USA's udfordringer

Det amerikanske demokrati og præsidentvalget 2016 (Samfundsfag A)

Skematisk oversigt over undervisningsforløbet ”Det amerikanske præsidentvalg”

Lektion

Formål

Indhold i lektionen

Metode og materialer

Kendskab til de to amerikanske præsidentkandidater
Hvad er de to kandidaters valgprogram, ”hvad handler valget om” (campaign issues)
Hvordan præsenterer kandidaterne sig selv og modparten?
Hvem ville du stemme på

Eleverne præsenteres i denne første lektion om det amerikanske præsidentvalg for følgende;

a) Hvem er de to præsidentkandidater?

b) Hvem er de to vicepræsidentkandidater og hvor kommer de fra?

c) Hvilke to partier repræsenterer henholdsvis præsident- og vicepræsidentkandidaterne?

d) Hvad er præsidentkandidaternes politiske holdninger. Nedenstående emner, de såkaldte campaign issues, kan nævnes som mulige emner for eleverne, men det er tanken, at det skal være eleverne selv, der undersøger og udvælger centrale emner i valgkampen (induktiv tilgang)

1. The Economy

2. Health Care

3. Education

4. Immigration

5. Abortion

6. Foreign Policy (brug link til CNN)

e) Hvordan portrætterer præsidentkandidaterne sig selv?

f) Hvordan portrætterer kandidaterne hinanden?

g) Hvilken præsidentkandidat er du mest enig med? På CNNs hjemmeside er der lavet en såkaldt ”matchmaker”, hvor man kan finde ud af hvilken af de tre kandidater, som man er mest enig med.

Eleverne skal i denne lektion arbejde med CNN’s officielle ”CNN Politics” hjemmeside om det amerikanske præsidentvalg

På denne hjemmeside er det let at identificere de to præsidentkandidaters holdninger til en række politiske emner, hvilket vil hjælpe eleverne til at se de ligheder og forskelle der er mellem henholdsvis Clinton, Johnson og Trumps politik.

Eleverne skal desuden se og analysere dele af de to kandidaters forskellige måder at fremstille sig selv og modparten på i medierne (film)

Hillary R. Clinton:
link

link

Donald Trump (der er ikke en officiel valgstartsvideo – men der er lavet flere reklamevideoer)

link

Eleverne tager herefter ”matchmaker” for at se, hvordan de selv ville placere sig i det amerikanske valg. Lektionen afsluttes med en fælles diskussion om de to kandidaters personlighed og politik og en kort afstemning om, hvem klassen tror, bliver USA's næste præsident. For at skabe tydelighed omkring forløbets fokus på det komparative – kan man stille eleverne spørgsmålet ”er den politiske kamp om statsministerposten i Danmark en tro kopi af det amerikanske præsidentvalg”.

At øge kendskabet til en række centrale forhold ved det amerikanske samfund samt træne væsentlige begreber (diversitet, indvandringsland, multikulturelt, assimilation, pluralistisk integration, segregation, Frontier Myth, civil religion, national identitet, exceptionalisme, sammenhængskraft)

At øge kendskabet til de værdier (værdiforestillinger som øver stor indflydelse på den amerikanske identitet

At styrke elevernes evne til at samarbejde om faglige spørgsmål

I denne og de kommende timer arbejder eleverne med følgende overordnede problemformulering

”Hvilke værdier præger det amerikanske samfund og hvorledes er disse afspejlet i indretningen af det demokratiske politiske system?”

Grp. 1: skal læse afsnit 1.1 (s.14-19 frem til afsnit 1.2) og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.3-4 minutter) vedr. spørgsmålene Hvad er USA?, Hvor og hvordan kan vi se forskellene? Hvorfor kalder man bestemte områder for eksempelvis rustbæltet osv.?

Grp. 2: skal læse afsnit 1.2 (s.19-24 dog ikke tekstboks 1.2 s.22) og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.3-4 minutter) vedr. spørgsmålene hvad menes med at USA er et indvandringsland? Hvorfor taler man om fire indvandringsbølger og hvornår var disse bølger – er der ikke fortsat stor indvandring til USA? Hvordan ser USA's befolkning ud, hvis vi kigger på tallene (brug figur 1.2 og husk at den ikke summerer til 100, da fx latinoer både kan tælle med og ikke med i kategorien hvide. Det afhænger af opgørelsesmetoden.

Grp. 3: skal læse tekstboks 1.2 s.22 og tekstboks 1.5 s.36-37. og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.5 minutter) vedr. spørgsmålene hvad betyder integration?, Hvad er forskellen på henholdsvis ”the Melting Pot” integration og ”Salad Bowl integration” (her skal gruppen forklare hvad henholdsvis assimilation, pluralistisk integration og segregation betyder. Hvad er civil religion og hvordan ser vi den dagligt udtrykt i det amerikanske samfund?

