USA's udfordringer

Åbn undermenuer...

Det amerikanske politiske system og præsidentvalget 2016 (Samfundsfag B)

I tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet synes det væsentligt, at forløbet, udover at være interessant for eleverne, giver mulighed for

  1. At eleverne har mulighed for at arbejde med de faglige mål
  2. At eleverne har mulighed for at arbejde med kernestoffet
  3. At eleverne har mulighed for at arbejde med supplerende materialer samt
  4. At jeg som lærer, når forløbet er afsluttet, har fornuftige muligheder for at lave et brugbart eksamensmateriale til en evt. afsluttende mundtlig studentereksamen i samfundsfag på B-niveau.

På baggrund af de ovenstående fire punkter er nedenstående faglige mål og kernestof udvalgt, som omdrejningspunkter for undervisningsforløbet om ”Det amerikanske politiske system og præsidentvalget 2016”.

Faglige mål, der er i spil i undervisningsforløbet

Kernestof, der er i spil i undervisningsforløbet

  • Forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
  • Formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
  • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  • Anvende kvalitative og kvantitative metoder
  • Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
  • Formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
  • På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
  • Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
  • Demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
  • Magtbegreber
  • Forskellige politiske systemer (her primært fokus på det amerikanske men det ses hele tiden i forhold til det danske)
  • Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Undervisningsmaterialer, som anvendes i forløbet

  • Brøndum, Peter & Annegrethe Rasmussen: USA's Udfordringer (2.udgave), Forlaget Columbus 2016, s.24-74, s.79-86, s.93-103 (s.103-108 indgår i elevernes arbejde med synopsen om præsidentvalget) og s.109-113.
  • Hansen, Thor B. & Peter Brøndum: Luk Samfundet Op! (2.udgave), Forlaget Columbus, s.116-117 og s.123-127 og s.132-134 (demokratibegreber, magtbegreber, vælger-og partiadfærdsmodeller samt beslutningsprocessen).
  • Bump, Philip: 48 percent of Millenials think the American Dream is dead, Here is why. Washington Post 10.12.2015. https://www.washingtonpost.com/ 
  • Hummel, Brady: Why the Founding Fathers wouldn’t, Recognize the American Democracy Today, 21.7.2016, https://thepolicy.us/
  • Klein, Ezra: Why Democrats and Republicans don’t understand each other, Vox politics 15.9.2014, http://www.vox.com/
  • Rasmussen, Annegrethe: Trumps løfte – Jeg er jeres stemme og garanten for sikkerhed, Pov International 22.7.2016, http://pov.international/category/usa/
  • Rasmussen, Annegrethe: Clinton kurtiserer GOP fra den mest venstreorienterede platform i nyere tid, 12.8.2016, Pov International, http://pov.international/category/usa/
  • PewResearchCenter: Partisanship and Political Animosity in 2016, 22.6.2016, http://www.people-press.org/
  • Udvalgte interview-film med bl.a. Francis Fukuyama, Larry Diamond, Thomas Patterson, Robert Putnam og Sheryll Cashin (Der er adgang til disse interview-film via bogens hjemmeside www.forlagetcolumbus.dk).

Note: På et samfundsfag A-niveau-hold ville jeg ofte benytte mig af hele kapitel 1 og kapitel 2 og visse passager fra henholdsvis kapitel 3 (USA's økonomi) og 4 (USA som velfærdsstat) fra bogen USA's Udfordringer (2.udgaven), ligesom jeg sammen med min matematik-kollega vil finde noget talmateriale som vi kan bruge til en mindre uafhængighedstest opgave. Da dette undervisningsforløb skal anvendes på et B-niveau-hold, er det derfor nødvendigt at skære noget af fedtet fra.  

