USA's udfordringer

• Hvis I endnu ikke har beskæftiget jer med dansk udenrigspolitik kan/skal I bruge lidt tid på først at læse Hans Branners: Global politik, Forlaget Columbus, 2015, 3.udg. Her tydeliggøres mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.
• Præsenter jeres komparative analyse enten for hele klassen eller for et udvalg af klassen og diskuter hvad der kan forklare de forskelle og ligheder i dansk og amerikansk udenrigspolitik, som I er kommet frem til i jeres analyse.

Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik?

Tjek-på-lektien

•  Hvad er forskellen på en uafhængig og afhængig variabel? 
•  Hvad er forskellen på de interne forhold og eksterne forhold i figur 5.7?
•  Hvad handler kategorien ”Verden uden for USA” om?
•  Hvad handler kategorien ”National identitet og amerikanske værdier” om?
•  Hvad handler kategorien ”Strukturerne i det amerikanske politiske system” om?
•  Hvad handler kategorien ”Amerikanske bureaukratiske institutioners indflydelse” om?
•  Hvad handler kategorien ”Personlighedens betydning” om?
•  Forklar hvorfor det er vanskeligt at sondre (adskille) mellem sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i USA (tekstboks 5.2 s.209 i bogen skal anvendes).

Øvelsesopgaver 

•  Diskuter om vi vil kunne overføre denne analysemodel (figur 5.7) direkte til f.eks. en analyse dansk udenrigspolitik. I skal her forhold jer til om det vil være de samme kategorier af interne faktorer, som vi ville kigge på? I skal her begrunde ja’er og nej’er, det vil sige, at I skal opstille modellen og vælge fire kategorier, som I mener, man skal være opmærksomme på, når man analyserer dansk udenrigspolitik. 
  
  Når I analyserer dansk udenrigspolitik ved brug af denne model, skal I være opmærksomme på, at Danmarks udenrigspolitiske muligheder i verden er anderledes end USA's (det var det I arbejdede med i forrige afsnit 5.4). Det betyder, at Danmark skal agere anderledes i forhold til de eksterne forhold (verden uden for Danmark). I den forbindelse skal I forklare/besvare:
  •  Hvorfor Danmark skal agere anderledes i verden end USA?
  • Hvilke muligheder har Danmark for at påvirke verden men også vigtigt hvordan påvirker verden Danmark?
    

Screencast-o-matic

Redegør, undersøg, sammenlign og digitaliser
I den forbindelse kan det være en god ide at arbejde med programmet Screencast-o-matic, som kan hentes på www.screencast-o-matic.com (det er et gratisprogram). Programmet giver mulighed for, at I kan optage jeres gennemgang af modellen og præsentere den i klassen/for læreren/ eller gemme den som noter. Man klikker ind på Screencast-o-matics hjemmeside, og klikker derefter på ikonet ’Start recording’. Der kommer nu en ramme op – det er kameraet! Klik dernæst på dette link og udvælg figur 5.7 (kompleksiteten i USA's udenrigspolitik). I tilpasser nu kamerarammen omkring figuren ved at trække i rammens hjørner. Når det er gjort skal I kort forberede jer på at redegøre for der har indflydelse på amerikansk udenrigspoliti – herefter klikker I på den røde knap i kamerarammen og optagelsen går i gang. I kan og skal bruge musen, når I gennemgår figuren, men husk på, at musen skal bevæges meget langsomt – det vil I erfare, når optagelsen er slut.

Når I er færdige, klikker I på knappen ’Done’. Herefter klikker I på ’publish as video file’, og gemmer den på jeres computer eller USB stik. I har nu lavet en digital modelpræsentation af forhold der spiller ind på amerikansk udenrigspolitik. Efterfølgende kan I gøre det samme med den danske. En model findes under Politik ABC, under figurer på Columbus Web.

De interne forhold og udenrigspolitikken

Tjek-på-lektien

• Hvordan øver de politiske og økonomiske strukturer indflydelse på de interne forhold?
• Hvem står Præsidenten og den politisk valgte kongres til ansvar over for?
• Hvilken rolle har den amerikanske præsident i udformningen af sikkerheds- og udenrigspolitikken
• Forklar figur 5.8
• Hvad handler loven ”the Patriot Act” om?
• Hvad handler loven ”Freedom Act” om?     