Grp. 4: skal læse s.24-28 (til afsnittet om immigrant..) og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.3-4 minutter) vedr. spørgsmålene Hvad viser Hofstedes løgmodel (figur 1.4)?, Hvordan kan en mindetavle på en brandstation i New York City være udtryk for noget særligt amerikansk? Hvad menes med ordet værdiforestilling og hvilke værdiforestillinger spiller ifølge James McElroy en stor rolle i det amerikanske samfund? Kan man tale om, at der er en national identitet i USA?

Grp. 5: skal læse s.28-31 (til de amerikanske…) og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.3-4 minutter) vedr. spørgsmålene Hvordan afspejles de tre værdiforestillinger (immigrant, religiøs og frontier værdiforestillingerne) sig i amerikansk historie og det amerikanske samfund i dag – her skal gruppen forsøge at komme med egne eksempler (gerne i form af billeder, symboler, ritualer eller tekstuddrag), Hvad menes med begrebet exceptionalismen, og hvilken rolle spiller exceptionalismen i amerikanske kultur og samfund?

Grp. 6: skal læse s.32-35 (til afsnittet forfatningens mange funktioner) og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.3-4 minutter) vedr. spørgsmålene, Hvad handler den amerikanske drøm om? Hvad er uafhængighedserklæringen? Hvad indeholder den amerikanske forfatning (brug figur 1.7).

Grp.7: skal læse s.35-40 (de sidste sider i kapitel 1) og får til opgave at udarbejde en kort præsentation (ca.3-4 minutter) vedr. spørgsmålene Hvad er the Bill of Rights? Hvilke funktioner har den amerikanske forfatning i det amerikanske samfund? Hvad kan siges at udgøre sammenhængskraften og den amerikanske national identitet (brug figur 1.8).

Eleverne starter med at udarbejde præsentationer, hvor de svarer på de konkret stillede opgaver. Dernæst blandes grupperne således der er repræsentanter for alle grupper. Der afsættes ca.55 min til udarbejdelse af præsentationer samt præsentationer.Eleverne tager noter til de forskellige oplæg.

Lektien:

Læs s.14-40 i bogen USA's Udfordringer 2.udgave, men eleverne skal kun læse bestemte sider!

Forud for timen er eleverne blevet inddelt i et passende antal grupper (6 grupper). Hver af disse grupper har fået tildelt et område og et antal sider, som de skal have læst jf. kolonnen til venstre.

3+4

Øge indsigten i hvad der karakteriserer det amerikanske politiske system. Fx hvad er en føderation? Hvad er en konføderation? Hvad er et konstitutionelt demokrati? Hvad er et præsidentielt system? Hvad er forskellen på deltagelses- og konkurrencedemokrati?

Repetition af hvad et demokrati er for noget.

Styrke kendskabet til henholdsvis deltagelses- og konkurrencedemokrati.

Styrke kendskabet til et pluralistisk og elitært demokrati.

Øge indsigten i fordelingen af magt i det amerikanske politiske system.

”Hvilke værdier præger det amerikanske samfund, og hvorledes er disse afspejlet i indretningen af det demokratiske politiske system?”

De to timer starter med, at vi kort samler op på elevernes arbejde med de amerikanske værdier fra forrige time. Det sker ved, at eleverne individuelt besvarer et lille begrebsskema (5-6 min. hurtigskrivning)

Begreb	Forklaring af begreb - hvad kan jeg huske
Indvandringsland
Frontier Myth
Assimilation
Segregation
Pluralistisk integration
Exceptionalisme
Værdiforestillinger
Civilreligion
National identitet
Sammenhængskraft

Dernæst diskuterer vi i fællesskab, hvad der menes med de forskellige centrale begreber, ligesom vi vender nogle af de ting, som evt. fortsat kan være lidt svære at få styr på. (10 min.)

Dernæst bevæger vi os over til arbejdet med centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system og demokrati. I første omgang taler vi i klassen om følgende spørgsmål, som eleverne med fordel kan have forberedt sig på hjemmefra (en art tjek-på-lektien spørgsmål)

Hvad kan overordnet forklare, hvorfor der er forskelle på det amerikanske og danske politiske system?

Hvad handler henholdsvis føderalisme og konføderalisme om?

Hvordan er magten fordelt mellem det føderale niveau i Washington DC og delstaterne?

Hvad vil det sige, at USA er en føderation?

Hvad menes med at USA både er et konstitutionelt demokrati og præsidentielt styre?

(varighed af denne sekvens ca.25 min.)

Herefter indlægges en læsepause, hvor eleverne læser tekstboks 2.2 s.48-50. Eleverne skal i forbindelse med læsningen af denne tekstboks kunne besvare følgende (tekstnære) spørgsmål.

1.Hvad er et konkurrencedemokrati?

2.Hvad er et deltagelsesdemokrati?

3.Hvorfor var James Madison interesseret i ”divided government”?

4.Hvad er en pluralistisk demokratiopfattelse?

5.Hvad er en elitær demokratiopfattelse?

6.Hvorfor kan man med rette sige, at vi kan finde både den pluralistiske og elitære demokratiopfattelse i det amerikanske politiske system?

