, som Gilbert ser dem.
Beskriv indkomstudviklingen i USA i de seneste årtier.
Hvilket land i Europa ligner USA mest? Hvilket mindst? Hvor ligger Danmark? Se figur 4.5
Gengiv forskernes Hacker og Piersons forskningsresultater. Hvordan ser tallene ud.
Øvelsesopgaver I USA eksisterer der enorme forskelle mellem toppen og bunden af samfundet, når det gælder ressourcer og levevilkår. Det kan ofte synes ekstremt set med danske øjne. Og alt efter politisk holdning kan det synes forkert/skævt eller motiverende/sundt. Venstrefløjen og socialdemokraterne vil for det meste synes det første og selv store dele af det borgerlige Danmark vil være enig. Dele af Liberal Alliance, Konservative og Venstre mener derimod at Danmark kan lære noget af USA, når det gælder skat, og at det er sundest for samfundet, at der er store forskelle (at det ”kan betale sig at arbejde.”). Et modsvar herpå kunne være, at det i USA ofte er arv eller forældres sociale status (eller en finansverden, der er gået amok) som afgør sagen frem for flid og talent.
Diskuter de forskellige synspunkter i klassen og begrund jeres holdninger. Der findes prominente forfattere/forskere i begge lejre. I den første f.eks. Nobelprisvinderen professor Joseph Stiglitz, professor Robert Putnam, tidligere arbejdsminister for Bill Clinton, Robert Reich (i dag også professor) og Paul Krugman (New York Times). I den anden lejr kan man pege på flere undersøgelser fra de konservative tænketanke Heritage Foundation og American Enterprise Institute. Find atikler og baggrundsmateriale og brug dem i en diskussion i klassen.
Hvordan ser det ud med den sociale mobilitet i USA og i Danmark? Det siges ofte, at vi ikke er specielt gode til at bryde den sociale arv i Danmark, men samtidig er det faktisk sådan – med det britiske dagblad The Guardians ord: ”If you want to live The American Dream – Move to Denmark.” Hvorfor der vi bedre til at udleve Drømmen end amerikanerne? Og hvorfor er det også et problem for konservative amerikanere – at mobiliteten er lav. Forklar, hvorfor det ikke kun er demokraterne, der bekymrer sig om den sag.
Kriminalitet i USA
Tjek-på-lektien
Hvad er de vigtigste forskelle på Danmark og USA, når det gælder kriminalitet?
Hvor mange amerikanske stater har dødsstraf? Tjek om tallet i bogen fortsat stemmer (sommeren 2016 ) eller om flere stater har afskaffet dødsstraffen siden.
Hvor mange mennesker sidder i fængsel pr. 100.000 indbyggere (se figur 4.6 s.179)
Hvor mange sidder i alt bag tremmer i USA lige nu?
Hvordan fordeler de indsatte sig på racer?
Hvor mange amerikanere går henholdsvis ind for og er modstandere af dødsstraf?
Hvad koster fængselssystemet USA?
Hvad er ”Stand your Ground” lovene?
Hvordan er det gået i Trayvon Martyn-sagen, som er nævnt i afsnittet? Tjek de amerikanske medier for opdateringer.
Øvelsesopgaver I USA findes der en omfattende diskussion om, hvorfor de forskellige racer i USA er så ekstremt ulige repræsenteret i fængslerne. Her er der langt færre, som vil hævde, at visse racer er ”født” mere kriminelle end andre, da det typisk vil blive set som racisme. Ikke desto mindre findes der en udbredt kritik af ”kulturen” i specielt de afrikansk-amerikanske miljøer, hvor kritikere (som inkluderer præsident Obama) peger på, at der er en udbredt tendens til at unge sorte mænd forlader deres familier og at de ”fraværende fædre” groft sagt ikke involverer sig og tager ansvar for deres børn og hustruer. Det kan være medvirkende til en svagere familiestruktur i det sorte USA. Der igen statistisk set bliver set som havende konsekvenser for bl.a. kriminaliteten. For kort sagt er der nemlig flere kriminelle i familier med en forælder (typisk moderen) fordi disse er fattigere og dårligere uddannede. Hvordan ser I på forholdet mellem forebyggelse/resocialisering og straf/samfundets behov for beskyttelse og/eller hævn? I dansk retspleje ligger vægten typisk på det første, mens man i USA har en langt barskere synsvinkel når det gælder det rimelige i afstraffelse (fortalerne mener, at der bliver taget langt mere hensyn til offeret i Amerika, mens en kritik af det danske system har været, at der af og til bliver taget mere hånd om forbryderen, der skal tilbydes nye muligheder for at komme ud af kriminaliteten). I en kronik i dagbladet Politiken fra vinteren 2012: ”Får offeret også en chance til”, fortalte et offer for en forbrydelse (en ung kvinde der var blevet alvorligt handikappet, da hendes eks-kæreste havde mishandlet hende og smidt hende ud fra en altan) om hvordan hun nu skal leve, uden hjælp fra samfundet, med konsekvenserne, mens hendes ekskæreste, der nu har udstået sin (efter amerikanske forhold meget korte) straf, fik hjælp i form af bl.a. et jobtilbud fra stjernekokken Claus Meyer. Diskuter synspunktet. Læs også en diskussion af indlægget her – ”Når offeret slår igen” artikel i Dagbladet Information: Inddrag også gerne dansk retssociologisk forskning, der typisk viser at lange straffe ikke ”virker” i den forstand, at de ikke gør de indsatte mindre kriminelle. I USA synes man, at samfundet først og fremmest har brug for beskyttelse. Og der er også et hævnmotiv, der ikke findes i dansk lovgivning. Del jer op i grupper – research og find eksempler, der støtter jeres synspunkter. Diskuter i klassen. Inddrag gerne andre eksempler fra både Danmark og USA.
Analyser og diskuter tekstboks 4.6.
Hvad handler brevet om?
Hvilken kritik fremføres i brevet?
Diskuter hvorfor det kan være vigtigt for den indsatte at have faste rutiner?
- Diskutere hvorvidt dødsstraf er en retfærdig eller uretfærdig straf?
Striden om våbenlovgivningen og immigrationsreform - slaget om udlændingeloven
Tjek-på-lektien
- Hvem er NRA
Hvor står der noget om retten til at bære våben i USA?
Hvilke skyderier i USA har over de senere år fået debatten om retten til at bære våben til at rase?
Hvorfor lykkedes det ikke Kongressen at begrænse adgangen til våben (s.183)?
Hvornår er den seneste gang Kongressen afviste evt. begrænsninger på våbenbesiddelse?
Forklar figur 4.8
Hvor mange illegale indvandrere formoder man, at der lever i USA i 2016?
Øvelsesopgaver
Indhent informationer fra nettet vedr. Donald Trumps syn på immigranter. Hvilke grupper er Trump i særlig grad efter i sin politiske taler? Hvorfor er han efter disse grupper?
Diskuter om Trump med tydeliggørelse af sine holdninger til bl.a. illegale immigranter er enige med flertallet af den amerikanske befolkning (brug figur 4.8)
Diskuter, hvad der kan forklare, at latinoer i højere grad stemmer på demokratiske præsidentkandidater frem for republikanske?
- Undersøg hvordan det går med de politiske forhandlinger vedr. en immigrationsreform.