Øvelsesopgaver

• Diskuter betegnelsen ”The dynamics of Choice”. Betegnelsen bruges ofte som udtryk for den rolle som en amerikansk præsident spiller i sikkerheds- og udenrigspolitikken. Diskuter hvorfor denne betegnelse er præcis.
• Undersøg en række af de sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder, som har fundet sted i præsident Obamas to embedsperioder. Det drejer sig f.eks. om krigene i Irak og Afghanistan, Drone-angreb i Pakistan, Likvideringen af det meste af Al Qaidas topledelse herunder Osama Bin Laden, det arabiske forår, gældskrisen i EU, borgerkrigen i Syrien, atom-aftalen med Iran, Ruslands annektering af Krim, Stigende spændinger i det Sydkinesiske Hav osv. Forsøg at placere Præsidentens rolle og betydning i håndteringen af disse sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder.
• I USA indførte man ”The Patriot Act”, som er et instrument i krigen mod terrorisme, i Danmark har vi ligeledes vedtaget antiterrorlovgivning. Der er flere danske og internationale organisationer som har kritiseret denne lovgivning. Undersøg kort – hvad både Patriot Act og Anti-terrorlovgivningen indeholder af f.eks. indskrænkelser af den personlige frihed. Brug dette link til Amnesty International og læs denne artikel (lidt ældre) af CEPOS' chefjurist Jacob Mchangama. Diskuter desuden hvorfor præsident Obama og hans administration, sammen med Kongressen, har vedtaget den nye lov ”Freedom Act”.

Den amerikanske exceptionalisme i udenrigspolitikken

Tjek-på-lektien

• Hvordan blev exceptionalisme defineret i kapitel 1?

• Forklar figur 5.9.

• Hvad menes der med, at den amerikanske exceptionalisme bruges som en slags Janushoved?

• Kan du finde eksempler på en dansk form for exceptionalisme?

Øvelsesopgaver

• Se følgende film på www.youtube.com og diskuter hvilken fortælling om USA som republikanernes præsidentkandidat Donald Trump https://www.youtube.com/watch?v=Ec5I4BBIgxE præsenterer her. Kig herefter på Hilary Clinton og den fortælling som hun præsenterer her https://www.youtube.com/watch?v=N708P-A45D0 . Er der tid til det kan det være en god ide, at kigge på nogle af disse lidt film og taler af nuværende præsident Obama og de fortællinger om USA som han præsenterer.

• Why Obama Now: www.youtube.com/watch

• Obama: The Road We’ve traveled www.youtube.com/watch

Når I har analyseret materialet skal I diskutere, hvilken diskurs som de to kandidater på hver deres måde forsøger at præsentere af sig selv, herunder hvilken rolle det exceptionelle amerikanske spiller ind. I den forbindelse skal I selv udarbejde et skema med tre kategorier, der kan styrke jeres analyser af materialet! Brug denne skabelon.

Isolationisme og internationalisme

Tjek-på-lektien

• Er der en eller flere udenrigspolitiske skoler i USA?

• Hvad står betegnelsen ”Grand Strategy” for?

• Hvad hedder de to fundamentale traditioner i amerikansk udenrigspolitik?

• Hvad handler isolationismen om?

• Hvad handler internationalismen om?

• Er der fællestræk ved de to fundamentale traditioner i amerikansk udenrigspolitik?

Øvelsesopgaver

• Diskuter i en gruppe, hvorvidt den sikkerheds- og udenrigspolitik som USA fører, er præget af enten isolationisme eller internationalisme. I forbindelse med jeres diskussion kan det være en god ide, at anvende skemaet (inspireret af figur 5.10 fra bogen) for at få et overblik over, hvilke forhold I vil kategorisere som henholdsvis internationalistiske eller isolationistiske. I er nødt til at komme med konkrete eksempler på, det ene og andet.

• Læs derpå denne lidt ældre artikel The Carter Syndrome, af Walter Russel Mead, fra det amerikanske magasin Foreign Policy. Analyser artiklen og diskuter om det er muligt at finde argumenter i teksten, der kan placere nuværende præsident Barack Obama på denne horisontale akse, som går fra stærke internationale organisationer og fælles internationale beslutninger til unipolær enegang og amerikansk militær intervention.

• Diskuter og placer henholdsvis Barack Obama, Donald Trum og Hillary R. Clinton på akserne. Husk at skrive en begrundelse for hvorfor I placerer dem der.

De amerikanske udenrigspolitiske skoler

Tjek-på-lektien

• Er de amerikanske udenrigspolitiske skoler enige om sikkerheds- og udenrigspolitikken?