7.Forklar figur 2.5 med brug af C.Wright Mills og Joseph Schumpeter.

Eleverne svarer på disse tekstnære spørgsmål, samtidigt med at de læser dem. Derefter opsamling i klassen (25 min).

Eleverne går sammen i grupper af 3, og ser en række udvalgte interview-film med henholdsvis Professor Francis Fukuyama og Professor Larry Diamond omhandlende dels hvad et demokrati er og hvad man kan betegne demokratiske værdier, dels hvilke udfordringer det amerikanske politiske system står over for. Filmene findes ved at klikke på fanebladet interviewfilm på bogens hjemmeside.

Eleverne skal herefter se de to forskellig interviewfilm med henholdsvis Francis Fukuyama (film 1) og Larry Diamond (film 2). De skal finde ud af, hvad der ifølge de to herrer kendetegner et demokrati samt hvilke værdier som demokratiet bygger på. Dernæst skal eleverne diskutere hvorvidt de mener, at USA's politiske system lever op til disse kriterier for et demokrati. Eleverne må naturligvis også gerne diskutere om de synes, at det danske demokrati lever op til disse idealer.

Hvis man synes, at der skulle være tid til det, så kan man gøre brug af denne artikel fra Huffington Post d.2.5.2015 af Jay Mandle ”The Erosion of Democracy”

Lektien:

Læs s.42-50 (dog ikke tekstboks 2.2 s.48 & 49) I bogen USA's Udfordringer 2.udgave.

Øvrige materialer som bringes i spil i de to timer vil være

Interviewfilm til kapitel 2 hentet fra bogens hjemmeside link

The Erosion of Democray, af Jay Mandle, Huffington Post, d.2.5.2015.

Styrke kendskabet til toneangivende amerikanske politiske magtprincip ”checks and balances”.

Øge kendskabet til den komparative metode (most similar og most different).

Styrke evnerne til at arbejde med den komparative metode ved at lave systematiske sammenligninger af henholdsvis det danske og amerikanske politiske system.

I denne og de kommende timer (lektionerne 5-9) arbejder eleverne med følgende overordnede problemformulering (fokus er primært på USA, men det danske politiske system trækkes ofte frem som sammenligningspunkt.

”Hvorledes er det danske og amerikanske politiske system indrettet og hvordan træffes politiske beslutninger i henholdsvis Danmark og USA?”

Sammenligning og diskussion af USA's og Danmarks politiske systemer.

Sammenlign de to systemer

	USA	Danmark
Partisystem
Magtens tredeling
Demokratisk styreform
Parlamentarisk eller præsidentielt system

Eleverne udfylder i par det ovenstående skema.

Dernæst diskuteres med et andet par, hvilke af de to politiske systemer som er mest demokratiske. I den forbindelse skal diskussionerne inddrage og besvare spørgsmålet ”Hvad er et sundt demokrati?” – herunder diskutere fordele og ulemper ved checks and balances princippet. I diskussionerne skal I inddrage konkrete eksempler, der understøtter henholdsvis det positive og problematiske ved denne (checks and balances) politiske magtorganisering. Før end eleverne kan besvare om det ene system er bedre end det andet.

Der afsluttes med en fælles klassediskussion, hvor eleverne præsenterer og debatterer hinandens svar.

I de samme grupper af 4 personer skal eleverne nu sammenligne henholdsvis danskernes og amerikanernes holdninger til deres folkevalgte politikere.

Hvad viser jeres undersøgelse?

Er utilfredsheden med politikere større i USA end i Danmark, i så fald hvorfor?

Hvad kan forklare, at utilfredsheden med politikerne er stor og stigende?

Hvorvidt udgør vælgernes stigende utilfredshed med de folkevalgte politikere et demokratisk problem og hvad kan man gøre for at løse dette problem?

Man kan gøre brug af følgende links til at indhente data omkring amerikanernes og danskernes holdning til politikerne.

Når eleverne skal arbejde på at finde løsninger på den massive mistillid til politikerne kan det være en god Ide at se interview-filmen med Professor Larry DIamond , hvor han kommer med konkrete anvisninger på, hvad man kan gøre for at styrke den demokratiske dialog og proces. Interview-filmen findes ved at klikke på følgende linkog ved at klikke på fanebladet interview-film.

I en dansk kontekst kan det være en mulighed at blive inspireret af denne artikel

Lektie:

Læse s.50-51 i USA's Udfordringer 2.udgave.

Se interviewfilmen med professor Thomas Patterson (film 3) som kan findes på bogens hjemmeside under fanebladet Interviewfilm, kapitel 2 (film 3)

I timen arbejder eleverne med de forskellige links til informationer om mistillid til politikere i henholdsvis Danmark og USA

I lektionen skal eleverne arbejde med den politiske styreform og sammenligninger mellem DK og USA. De skal dels kunne bestemme og forklare den korrekte politiske styreform i de to lande dels forholde sig til, hvilken eller hvilke demokratiopfattelser, som præger den amerikanske og danske styreform.