Selve undervisningsforløbet inddeler jeg i tre overordnede blokke

  • Blok 1 handler om centrale værdier i det amerikanske samfund og det politiske systems særlige karakteristika (føderation, præsidentielt styre, konstitutionelt (fokus på forfatningen) demokrati osv.). ca. 3-4 timer.
  • Blok 2 handler om de tre centrale aktører (de tre statsmagter Præsidenten, Kongressen og Højesteret), og hvordan og hvorfor der i amerikansk politik er en meget klar adskillelse af magten med  checks and balances etc. ca. 4-6 timer
  • Blok 3 handler om valg (præsident- og kongresvalg) og vælgere i USA, herunder de politiske ideer og værdier, som præger de to store politiske partier (Demokraterne og Republikanerne) 4-6 timer.

De tre overordnede blokke forsøger jeg at koge ned til et samlet undervisningsforløb på omkring 13-16 undervisningstimer af 60 minutter (desuden vil der i forløbet blive lagt 6 elevtimer ind i forbindelse med elevernes udarbejdelse af en afsluttende synopsis). Jeg forsøger at give hver time (timer) et eller flere overordnede spørgsmål, som eleverne skal kunne svare på i slutningen af time (timerne). Det gør jeg dels for at give eleverne en problemorienteret og undrende tilgang til undervisningen, men også for at styrke muligheden for, at den enkelte elev oplever, at de får noget med fra samfundsfagsundervisningen (har fået indsigt/viden i løbet af undervisningstimen, der gør eleven i stand til at svare på noget).

Time 1

(lektie s. 25-32 i 2.udgaven af USA's Udfordringer): Introduktion til grundlæggende amerikanske værdier. Det overordnede spørgsmål til denne time er ”hvilke værdier præger det amerikanske samfund”? Her plejer jeg at starte med et kortere læreroplæg på ca. 20 min., der bl.a. handler om, hvordan USA er forskellenes land, at USA rummer mange forskellige og store etniske grupper og mange af disse er immigrerede til USA og blevet integreret osv. Efter dette skal eleverne arbejde med at belyse, hvordan Danmark ser ud sammenlignet med USA, hvis man kigger på religiøse, immigrations- og integrationsforhold. Ved at lade eleverne arbejde med dette, vil de fra starten af forløbet øve sig på at betragte USA i forhold til Danmark. Eleverne får ca. 15 min. til det. (de skal ikke lave større studier, men primært tale med hinanden om og undersøge via nettet, ligheder og forskelle mellem DK og USA. Efterfølgende bliver eleverne bedt om at anvende Geert Hoefstedes løgmodel, som de finder på s. 25 i 2. udgaven af USA-bogen. Opgaven for eleverne bliver nu, at de i stedet for de amerikanske symboler, helte, ritualer og værdier, nu skal forsøge at putte danske symboler, helte, ritualer og værdier ind i modellen. Når eleverne forsøger at besvare dette beder jeg dem samtidigt om at overveje, hvorvidt de synes, at de har oplevet nogle forandringer i, hvad vi i Danmark betragter som nationale symboler, hvem der opfattes som helte, om der er kommet nye ritualer til og ikke mindst om de tror vores værdier, er de samme i dag som for 10 år siden. Dette arbejde tager ca. 10-15 min. Vi tager herefter en fælles diskussion i klassen (samler op på tavlen/projektoren) af hvad henholdsvis amerikanere og danskere opfatter som symboler, helte, ritualer og værdier. Afslutningen på timen bliver, at eleverne bruger ca. 5 min på at rangordne (på en skala fra 1-7) de forskellige værdiforestillinger, som  efter elevens opfattelse af, hvilke af værdiforestillingerne, de tror er meget stærke eller knap så stærke i det amerikanske samfund (denne viden skal bruges i den efterfølgende time).

Man kan også vælge en alternativ lektie til denne time 1. Man kan lægge et link op til eleverne i deres intranet, som de kan klikke på, hvorefter de kommer ind på bogens hjemmeside, hvor de vil kunne lytte til en ca.18-20 min. lydfil med den kendte amerikanske professor i historie Eric Foner fra Columbia University. I denne lydfil forklarer Foner, hvad der kendetegner USA og hvilke værdier, som har særlig betydning. Dette kan erstatte de sider i bogen som eleverne ellers skulle have læst til denne time. (centrale begreber i timen: kultur, assimilation, segregation, pluralistisk integration, værdiforestilling, exceptionalisme).