• Hvad handler den amerikanske udenrigspolitiske skole neoisolationisme om?

• Hvorfor er neoisolationisterne ikke umiddelbart tilhængere af anvendelse af amerikansk militærmagt i verden?

• Hvad menes der med ”America First”?

• Hvad handler den amerikanske udenrigspolitiske skole realismen om?

• Inden for den amerikanske udenrigspolitiske skole realismen findes både klassiske realister og neorealister, men hvad er forskellen på de to? I den forbindelse skal du bruge figur 5.13.

• Inden for den amerikanske udenrigspolitiske skole realismen findes en gruppe som er neorealister, men alle neorealister tænker ikke ens. For at adskille de forskelligheder der er mellem neorealisterne sondrer vi mellem henholdsvis defensive og offensive neorealister. Forklar hvori forskellen mellem de to neorealistiske grupperinger inden for den amerikanske udenrigspolitiske skole. I den forbindelse skal du bruge figur 5.14.

• De defensive realister argumenterer for at en stat koncentrerer sig om at maksimere sin sikkerhed, men hvad argumenterer de offensive realister for?

• Hvad vil et nul-sums-spil sige?

• Hvad menes med ”stopping power of water”?

• Hvad betyder “offshore balancing” brug figur 5.15

• Foruden klassisk realisme og neorealisme (her både defensiv og offensiv), hvad spiller så en afgørende rolle i den amerikanske udenrigspolitiske skole realismens syn på international politik og USA's rolle i verden?

Øvelsesopgaver

• Når der i USA tales om et ”America First”, henvises der ofte til personer fra den såkaldte Tea Party bevægelse, som er en stærkt højreorienteret gruppe i det republikanske parti. Men er det nu også rigtigt, at disse mennesker går ind for dette motto? Undersøg og diskuter denne lille undersøgelse af medlemmer af Tea party bevægelsen tilbage fra 2011 fra Pew Research.

• Diskuter om Donald Trump i form af sine holdninger og ytringer og sit slogan ”Make America Great Again” kan betragtes som en fortaler for America First? Brug denne tale af Donald Trump, som blev afholdt i april 2016 på The Mayflower Hotel i Washington D.C. http://time.com/4309786/read-donald-trumps-america-first-foreign-policy-speech/

• Læs og diskuter indholdet i tekstboks 5.6: Realismen er fortsat tydelig i amerikansk udenrigspolitik. Klik herefter ind på denne artikel ”5 facts explain Hillary Clintons Foreign Policy Evolution” http://time.com/4429021/hillary-clinton-foreign-policy-platform/ . I kan også vælge at se lidt af denne centrale tale, hvor Clinton, tilbage i februar 2016, præsenterede sine tanker om international politik og amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik.

• Læs denne ældre provokerende artikel af Kenneth Waltz: Why Iran Should Get the Bomb, fra magasinet Foreign Affairs. Bestem hvilket amerikansk udenrigspolitisk skole Waltz tilhører, men også hvilken generel international politisk teori han kan passes ind i (realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme). Diskuter herefter om Atomaftalen med Iran er fornuftig eller ej.

• Læs følgende artikel af John Mearsheimer og Stephen M. Walt. ”the case for off-shore balancing” https://www.foreignaffairs.com/articles/united-states/2016-06-13/case-offshore-balancing

• Analyser teksten og udvælg de steder i teksten, hvor Mearsheimer og Walt argumenterer for, hvordan USA skal føre sikkerheds- og udenrigspolitik.

• Sæt jer derefter i grupper af fire personer, hvor I deler jer i 2 par. Det ene par skriver nu en argumentation der støtter Mearsheimer og Walts tilgang til sikkerheds- og udenrigspolitikken, det andet par skriver en argumentation, som kritiserer Mearsheimer og Walts tanker om, hvad der skal kendetegne USA's sikkerheds- og udenrigspolitik.

• Parrene læser deres argumentationer op for hinanden og giver hinanden konstruktiv kritik i form af, hvad kunne man fokusere på, næste gang en argumentation af denne art skal skrives.

• Diskuter hvorvidt I er enige eller uenige med John Mearsheimer i, at USA aldrig kan være en global hegemon.

• Diskuter hvorvidt den måde som USA forsøger at balancere Kinas magt på i Det Sydkinesiske Hav er fornuftig eller ufornuftig.