Desuden kigger vi i lektionen på det meget vigtige politiske magtprincip i det amerikanske politiske system ”checks and balances”, og eleverne skal diskutere dels, hvorfor det er så centralt i USA, dels om der ikke også er checks and balances i det danske demokratiske politiske system. USA bogens figur 2.7 skal inddrages. Det er desuden en god ide, at inddrage G. Friisbergs figur 3.1 s.42 i bogen Politik ABC, Columbus 2009

1.Kendskab til Præsidenten (den udøvende magt)

2.Kendskab til Kongressen (den lovgivende magt)

3. Kendskab til Højesteret (den lovgivende magt)

”Hvorledes er det danske og amerikanske politiske system indrettet og hvordan træffes politiske beslutninger i henholdsvis Danmark og USA?”

Undersøgelse og præsentation af de tre statsmagter i det amerikanske politiske system

Eleverne starter med at gå i de grupper (6 stk.) som man som lærer, har lavet forud for timen, og hvor hver gruppe har fået tildelt et antal sider fra bogen, som de skulle forberede sig på. I grupperne udarbejdes nu en præsentation af den statsmagt, som de har fået tildelt. Præsentationen skal basere sig på de spørgsmål, som eleverne stiller til statsmagten fx hvilken statsmagt er Præsidenten, hvilke funktioner har Kongressen osv. Præsentationerne skal vare ca.5-7 minutter. Eleverne får ca.20 minutter til at udarbejde præsentationen og herefter inddeles de 6 grupper i 3 nye grupper (1+2+3) og (4+5+6) og lytter til hinanden præsentationer.

Når præsentationerne er ovre samles alle i klassen, hvor der afholdes en Q&A sekvens med grundlæggende spørgsmål omhandlende de tre statsmagter (tjek-på-lektien spørgsmål) samt en diskussion om hvilken af de tre statsmagter der har mest magt i det amerikanske politiske system

Hvornår vælges den amerikanske præsident?

Hvem kan stemme på Præsidenten (hvem har stemmeret ved præsidentvalget i USA)?

Hvordan kan man registrere sig som vælger?

Hvor lang tid, kan en amerikansk præsident forblive i sit politiske embede?

Hvad vil det sige, at den amerikanske præsident (og hans regering) er den udøvende magt i USA?

Forklar figur 2.8

Redegør kort for hvilke magtbeføjelser, der ligger hos den amerikanske præsident.

Hvilken funktion har statsmagten, Kongressen?

Hvor mange kamre består Kongressen af?

Hvor mange medlemmer har Senatet?

Hver delstat har et bestemt antal senatorer repræsenteret i det føderale Senat – hvor mange?

Hvor lang tid er en senators embedsperiode (før han eller hun skal på valg igen)?

Hvem udnævner en ny senator, hvis denne skulle dø i løbet af sin embedsperiode?

Har Senatet mere magt i forbindelse med vedtagelse af føderal lovgivning end Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus?

Hvor ofte er der valg til Senatet og hvor mange senatorer er på valg af gangen?

Hvor mange dommere sidder der i USA's højesteret?

Hvorfor har Højesteret en enorm betydning i amerikansk politik?

Hvordan udnævnes en person til Højesteretsdommer i USA?

Hvorfor kan den amerikanske præsident gennem sin indstilling af en højesteretsdommer være med til at forme det politiske USA i årtier efter sin egen afgang?

Hvorfor sidder en amerikansk højesteretsdommer på livstid?

Forklar figur 2.15
link

Lektie

Læs s.51-68i USA's udfordringer 2. Udgave. Eleverne skal ikke læse hele lektien, men kun udvalgte dele (a la lektion nr.2)

Eleverne inddeles i 6 lige store grupper og herefter fordeles teksten ud på de 6 grupper.

Gruppe 1+6: læser s.51-59 vedr. Præsidenten (udøvende magt)

Gruppe 2+4: Læser s.60-63 om Kongressen (lovgivende magt)

Gruppe 3+5: Læser s.63-68 vedr. Højesteret (dømmende magt)

Timen kunne(bør)afrundes med en lille skriftlig øvelse, hvor eleverne får stillet opgaven ”skriv et kort debatindlæg, hvor du argumenterer for, at den pluralistiske demokratiopfattelse altid skal dominere i et demokratisk politisk system”

Det skriftlige indlæg præsenteres bagefter i en gruppe – som læreren har lavet. Elevernes fremlægger i grupperne og hver gruppe foretager en anonym-afstemning, hvor man vælger det bedste argument.

7+8

Øge kendskabet til hvordan man laver lovgivning i USA.

Øge kendskabet til en række centrale forhold i det amerikanske politiske system fx Pork Barrel, Filibuster, Veto og Gerrymandering

Styrke indsigten i hvordan den danske politiske lovgivningsproces foregår

Styrke indsigten i hvilke politiske aktører og øvrige aktører, både i Danmark og USA, forsøger at påvirke den politiske lovgivningsproces

”Hvorledes er det danske og amerikanske politiske system indrettet og hvordan træffes politiske beslutninger i henholdsvis Danmark og USA?”

