Billedkunstbogen

Opgaver - kapitel 8

Øvelse 8.1

Hvordan indgår landskabsbilleder i en visuel kultur?

Teoretisk og praktisk:
Lav en undersøgelse af hvordan landskaber gennem tiden er blevet gengivet. Det kan være i landskabsbilleder i malerkunsten, i fotokunst, i reklamens verden eller i feriebilleder (dine egne eller andres).  Vælg 5-10 eksempler fra forskellige medier og forskellige tidsperioder.

  • Hvilke forskelle findes der mellem forskellige medier og tidsperioder?
  • Hvilke ligheder er der på tværs af forskellige medier og tidsperioder?
  • Skaber lighederne en sammenhæng, så man kan tale om landskabsbilleder som en visuel kultur?
  • Kan man se en udvikling i billederne, hvor der er tale om interikonicitet, altså at nogle billeder bygger videre på træk eller traditioner el. lign. fra tidligere billeder?
  • Tag på tur og tag billeder af landskaber. Tag billeder, som lever op til fælles træk for en tradition i landskabsbilleder, som du har observeret i din undersøgelse. Tag også billeder, som ikke lever op til disse. Hvor lidt skal der til for at skabe et utraditionelt landskabsbillede?

I en senere digital bearbejdning af billederne kan du understrege såvel traditionelle som utraditionelle træk i dine billeder:

  • Placér uventede genstande.
  • Lav om på farverne.
  • Forstør enkeltelementer.
  • Tilføj genstande eller stiltræk fra andre perioder eller medier.
  • Osv.

Overvej hvad dine billeder kan bruges til, med hvilken virkning og hvorfor: Museumsudstilling? Reklame? Instagram? Debatindlæg?

Øvelse 8.2

Hvilken betydning har livsstilsprogrammer som visuel kultur?

Teoretisk
Undersøg sendefladen for en eller flere TV-kanaler over en uge. Hvilke livsstilprogrammer findes der, og hvordan er de fordelt på kanaler, på indholdstype og på sendetid?

Find to programmer, som du kan få adgang til at se. De må gerne have forskelligt indhold (fx boligindretning, mad, have, mode osv.), og det fx være ét du kender, og ét du ikke kender.
Undersøg nu programmernes visuelle (og andre) virkemidler:

  • Kameraføring og billedopbygning
  • Farver og former
  • Personer og deres relationer (herunder kønsroller, magtforhold og lign.)
  • Steder og genstande
  • Sprog og tone

Overvej målgruppen for programmerne. Perspektiver til andre programmer, du kender. Hvilke forskelle og ligheder er der på programmerne? Hvordan påvirkes programmerne visuelt og sprogligt af målgruppen? Hvordan er det tænkt, at programmerne skal påvirke målgruppen?

Diskutér til sidst, hvilken idé om ”Det perfekte liv” der kommer til udtryk i programmerne, og hvilken betydning livsstilsprogrammer som visuel kultur har for os.

Øvelse 8.3

Hvordan kan visuelle virkemidler bruges politisk?

Teoretisk og praktisk
Billeder bruges på utallige måder som redskab i den politiske verden. Helt tilbage fra den antikke verden har kejsere, konger og diktatorer rejst enorme statuer af sig selv, og konger har sendt malede portrætter ud i verden som led i politiske eller ægteskabelige forhandlinger. Senere har politikere lavet plakatpropaganda, manipuleret fotos og fjernet mindet om uønskede personer fra historien, og i dag betyder en politikers fremtræden i medierne mindst lige så meget som hans politiske holdninger.

Diskutér i grupper, hvornår I ser politisk brug af billeder i jeres hverdag, og hvilke historiske eksempler I kender på politiske billeder. Opstil forskellige kategorier af politiske billeder (fx rytterstatuer, valgplakater, regentportrætter osv.). I kan nu fx vælge én kategori, som I forholder jer til i et historisk perspektiv, eller vælge på tværs af kategorier og koncentrere jer om nutidige billeder. Find 5-10 billedeksempler.

Undersøg billedernes visuelle virkemidler, personfremstillinger, temaer og problemstillinger, argumentations- eller overbevisningskraft, historisk eller nutidig kontekst, afsender/modtagerforhold osv.

Diskutér hvilken virkning billederne har som politisk statement, pressionsmiddel, argumentation osv. Det kan både være dokumenteret, historisk viden om, hvordan propaganda har virket, eller hvordan fjernelsen af en politisk statue har været en del af et oprør, og det kan være jeres egne iagttagelser af, hvordan nutidig brug af billeder i politiske sammenhænge påvirker jer.
Lav derefter selv et politisk billede, hvor du bruger nogle af de virkemidler og effekter, I har talt om. Det kan have forskellige udformninger:

  • En valgplakat med et iscenesat politikerbillede eller en iscenesættelse af et vigtigt valgtema.
  • En skulpturskitse til et monument over en politiker, historisk eller nulevende.
  • En avis, hvor du har manipuleret billeder digitalt, så de fx fortæller en helt anden historie end de oprindelige billeder i avisen.
  • Et historisk billede, som du ændrer fysisk eller digitalt til at indeholde en forstærket eller en anden betydning.
  • Osv.

Øvelse 8.4

Hvordan kan man bruge teoretiske analysemetoder på visuel kultur?

Teoretisk
I opgaverne til dette kapitels tekst og portfolioafsnit, tales der som regel bredt om at undersøge visuelle fænomener og kulturer. Man kan også gå til sin opgave og undersøgelse med en mere specifik teoretisk vinkel. Start med at finde og notere korte definitioner på følgende teoretiske analysemetoder:

  • Semiotisk analyse
  • Antropologisk analyse
  • Fænomenologisk analyse

Hvis du allerede har lavet én af opgaverne til dette kapitel, kan du nu se dit note- og billedmateriale fra opgaven igennem. Har du ubevidst brugt én af de teoretiske tilgange mere end de andre? Har du haft fokus på at afkode tegn og deres denotative og konnotative betydninger? Har du undersøgt menneskers handlemønstre i forbindelse med den visuelle kultur? Eller har det centrale været en undersøgelse med fokus på den umiddelbare sansning af fænomenerne?