Time 2 og 3

(lektie s. 32-39 i 2. udgaven af USA's Udfordringer samt brug af interview-film fra bogens hjemmeside på www.forlagetcolumbus.dk): Det overordnede spørgsmål til time 2 og 3 er fortsat ”hvilke værdier præger det amerikanske samfund” – men ofte opstiller jeg nogle tillægsspørgsmål, ”hvorfor er der nogle (herunder hvilke i USA) værdier, som bliver særligt betydningsfulde i et samfund, fx den amerikanske drøm? Og indeholder den amerikanske forfatning nogle af disse værdiforestillinger”. Jeg starter herefter med at inddele eleverne i grupper af 3. I disse grupper får de lige 3-4 min. til at kigge på deres rangordning af de syv forskellige værdiforestillinger fra forrige time, fordi det vigtige i den efterfølgende sekvens i gruppen, er, at de kan begrunde deres valg af rangordning af værdiforestillingerne på s. 27. Efter de 3-4 min. præsenterer eleverne for hinanden i deres gruppe, og det vigtige, for de to elever der sidder og lytter, er, at de hele tiden søger begrundelser for rangordning af værdierne fra den elev som fremlægger. Afslutningsvis skal eleverne i de enkelte grupper blive enige om en fælles top-3 for hvilke værdiforestillinger de mener, er centrale i USA. Det skrives på tavlen, padlet eller fx i google.docs. Sekvensen kan variere lidt i tid, men ca. 15 min. er som regel tilstrækkeligt. Herefter taler vi i klassen om elevernes top-3 og hvorfor de mener, at netop disse værdiforestillinger, er centrale i USA. Vi afslutter klasserumssamtalen med at diskutere, hvad der mon er centrale danske værdiforestillinger. Det er en diskussion, der ofte kan få eleverne op på barrikaderne – hvilket er sjovt, men også interessant, fordi vi som samfundsfagslærere kan stille dem spørgsmål, som hvad eleven mon tror kan ligge til grund for deres valg af bestemte værdiforestillinger i det danske samfund. Her er det oplaget, hvis ikke eleverne selv kommer ind på det (det gør de nu ret tit), at inddrage socialiseringsbegreberne i den fælles diskussion, fordi det gør eleverne opmærksomme på dels vigtigheden af at have viden om samfundsfaglige begreber og dels giver det mulighed for at vise, hvordan samfundsfaglige begreber anvendes naturligt i en faglig samtale. Diskussionen kan godt tage 15 min. Herefter taler jeg som regel lidt (ca.10 min.) om tekstboks 1.5 s.36-37 omhandlende civilreligion. Som afslutning på timen skal eleverne individuelt forsøge at beskrive, hvad den amerikanske forfatning er og hvilken funktion den har i det amerikanske samfund (benytte sig af s. 32-39 fra bogen).  Time 3 åbner med, at eleverne fortæller om, hvad de har noteret om den amerikanske forfatning og vi sammenligner kort med Grundloven i Danmark, som jeg plejer at vise på projektoren. Herefter følger en diskussion af henholdsvis Forfatningen og Grundlovens betydning i hverdagslivet i henholdsvis USA og Danmark. Dette tager omkring 15 min.  Efter denne sekvens skal det handle lidt om den amerikanske drøm. Eleverne får parvis til opgave at gå ind på bogens hjemmeside på www.forlagetcolumbus.dk og se og lytte til de forskellige film med amerikanske eksperter, som forklarer hvad den amerikanske drøm handler om, og hvilken betydning den har i det amerikanske samfund. Når eleverne har set og lyttet til nogle udvalgte interview-film (tager ca.10-15 min.) noterer de kort ned, hvad den amerikanske drøm betyder særligt for den nationale identitet i USA. Herefter skal eleverne, i de samme par, læse og analysere artiklen ”48 percent of Millenials think the American Dream is dead, Here is why” fra Washington Post. (hvad siger artiklen om den amerikanske drøm?; hvorfor er der så mange, som ikke længere tror på den amerikanske drøm?; hvad kan det betyde for sammenhængskraften i det amerikanske samfund, hvis drømmen ikke længere er opnåelig?). Dette gruppearbejde tager ca. 20-25 min. De sidste 5 min. af timen bruger eleverne individuelt til at skrive nogle stikord til de overordnede spørgsmål for time 2 og 3. (centrale begreber i timen: civilreligion, Forfatningen, Grundloven, den amerikanske drøm, national identitet)