Konkret sammenligning af politiske systemer i henholdsvis USA og Danmark

For at styrke elevernes læsefokus – kan det være en god ide at udlevere tjek-på-lektien spørgsmål til teksten i USA's Udfordringer 2.udgave. Eleverne kan bruge disse som rettesnor for, hvad de skal kigge efter i teksten, når de læser den. Tjek-på-lektien spørgsmål ligger her

Timen starter med, at man i fællesskab ser interviewfilmen med professor Thomas Patterson omhandlende USA som ”to-kammer politisk system”. Den efterfølgende diskussion mellem elever og lærer kunne så tage udgangspunkt i

a.Hvad er et politisk to-kammer-system?

b.Hvorfor mener Patterson, at USA er et ægte to-kammer-system modsat eksempelvis Tyskland?

c.Er der forskel i politiske beslutningskompetencer mellem Senatet og Repræsentanternes Hus?

d.Er Danmark egentlig et to-kammmer-politisk system?

e.Hvordan er det nu, at magten var fordelt mellem de tre statsmagter i Danmark?

f.Er der ikke noget med, at man taler om en fjerde statsmagt (hvem er det?).

g.Vi hører tit om, at der er lobbyister i USA, men er der ingen lobbyister i Danmark?

(varighed ca.25 min.)

Efterfølgende holder læreren et lille repetitionsoplæg vedr. beslutningsprocessen i Danmark. Her kan man anvende figurerne fra Luk Samfundet Op! eller andre grundbøger, der har illustrative modeller over den politiske lovgivningsproces, Eastons model osv.. De tre modeller, som læreren kan anvende til det videre arbejder er

D. Eastons model over det politiske system

Lovgivningsprocessen (forskellige faser og aktører der blander sig)

Parlamentariske styringskæde (modellerne kan findes her

(Varighed ca.25 min.)

Eleverne fordeles derefter ud i grupper af ca.3 personer og skal undersøge forskelle og ligheder mellem de politiske lovgivningsprocesser i henholdsvis USA og Danmark. Fokus er primært på sammenligning af lovgivningsprocessen i de to lande. Eleverne kunne i den forbindelse arbejde med

a)Hvem har initiativret til at foreslå lovgivning i Kongressen/Folketinget?

b)Hvem 1.behandler de indkomne lovforslag?

c)Hvilke aktører kan blande sig i den politiske lovgivningsproces (kan disse aktører blande sig før, under og/eller efter). Her må eleverne gerne søge informationer på nettet om forskellige sager, hvor det er tydeligt, at lobbyismen er stærk og påvirker.

d)Hvornår bliver et lovforslag til endelig lovgivning?

e)Diskuter hvad I mener, virkelig adskiller den amerikanske lovgivningsproces sig fra den danske? (kom i den forbindelse ind på de fire centrale begreber Gerrymandering, Pork Barrel, Filibuster og Veto)

f)Undersøg og diskuter mulighederne for fx lobbyister til at påvirke lovgivningsforslag i henholdsvis USA og Danmark

g)Diskuter hvilken rolle embedsapparatet har i forbindelse med den politisk lovgivningsproces i henholdsvis USA og Danmark – er embedsapparatet lige så stærkt i USA som det er I Danmark?

Timerne afsluttes med en fælles opsamling, hvor eleverne kommer med tilbagemeldinger på deres undersøgelser og diskussioner.

Lektien:

Læs s.68-74 i USA's Udfordringer 2.udgave.

Læs/medbring (genlæs fra tidl.) s.120, s.124-125 og s.132-135(136) i bogen Luk Samfundet Op! 2.udgave(modellerne kan findes her)

Interviewfilm med Thomas Patterson vedr. det politiske to-kammer-system i USA. Se bogens hjemmeside.

Opnå indsigt i hvad et to-parti-system er.

Styrke kendskabet til hvilke forskellige funktioner politiske partier har.

Øge kendskabet til de to store politiske partier i USA (Demokraterne og Republikanerne)

Opnå en bedre forståelse for, hvorfor det er vanskeligt for tredje partier i USA, men også hvorfor det er lettere for partier at få politisk indflydelse i Danmark (spærregrænse)

Timen starter med en kort gennemgang af henholdsvis det demokratiske og republikanske partis historie (s.74.76 i bogen). Eleverne ved som regel det på forhånd, hvorfor de ikke behøver, at læse de 2,5 sider. I oplægget lægges vægt på partiernes holdningsmæssige ændringer over tid. Oplægget varer ca.8-10 min)

Dernæst går eleverne sammen i par og besvarer følgende tekstnære spørgsmål.

1.Hvordan organiserer partierne sig?

2.Beskriv partistrukturen (brug figur 2.19)

3.Hvor ligger Demokraterne og Republikanerne på den traditionelle ”højre-venstre skala?”