• Læs denne artikel af Robert Kaplan ”Why the South China Sea is so crucial” 20.2.2015 http://www.businessinsider.com.au/why-the-south-china-sea-is-so-crucial-2015-2

• Udarbejd selv en simpel model der illustrerer, hvordan USA balancerer Kinas magt i Det Sydkinesiske Hav (offshore balancing). Husk det er vigtigt, at der er pile som tydeliggør forbindelseslinjer mellem de forskellige elementer i modellen.

Den liberale internationaliske udenrigspolitisk skole

Tjek-på-lektien

• Hvad præger ifølge den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole verden og det internationale politiksystem?

• Hvem har inspireret den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole?

• Hvad betyder interdependens?

• Hvorfor vil lande ifølge den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole stoppe med at bekrige hinanden (specielt stormagterne)?

• Hvordan kommer den amerikanske idealisme til udtryk hos de amerikanske liberale internationalister?

• Hvad vil det sige at den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole arbejder ud fra en tese om absolutte fordele i international politik?

• Hvad betyder et plus-sums-spil?

• Hvorfor ønsker den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole, at internationale løsninger der findes er baseret på multilaterale aftaler?

• Hvilken international politisk teori er den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole inspireret af?

• Forklar figur 5.16.

Øvelsesopgaver

• Læs teksboks 5.8 og sammenlign de to forskellige sikkerheds- og udenrigspolitiske strategier. Hvor i teksten kan vi finde liberale internationale værdier?

• Hør Obamas tale fra 2009, hvor han modtog Nobels fredspris i Oslo. Analyser talen og find elementer på de ideer og værdier som den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole betoner. Diskuter hvorvidt der i talen ligeledes præsenteres tanker og værdier, som synes at være inspireret af andre af de fire amerikanske udenrigspolitiske skoler. I den forbindelse kan dette skema anvendes. Talen, i dens fulde længde, kan findes her.

• Hvis tiden tillader det kan det være en interessant øvelse, at sammenligne henholdsvis Hillary R. Clinton og Donald Trumps tilgange til amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik. Brug disse to link til at se og høre talerne hvor de præsenterer deres udenrigspolitiske tilgang. Det kan nogle gange være ret vanskeligt at sammenligne tekster, taler eller tabeller fordi der kan være rigtig mange informationer, som man skal holde styr på. Derfor kan I benytte jer, af nedenstående skema til at systematisere grundlaget for at sammenligne de to kandidaters taler om udenrigspolitik.

• Donald Trumps Foreign Policy Speech: https://www.youtube.com/watch?v=kraT01nn7Gc

• Hillary R. Clintons Foreign Policy Speech: https://www.youtube.com/watch?v=-6m_0fOkQ3E

Den neo­konservative udenrigspolitiske skole

Tjek-på-lektien

• I hvilken tidsperiode har den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole haft stor indflydelse på USA's sikkerheds- og udenrigspolitik?

• Hvad lægger den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole særlig vægt på?

• Hvilke midler ønsker den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole at anvende for at indfri USA's sikkerheds- og udenrigspolitiske målsætninger?

• På hvilke områder er den amerikanske neokonservative udenrigspolitiske skole og den liberalie internationale udenrigspolitiske skole enige?

• Hvad vil det sige, at USA har retten til at foretage ”forebyggende angreb”?

Øvelsesopgaver

• Læs artiklen ”Superpowers dont get to retire” af amerikaneren Robert Kagan, d. 27.05.14 og bestem hvilken af de fire amerikanske udenrigspolitiske skoler I tror, at Kagan hører til.

• Læs denne artikel ” Neocon War Hawks Want Hillary Clinton Over Donald Trump. No Surprise—They’ve Always Backed Her” fra 23.3.2016, Diskuter om der er noget om ”snakken”. Er demokraternes præsidentkandidat i bund og grund en neokonservativ? Denne artikel fra Foreign Policy ”Hillary the Hawk” fra 27.7.2016 kan supplere diskussionen.

I bogen stilles der spørgsmål ved hvilken af de forskellige amerikanske udenrigspolitiske skoler den nuværende præsident Barack Obama har benyttet sig af i sikkerheds- og udenrigspolitikken i sin embedsperiode. Ved at bruge dette skema samt ved at indhente informationer fra nettet og andre steder skal du/I angive og dokumentere de ideologiske (de amerikanske udenrigspolitiske skoler) og teoretiske (klassisk realisme, neorealisme, liberalisme, neorealisme og konstruktivisme samt hegemoniteorien) inspirationskilder som Præsidenten synes, at have benyttet sig af i perioden januar 2009 - januar 2012.