Time 4 og 5

(lektie s. 42-50 i 2. udgaven af USA's Udfordringer & s. 116-117 i Luk Samfundet Op! 2. udgave): Det overordnede spørgsmål til de to timer er ”Hvad karakteriserer det amerikanske politiske system og hvilke værdier synes at ligge til grund for indretningen af systemet”? Vi starter timen med at samle op på de sidste timer og specielt på elevernes noter til spørgsmålene til timerne 2 og 3. I den forbindelse gør jeg nogle gange det, at jeg forsøger at udarbejde en figur sammen med eleverne, der tydeliggør, hvad det er som bl.a. udfordrer den amerikanske drøm. På den måde sikrer jeg mig, at vi kommer helt omkring artiklen fra Washington Post, som ikke er lige let tilgængelig for alle. Dette arbejde kan godt tage 20-25 min. Herefter får eleverne til opgave, individuelt, at besvare en række meget tekstnære spørgsmål (tjek-på-lektien-spørgsmål fra bogens hjemmeside) Hvad er et præsidentielt system? Hvad er et konstitutionelt demokrati?  Hvad vil det sige at have et demokratisk mandat i ryggen? Øv dig i at forklare figur 2.4. Øv dig i at forklare figur 2.5. Hvilken af statsmagterne har den lovgivende magt i USA? Hvilken af statsmagterne har den dømmende magt i USA? Hvilken af statsmagterne har den udøvende magt i USA? Svarene noteres efterfølgende på tavlen eller i google.docs. Elevernes arbejde med spørgsmålene samt samtale i klassen varer omkring 25-35 min. I time 5 vil jeg igen gerne styrke det komparative element og derfor benytter jeg nogle af de øvelsesopgaver, der ligger på bogens hjemmeside, fx sammenlign sammen med en makker: USA er et præsidentielt styre. Forklar forskellene mellem et præsidentielt styre som det amerikanske og et parlamentarisk styre som det danske? Hvad det vil sige, at USA er et konstitutionelt demokrati? Diskuter med hinanden om f.eks. Danmark også er et konstitutionelt demokrati. Eleverne får ca. 15 min. til dette og efterfølgende diskuterer vi det igennem i klassen, hvilket tager yderligere ca. 10 min. I anden del af timen vil jeg gerne have, at de elevparrene går sammen i grupper og arbejder grundigt med Tekstboks 2.2 s. 48-50 i bogen, omhandlende mangfoldighed og begrænsninger – demokratiet har flere varianter i USA. Til det formål udarbejder jeg som regel nogle spørgsmål til tekstboksen fx a) hvad er forskellen på henholdsvis et konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati b) diskuter fordele og ulemper ved henholdsvis konkurrence- og deltagelsesdemokrati og knyt i den forbindelse den pluralistiske og elitære demokratiopfattelse til henholdsvis konkurrence- og deltagelsesdemokrati c) afslut med en faglig vurdering af, hvilken af de to demokratiopfattelser som I er mest tilhængere af (husk at skrive jeres begrundelse ned). I forbindelse med den efterfølgende opsamling tænker jeg at bruge nogle udvalgte interview-klip fra bogens hjemmeside med henholdsvis professor Francis Fukuyama og professor Larry Diamond. Det gode ved interview-klippene er, at de er redigeret i kortere bidder, men har gode informationer om, hvad man skal forstå ved et demokrati, hvorfor demokratiet er vigtigt osv. Ønsker man ikke at bruge interview-klippene, men savner man lidt materiale til de dygtige elever i klassen, der bevæger sig ud over tekstboks 2., så kan denne artikel fra The Policy være en mulighed: ”Why the Founding Fathers wouldn’t recognize the american democracy today”. Man kan bede de elever, der læser artiklen om at udarbejde en form for problemformulering og underspørgsmål, som de deler med klassen til sidst i timen. (centrale begreber: demokrati, deltagelses- og konkurrencedemokrati, pluralistisk og elitistisk demokratiopfattelser, demokratiske værdier, føderation og konføderation, præsidentielt styre, konstitutionelt demokrati). 