4.Beskriv de fem hovedfunktioner et parti har

5.Lav en liste over hhv. liberale/demokratiske og konservative/republikanske grundværdier

6.Hvilke partisystem har vi i Danmark og hvad kan forklare, at der er mere end to partier i Folketinget?

I forbindelse med spørgsmål 5 skal eleverne gå ind på bogens hjemmeside og se interview-filmen med professor Thomas Patterson omhandlende USA som to-partisystem og svare på følgende spørgsmål

Findes der andre partier i amerikansk politik?

Er det muligt for en kandidat uden for de to store partier at stille op til henholdsvis Præsident- og Kongresvalg?

Hvorfor mener Patterson at det amerikanske politiske system – favoriserer de store partier?

Hvorledes beskriver Thomas Patterson henholdsvis Demokraterne og Republikanerne?

Sammenlign Pattersons beskrivelser af henholdsvis Demokrater og Republikanere med figur 2.21 i bogen.

(varighed ca.25 min.)

Alle samles herefter i klassen og eleverne svarer på de opstillede spørgsmål. Når opsamlingen er afsluttet kan læreren stille eleverne følgende spørgsmål, som eleverne individuelt skal skrive et svar til.

”På baggrund af jeres sammenligninger af statsmagterne, lovgivningsprocessen og nu partistrukturerne i henholdsvis Danmark og USA, hvilket af de to politiske systemer vil i da mene, er det mest demokratiske (demokratisk her forstået som de idealer, som blev præsenteret for jer i henholdsvis de to interviewfilm med Fukuyama og Diamond i lektion 3-4og samt jeres viden om demokrati fra tekstboks 2.2 s.48-50.) (varighed resten af timen) OBS! Det er vigtigt, at eleverne skriver det på PC – og gemmer dokumentet på deres PC/i skyen under overskriften ”Det bedste demokrati”. Det skal bruges igen i lektion 13+14.

Lektien:

Læs s.74-82 i USA's Udfordringer 2.udgave

Læs denne korte tekst og se filmen vedr. valg til det danske folketing.

10+11

Øge kendskabet til forskellige vælgergrupper i USA.

Opnå bedre forståelse for hvorfor vælgere ændre holdninger over tid.

Øge kendskabet til hvilke vælgergrupper, som ser ud til at støtte henholdsvis Hillary R. Clinton og Donald Trump.

Styrke evnen til at aflæse meningsmålinger og vurdere disse udsagnskraft.

I de sidste 6 lektioner af dette undervisningsforløb om det amerikanske præsidentvalg arbejdes ud fra denne problemformulering, som også kan danne grundlag for elevernes afsluttende projektarbejde (lektion 12-16).

Hvorfor er republikaneren Donald Trump og demokraten Hillary R. Clinton blevet valgt som deres respektive partiers præsidentkandidater 2016, og hvordan kan valget af de to kandidater anskues som udtryk for den politiske splittelse/polarisering, som de amerikanske vælgere og det amerikanske politiske system befinder sig i?

I disse to timer skal det i særlig grad handle om polariseringen i amerikansk politik, hvilket specielt kommer til udtryk når vi kigger på de amerikanske vælgere og deres holdninger.

Timen starter med, at elever og lærer i fællesskab analyserer figur 2.21 s.84 i bogen omhandlende udviklingen af amerikanske vælger-typologier.

Hvilke vælger-typologier ser vi i perioden 1999 til i dag?

Hvorfor forandrer vælger-typologierne sig over tid (her kunne man bede eleverne om at huske tilbage på deres sociologiske viden omkring samfundstyper, individualisme, aftraditionalisering, kulturel frisættelse, refleksivitet etc.)

Hvilke grupper,under de tre hovedgrupper (hovedgruppe 1, 2, 3) vil I sige stemmer på henholdsvis Donald Trump og Hillary Clinton?

(varighed ca.15 min.)

Efter denne åbning på timen inddeles eleverne i grupper af 3 personer. Alle grupper får nu til opgave som det første at kigge tilbage på den overståede primærvalgkamp. De kan fx kigge på

a)Hvilke kandidater var særligt fremtrædende i primærvalgkampene hos henholdsvis Demokraterne og Republikanerne?

b)Hvorfor lykkedes det Senator Bernie Sanders at blive så populær og reelt udgøre et troværdigt demokratisk alternativ til Hillary Clinton. I den forbindelse skal I undersøge, hvilke amerikanere som stemte og støttede Sanders under demokraternes primærvalg.

c)Hvorfor lykkedes det Donald Trump at vinde republikanernes præsidentnominering? I den forbindelse skal I undersøge, hvilke amerikanere som stemte og støtter Trump frem mod Præsidentvalget 8.november 2016.

d)Hvorfor lykkedes det Hillary R. Clinton at vinde Demokraternes præsidentnominering. I dette års valg har man været meget interesseret i henholdsvis Trumps og Sanders vælgere men ikke så meget i Clintons. Eleverne skal derfor forsøge at identificere hvem der har stemt på og støtter Clinton.

e)Hvor mange stemmer fik henholdsvis Clinton, Trump og Sanders i alt ved primærvalget og kan dette ”stemmetal” reelt fortælle os noget om det præsidentvalg i november?

Dernæst får eleverne til opgave, at kigge på hvordan det ud netop nu i den amerikanske præsidentvalgkamp

Hvem af de to præsidentkandidater fører?

Hvor meget fører denne kandidat?

Hvad er forskellen på henholdsvis The Popular Vote og The Electorial vote – har vi også sådan noget i Danmark?

Hvilke vælgergrupper står henholdsvis Hillary R. Clinton og Donald R. Trump sig særlig godt med og hvilke særlig dårligt med?

Eleverne får 75 min. til arbejdet med henholdsvis primærvalget og præsidentvalget og de skal udarbejde tydelige skemaer over, hvilke grupper der har og fortsat støtter de to tilbageværende kandidater)

Det er en god idé at samle op i klassen til sidst (afsæt ca.25-30 min. til denne opsamling, der kan ofte være mange spørgsmål vedr. aflæsninger af tal i forhold til tilhørsforhold osv.).

Lektien:

Læs s.82-91 i bogen USA's Udfordringer 2.udgave

Supplerende materialer som eleverne kan arbejde med til at løse deres opgaver i forbindelse med primærvalgkampen.

Klik ind på bogens hjemmeside og se forskellige interviewfilm med professor Francis Fukuyama hvor han taler omkring middelklasen, nationalisme, populisme, sociale klasser og ulighed etc.

Derudover kan følgende artikler være interessante for eleverne.

Artikel der er relevant vedr. vælgere der stemte på Trump

Artikel der er relevant vedr. vælgere der stemte på Hillary

Artikel der er relevant vedr. vælgere der stemte på Sanders

Styrke kendskabet til hvordan der afholdes politiske valg i USA.

Øget indsigt i forskellene på henholdsvis Præsidentvalg og Kongresvalg.

Styrket viden om forskellige valgmetoder og deres styrker og svagheder (flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsmetoden).

Øge indsigten i forskellene på henholdsvis primær- og Præsidentvalg.

Få forståelse for hvad valgmandskollegiet er og hvad forskellen er på electoral og popular vote.

Timens fokus er på, hvordan man vinder valg til Præsident og Kongressen i USA. Timen kan åbne med, at eleverne i par løser følgende opgaver

Hvor mange amerikanere stemte ved det sidste Præsidentvalg (2012) og det sidste Kongresvalg (2014)?

Hvor mange danskere stemte ved det sidste Folketingsvalg (2015) og det sidste Regions- og Kommunalvalg i Danmark?

Hvad kan forklare forskellene i stemmeprocent i henholdsvis Danmark og USA?

(varighed ca.10 min.)

Efter eleverne i par har arbejdet selvstændigt med at finde de korrekte information laves en fælles opsamling i klassen. Dernæst kan man med udgangspunkt i figur 2.28 ”Vejen til det Hvide Hus” i fællesskab med eleverne bevæge sig fra primærvalg til præsidentvalg, herunder berører Kongresvalget (Midterm). Det kan i den forbindelse være en god idé, at vise figur 2.26 vedr. forskellen på henholdsvis flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg, da eleverne vil kunne trække på deres viden fra lektion 9 (interview-filmen med professor Thomas Patterson og den korte film fra Folketingets hjemmeside). Det kan også være en god ide at inddrage figur 2.25 i forbindelse med en kortere diskussion med eleverne om, at flere og flere primærvalg gør brug af forholdstalsmetoden, men præsidentvalget er fortsat ”winner-takes-all” metoden.

(varighed ca.25 min.)

I den sidste del af timen kan man arbejde lidt med, hvordan de to præsidentkandidater lige nu kæmper stenhårdt for at vinde Præsidentvalget og det gør de bl.a. ved brug af politiske-kampagner mod hinanden. I den forbindelse kan man gøre brug af denne hjemmeside som uploader de centrale kampagnevideo så snart de er ude i valgkampen. man kan afspille 3-4 stykker og lade eleverne svare på

Hvad er budskabet med videoen?

Hvem er målgruppen?

Hvilket lys stilles modkandidaten I?

Tror I valgvideoer har betydning for, hvor vælgerne sætter deres kryds?

Hvilken af de viste videoer synes I er bedst (og hvorfor)?

Lektie:

Læs s.93-101 (dog ikke s.97) i bogen USA's Udfordringer 2.udgave

13+14

Øge evnen til at forklare hvad et demokrati er og ikke er, herunder kunne argumentere kritisk for demokratiske begrænsninger.

Øget kendskab til særlige forhold vedr. præsidentvalget som fx svingstater og sikre stater.

Styrket indsigt i henholdsvis Downs medianvælger og i nærheds- og retningsmodel

Øget kendskabet til begreberne kernevælger, marginalvælger (undecided), issue-voter.