Time 6

(lektie s. 50-51 i USA's Udfordringer og s. 123-127 fra Luk Samfundet Op! 2. udgave): Centralt i timen står en række centrale kernefaglige politiske spørgsmål. Hvad handler checks and balances om? Hvad er magt? Hvordan er magten fordelt mellem statsmagterne i henholdsvis USA og Danmark (the separation of powers)? Hvad er det nu den parlamentariske styringskæde er udtryk for? Timen er på mange måder en repetitionstime af allerede gennemgået stof fra politologiens verden (dog ikke checks-and-balances). I de første 5 timer af forløbet har der været rimelig tryk på, hvorfor denne time som regel bliver mere rolig time med god plads til repetition af centrale dele af det faglige stof, som eleverne kan blive eksamineret i på B-niveau i forbindelse med et spørgsmål om politik. Timen vil starte ud med, at eleverne præsenterer deres svar på den række af tjek-på-lektien spørgsmål, som vedrører politiske forhold i Danmark, og som de har forberedt svar til hjemmefra forud for denne time. Nogle af spørgsmålene er skrevet i kursiv ovenfor. Vi bruger god tid på de enkelte spørgsmål og inddrager en række forskellige figurer, som fx den normative og mere virkelighedsnære parlamentariske styringskæde s. 123-124 fra Luk Samfundet Op! og Eastons model over det politiske system s. 120 fra Luk Samfundet Op!. Jeg plejer som regel at gøre lidt ud af repetitionen af magtbegreberne, da en del elever ikke altid er helt sikre i disse. Herefter går vi til selve sammenligningen med USA, hvor vi forsøger at analysere og forstå checks-and-balances systemet. I år vil jeg forsøge at anvende nogle af de interview-klip som ligger på bogens hjemmeside, da det er en måde, hvor eleverne ”bliver tvunget” til at høre på noget af det samme, som de har læst i bogen, men der er alligevel variationer, som kan give nogle interessante indspark til den efterfølgende afslutning på timen. Der forsøger vi at diskutere fordele og ulemper ved de to politiske systemer. (centrale begreber: magt, parlamentariske, parlamentariske styringskæde, Eastons model af det politiske system, checks-and balances)