Timen starter med at eleverne læser s.97 og noterer sig, hvilke demokratiske kritikpunkter, som præsenteres i tekstboks 2.9 s.97

(varighed ca.8 minutter + video og evt. afklaringsspørgsmål = 6 min i alt ca.15 min.).

Dernæst ser alle i klassen følgende valgvideo fra 2012 med komikeren Sarah Silverman

Herefter fremtager alle elever deres skriftlige tekst ”Det bedste demokrati” som de udarbejdede i lektion 9. Eleverne kigger på denne tekst og skriver nu til, om, sletter eller lignende således de føler, at deres tekst giver mening og svarer på, om Danmark eller USA har det bedste demokrati. Når eleverne har skrevet deres tekst – giver de den til personen foran/bag dem og beder dem læse og kommentere. Når alle har læst og kommenteret afsluttes denne sekvens. Det kan være en god idé for eleverne, at se interview-filmen med professor Larry Diamond, hvor han forklarer, hvordan det amerikanske demokratiske politiske system kan genvinde noget af sin styrke. Interviewet findes på bogens hjemmeside under interviewfilm.

(varighed 15-20 min.)

Herefter holder læreren et kortere oplæg til dagens tekst vedr. sikre stater og svingstater og lægger i den forbindelse vægt på

Hvad er svingstat?

Hvad er en sikker stat?

Hvad er en kernevælger?

Hvad er en marginalvælger?

Hvad er en issue-voter?

Hvorledes skal man forstå tekstboks 2.10 og ”nærheds- retningsmodellen?”

Hvordan er det man skal forstå Downs model (figur 2.30 s.108)

Hvad er det nu Molins-model handler og hvordan kan jeg bruge det i projektet?

(20. min.)

Derefter kan man sende eleverne ind alene eller i grupper og undersøge, hvordan det ser ud med de enkelte delstater lige nu – brug evt. links angivet til højre for denne kolonne.

Hvilke delstater er sikre stater?

Hvilke delstater er de såkaldte ”Toss Up”

Hvordan ser det lige nu ud i disse ”Toss Up” stater

Der afsluttes med en fælles opsamling (varighed ca.15-20 min)

I den anden del af timen skal eleverne arbejde med de amerikanske vælgere og helt konkret med de demografiske vælgerdata ”Hvordan stemmer amerikanerne?”. Til det formål skal eleverne bl.a. bruge s.104-106 og de skal foretage simple beregninger som procentvis forskelle, således de kan afdække hvorvidt der er sket ændringer inden for de forskellige vælgergruppers tilslutning eller mangel på samme. Fx hvide stemmer på Republikanerne fra 2004-2012 (59-58/59*100)

Når eleverne har kortlagt stemmemønstrene i tabel 2.2 ved brug af beregninger får de følgende opgave

”Undersøg om vælgermønstrene fra Præsidentvalget i 2012 også ser ud til at gøre sig gældende ved valget her i 2016”. Noter jeres observationer ned på en måde, der gør det muligt for jer, at præsentere det i klassen. (varighed af denne øvelse er ca.40 min. incl.beregninger og undersøgelser)

Der sluttes af med en fælles opsamling med fokus på

1.Hvordan ser de demografiske vælgerdata ud, når vi har beregnet?

Hvordan ser stemmerne ud til at fordele sig nu i 2016 i forhold til 2012?

Lektien:

Læs s.101-108 i USA's Udfordringer 2.udgave

Supplerende materiale:

link

15+16

Projektarbejde

Styrke samarbejdsrelationer.

Styrke indsamling af informationer.

Styrke evnen til at besvare en problemformulering.

Styrke evnen til at udvælge relevant fagligt stof (begreber og teorier) og kombinere dette med relevante kvantitative og kvalitative data således man besvarer en problemformulering fyldestgørende.

Eleverne inddeles i grupper af ca.3 personer (det muliges kunst naturligvis) og de får efterfølgende de to undervisningstimer til at komme i gang med deres skriftlige projekt omkring det Amerikanske politiske system og præsidentvalg 2016.

Problemformuleringen er givet (dannet rammet omkring lektion 10-14).

”Hvorfor er republikaneren Donald Trump og demokraten Hillary R. Clinton blevet valgt som deres respektive partiers præsidentkandidater 2016, og hvordan kan valget af de to kandidater anskues som udtryk for den politiske splittelse/polarisering, som de amerikanske vælgere og det amerikanske politiske system befinder sig i?”

Pensum er relevante udtræk af det faglige materiale fra undervisningsforløbet kombineret med relevant indsamlet materiale, som eleverne selv indsamler.

Elevtid til projektet = 6-8 timer pr. elev og det forventede omfang er 8-10 (12) sider eksl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.

Hver elev tydeliggør hvilket afsnit han eller hun er særlig ansvarlig for (dog er det sådan at gruppen er ansvarlig for hele projektet).

USA's udfordringer

Det amerikanske demokrati og præsidentvalget 2016 (Samfundsfag A)

Jeg handler som

Skole

Privat