Time 7 og 8

(lektie, som alle elever skal se, omhandlende de tre statsmagter i USA (Three Branches of Government) https://www.youtube.com/watch?v=mt5K4ZK0ILY og denne lidt mere traditionelle video https://www.youtube.com/watch?v=HuFR5XBYLfU). Til disse to timer skal eleverne i grupper udarbejde en præsentation af en af de tre statsmagter (Præsidenten, Kongressen eller Højesteret), som de i timerne 7 og 8 skal præsentere for nogle af deres klassekammerater. Gruppe 1 og 2 får til opgave at lave en præsentation af den udøvende magt Præsidenten, og dennes administration (her skal de bruge s. 51-60 fra 2. udgaven af USA's Udfordringer). Gruppe 3 og 4 får til opgave i timen at lave en præsentation af den lovgivende magt Kongressen (her skal de bruge s. 60-63, hvilket ikke er så meget, hvorfor de også skal have udleveret denne analyse fra PewResearchCenter omhandlende amerikanernes opbakning til Præsidenten, Kongressen osv.: http://www.people-press.org/2016/07/07/7-views-of-barack-obama-the-political-parties-congress-and-the-nations-economy/). Gruppe 5 og 6 får til opgave i timen at lave en præsentation af den dømmende magt Højesteret (her skal de bruge s. 63-68). Gruppen skal tage stilling til om det er godt, at Højesteret har så stor betydning i amerikansk politik, herunder om Højesteret spiller samme aktive rolle i Danmark. Ved at lægge det ud til eleverne bliver gennemgangen af politiske aktører knap så tørt, som hvis jeg skulle stå og forelæse i det. Eleverne plejer at bruge den første af dagens to timer på at udarbejde præsentationer og de bruger ca. halvdelen af den anden time (8) til matrixgruppearbejdet. Det er en god ide at gøre de 6 grupper til flere mindre grupper, således man får ca. 12 grupper (fx gruppe 1 og 2 skal gøres til gruppe1-2-3 og 4, ligesom gruppe 3-4 skal gøres til 5-6-7-og 8 og endeligt skal gruppe 5-6 gøres til grupperne 9-10-11-12)  Efterfølgende går gruppe 1 sammen med 2 og 3 mens 4, 5 og 6 går sammen). Grupperne 1-5-9, 2-6-10, 3-7-11 og 4-8-12 går herefter sammen og præsenterer for hinanden. Eleverne er i deres præsentationer naturligvis velkomne til at bruge forskellige virkemidler, som kan højne indlæringen hos deres klassekammerater. Dagens to timer afsluttes med en test i s. 50-68 fra 2. udgaven af USA's Udfordringer samt s.116-117 og s.123-125 fra Luk Samfundet Op!  Eleverne er blevet advaret på forhånd, så der er ikke tale om nakkeskudsprøve i denne omgang! Ved at lægge en test i slutningen af denne time, kan det ofte være med til at eleverne strammer sig mere an i udarbejdelse af de faglige præsentationer, ligesom klassekammeraterne stiller større krav, da de jo skal bruge denne viden i testen. (centrale begreber: de tre statsmagter, statsmagternes funktion og betydning i samfundet, politiske kompetencer og kontrolinstrumenter) 

Time 9 og 10

(lektie s. 68-74 i 2. udgaven af USA's Udfordringer samt s. 132-134 fra bogen 2.udgave af Luk Samfundet Op! – godt at have to klasselokaler til dagens timer). Det overordnede spørgsmål for timen er ”Hvorledes foregår den politiske beslutningsproces i henholdsvis Danmark og USA?”. Vi starter timen med i fællesskab at huske hinanden på, hvordan det nu lige var med beslutningsprocessen i det danske politiske system (Luk Samfundet Op! s.132-134 – figuren af beslutningsprocessen er på projektoren ved gennemgangen), Derefter ser vi to filmklip. Det ene er et interview-klip med professor Thomas Patterson, der forklarer tokammersystemet i USA. Den ligger på bogens hjemmeside. Desuden ser vi følgende instruktive video fra youtube https://www.youtube.com/watch?v=66f4-NKEYz4 . Dernæst gennemgår vi i klassen, hvad der karakteriserer beslutningsprocessen i USA. Og kommer i den forbindelse ind på lobbyismens rolle i amerikansk politik. Afslutningsvis udarbejder vi i fællesskab, hvad der kendetegner det amerikanske politiske system, herunder beslutningsprocessen i henholdsvis Danmark og USA. (centrale begreber i timen: beslutningsproces, lovforberedelsesfase, initiativfase, beslutningsfase, implementeringsfase, Conference Committee, veto, pork barrel, all politics is local)

Time 10 og 11

(lektie de første linjer i afsnittet ”topartisystemet i USA” s. 74 og dernæst s. 77, og s. 79-86).  Jeg indleder som regel den første af dagens timer med tale om oprettelsen og udviklingen i de store politiske partier i USA, lidt om hvorfor vi ikke hører til andre partier selvom de eksisterer, samt hvordan de to store partier er organiseret og hvad deres formål er. Det varer ca. 15-20 min. Herefter deles klassen op i to lige store halvdele. Den ene halvdel får til opgave at skrive en kort tekst, som er stærkt præget af Republikanernes holdninger til abort, våben, skatter, statens rolle og morgenbøn i skolen. Den anden halvdel af klassen får sjovt nok til opgave at skrive en kort tekst om demokraternes holdninger til de selvsamme emner. Førend eleverne går i gang med at skrive teksten er det en god ide, hvis eleverne i de to halvdele sætter sig sammen og kigger dels på s. 79-86 i bogen dels orienterer sig i følgende artikler om forskelle på de to politiske partier

http://www.vox.com/2014/9/15/6131919/democrats-and-republicans-really-are-different http://www.people-press.org/2016/06/22/partisanship-and-political-animosity-in-2016/ De informationer og viden som eleverne her får om partierne i USA skal de efterfølgende bruge til at lave en fælles brainstorm (republikanergruppen og demokratgruppen i hver deres klasselokaler) om hvad deres partis holdninger generelt er og specielt til disse emner. Når brainstormen er overstået, tager ca. 30 min. med orientering i tekster, deler de to halvdele sig op i et nogenlunde passende antal par (det går sjældent helt op, fordi nogle er væk osv.). Hvert par sætter sig nu ned i de næste 45 min. og forfatter en tekst, hvor de udtrykker deres partis politiske holdninger og værdier (bruger naturligvis brainstormen) og sætter specielt fokus til ovenfor anførte mærkesager. Når tiden er gået mødes alle i klassen og elevparrene sættes nu sammen således der er Demokrater og Republikanere i alle grupper. Eleverne læser herefter deres tekster op for hinanden. De elever, der lytter til teksten tager noter. Når dette er gjort, tager ca. 6-8 min., skal det enkelte par nu – vende sig selv om, og sætte sig ind det andet partis sted (de har lige fået info om dette af deres klassekammerater), hvilket de gør ved at komme tre kritikpunkter mod deres egen tekst, sådan som en Republikaner eller Demokrat ville have gjort (træning i selvkritik af egen produktion). Afslutningsvis, sidste 15-20 min. af dagens anden time, evaluerer vi arbejdet og samler op, hvor der er brug for det. (centrale begreber: liberalisme, konservatisme, frihed, lighed, regulering, Republikanere, Demokrater, partiorganisation, politiske partier funktioner). 

Time 11

(lektie s.93-102 i 2. udgaven af USA's Udfordringer): Det overordnede spørgsmål til denne time vil være, ”Hvordan bliver man valgt til henholdsvis Kongressen og Præsident i USA?”. Vi starter timen med at se to kortere film om valgmetoden til præsident i USA. Først ser vi en lille film om primærvalget https://www.youtube.com/watch?v=_95I_1rZiIs og derefter ser vi en lille film om selve præsidentvalget https://www.youtube.com/watch?v=ok_VQ8I7g6I (filmene tager ca. 10 min. i alt). På baggrund af dagens lektie og de to kortere film, sætter eleverne sig nu sammen og forsøger at lave deres egen figur, som tydeliggør for dem, hvordan man går fra være kandidat til primærvalgene til at blive præsident i USA. Foruden denne figur skal de samtidigt lave en med, hvordan det nu lige er, man bliver valgt til Folketinget, statsminister og regering i Danmark.  Efter 15-20 min. præsenterer forskellige elever deres figurer og vi diskuterer dem igennem i klassen, hvilket varer ca. 20 min. De sidste 10 min. bruger jeg som regel på at fortælle lidt om sikre- og svingstater i USA og betydningen af dette for den demokratiske proces (centrale begreber: flertalsvalg i enkeltmandskredse (Winner Takes All), forholdstalsvalg, sikre stater, sving-stater, valgmandsstemmer, Gerrymandering) 

Time 12, 13 og 14

Det amerikanske præsidentvalg – arbejde med synopsis. Timerne 12, 13 og 14 er i høj grad afsat til at eleverne kan arbejde med at udarbejde deres synopsis (problemformulering, underspørgsmål, korte besvarelser samt konklusion), som skal handle om det aktuelle amerikanske præsidentvalg. Jeg giver dem ikke en problemformulering, men vi diskuterer mulige problemformuleringsforslag i forbindelse med både time 12, 13, og 14. I time 12 vil jeg ofte bruge en del tid på at gennemgå vælger- og partiadfærdsmodeller som Downs-model, Molins-model og Kaare Strøms partiadfærdsteori, ligesom jeg vil gennemgå forskellene på begreberne kerne- og marginalvælger samt hvad en issue-voter er (her bruger jeg ofte nærheds- og retningsmodellen s. 103 i bogen) og hvad et issue-ownership er for noget. Det skyldes, at jeg, når jeg gennemgår de generelle krav til elevernes synopser opstiller fire følgende spørgsmål som de skal omkring i deres synopsisarbejde.

  • Den amerikanske vælger, hvilke grupper stemmer på Demokraternes eller Republikanernes kandidat og hvorfor gør de det (eleverne kan her med fordel kigge på s. 104-106 i 2. udgaven af USA's Udfordringer)
  • Hvilke politiske sager/områder er centrale i valgkampen og hvordan forsøger de to kandidater at positionere sig bedst muligt over for deres vælgere? Herunder hvordan kommunikerer de til deres vælgere (mulighed for at anvende partiadfærdsmodellerne)?
  • Hvilken rolle spiller penge i præsidentvalgkampen?
  • Hvilke demokratiske udfordringer ses i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og kunne man evt. gøre noget for at mindske disse (mulighed for at diskutere de demokratiske vilkår i amerikansk politik, herunder de åbenlyse demokratiske udfordringer, der ligger i selve valghandlingen etc.). 
  • Hvordan ser vælgerne ud til at stemme lige nu (de nyeste tal de kan fremskaffe) sammenlignet med hvordan de så ud til at ville stemme tidligere på sommeren (fx juli). Tallene skal beregnes i time 14 og vedlægges som bilag til synopsen (mulighed for at understøtte elevernes træning i at aflæse og kvalificere deres analyser af talmateriale).

Selve kravene til synopsen er ganske generelle, fx at der skal være en kort introduktion til emnet, en præcis problemformulering, tre underspørgsmål taksonomisk bygget op og som kan hjælpe til at besvare problemformuleringen, et kort afsnit med elementære metodeovervejelser (hvad har vi gjort og brugt af materiale til at besvare vores problemformulering), kortere afsnit med svar på synopsens spørgsmål samt en konklusion og en litteraturliste. Synopsen skal være 3-5 sider lang (litteraturlisten tæller ikke med).

Udover at læse og kommentere på elevernes synopser, så har jeg nogle gange valgt at lade elever i par præsentere deres synopser i en form for prøveeksamen, hvor de på traditionel vis sidder ved et bord sammen med mig i klassen og "eksamineres". I år tænker jeg dog at ændre denne praksis en smule, fx ved at alle på holdet læser synopsen hjemmefra (det plejer de nu også at gøre). I selve timen får det par, som skal eksamineres, besked om at gå ud i ca. 20 min. og gøre sig de sidste forberedelser til eksaminationen. De 20 min. vil jeg så bruge på dels at orientere om, hvordan en elevgruppe på i alt 4 skal afholde synopsiseksamen og dernæst vil jeg lade elever på holdet finde frem til 8-10 spørgsmål, som de enten godt kunne tænke sig at få uddybet eller som de mener, der mangler svar på. Når parret, som skal eksamineres, kommer ind igen, vil de møde en forberedt elevdommergruppe, som vil forestå eksaminationen af dem.  

Dette var en række overvejelser og forslag til, hvordan man kan undervise i amerikansk politik og præsidentvalget på et samfundsfag B hold. Forhåbentlig kan noget af det bruges derude, og om ikke andet må alle have et godt valg.