Hvis du ikke har lavet en opgave endnu, kan du vælge én af de teoretiske tilgange, sætte dig lidt nøjere ind i tankegangen bag den og bevidst gå ud fra den, når du løser opgaven.

Når du har afsluttet din undersøgelse kan du overveje, hvordan din undersøgelse ville have været anderledes, hvis du havde brugt en anden teoretisk tilgang.

Øvelse 8.5

Hvordan og hvorfor virker visuelle virkemidler i plakater?

Teoretisk
Lav en google-søgning på plakater af en af de kunstnere eller firmaer, som er nævnt i listen nedenfor. Vælg en plakat ud, som du synes fanger din interesse. Start med kort at definere, hvad der fangede dig.

Lav dernæst en analyse af plakaten:
På det formanalytiske plan kan du se på farver, rum, komposition og særlige virkemidler som dekorativ streg mv. Overvej også om den stilmæssigt trækker på traditioner fra andre, evt. tidligere genrer.
Forhold dig dernæst til indholdet: Er plakaten politisk, reklame, museumsplakat, annonce for sted eller arrangement osv.? Er den dekorativ, æstetisk, informativ? Hvad er blikfang og fokus? Hvad er budskabet?

Hvordan er teksten i plakaten? Blot informerende eller en del af det dekorative udtryk? Refererer den til kendte billedtraditioner og motiver fra fx kunsthistorien?

Til slut ser du på konteksten for plakaten: Hvem er afsender, hvem er modtager? Hvilken tid er den skabt i og er der særlige kendetegn der passer til samtiden? Hvor kan eller kunne man se plakaten? Hvilken visuel kultur er eller var den en del af? Vurder konkluderende, hvordan og hvorfor plakaten virker.

Videre søgning, plakater:
Klassiske og nyere plakatkunstnere:
Adolphe Mouron Cassandre, Henri de Toulouse-Lautrec, Aage Sikker Hansen, Per Arnoldi, Viggo Vagnby, Aage Rasmussen, Arne Ungerman, Sven Henriksen, Maggi Baaring, Finn Nygaard, Røde Mor, Mikael Witte, Gitte Kath, Lis Zwick, Jørgen Nash.

Andre søgeidéer:

  • Politiske plakater fx for politiske partier, særlige mærkesager eller specifikke valg
  • Plakater fra verdenspolitiske begivenheder som nazismen eller 1. og 2.verdenskrig (søg gerne på engelsk, fransk eller tysk)
  • Ikoniske brands i plakater for OTA solgryn, DSB, FDB, Zoologisk Have
  • Kunstmuseer som SMK, Aros, Kunsten
  • Turistplakater for forskellige byer
  • Filmplakater eller teaterplakater
  • Koncertplakater eller plakater for musikevents som festivaller i Roskilde, Skanderborg, Jelling, Northside
  • Jazzfestival i Århus eller København
  • Christiania

Øvelse 8.6

Hvordan kan man få fat i publikum til et arrangement med en plakat?

Praktisk

  • Vælg et kommende arrangement på skolen, det kan være forårskoncerten, den næste skolefest eller Åbent Hus.
  • Lav en plakat i A2-størrelse til arrangementet, hvor du forholder til målgruppen (skolens elever), til analyseparametrene nævnt i øvelse 1 og til skolens miljø som den visuelle kultur plakaten skal indgå i, inden du bestemmer dig for et lay-out.
  • Plakaten kan laves i fysisk form eller digitalt.

Øvelse 8.7

Hvordan kan man aflæse et samfunds normer i reklamer?

Teoretisk

  • Lav en google-søgning på en reklame for et firma med en længere historie, som fx vaskepulveret OMO, bryggeriet Carlsberg eller lign.
  • Vælg 3-5 forskellige reklamer fra forskellige tidsperioder.
  • Lav en formanalyse af visuelle virkemidler.
  • Lav derefter en indholdsanalyse, hvor du forholder dig til reklamernes udsagn om køn, humor, miljø m.v.
  • Vurder i en kontekstanalyse, hvordan man kan aflæse samfundets normer i et reklameforløb for et bestemt brand.

Øvelse 8.8

Hvilke visuelle virkemidler skal man bruge for at sælge et produkt til en bestemt målgruppe?

Praktisk

  • Brug resultaterne fra reklameundersøgelsen i øvelse 3 til at opbygge din egen reklame.
  • Vælg hvilket produkt, du vil reklamere for. Det kan være et kendt brand fra listen nedenunder eller du kan selv opfinde et produkt.
  • Overvej, om produktet skal have en bred målgruppe, eller om det skal henvende sig til en smal målgruppe efter fx alder, køn, seksualitet, religion el. andet.
  • Overvej, hvilke visuelle virkemidler reklamen skal have.
  • Overvej, om det vil give mening at bruge referencer til andre billeder.
  • Overvej teksten og hvilke argumentationsformer teksten skal have.
  • Reklamen kan laves som collage eller digitalt i et billedbehandlingsprogram.
  • Hæng den færdige reklame op et sted, hvor mange mennesker ser den (på skolen eller udenfor skolen) og lav observationer på, hvem den henvender sig til.

Øvelse 8.9

Hvordan bruger reklamefilm TV-sendefladen til at nå deres målgruppe?

Teoretisk og praktisk

  • Hold øje med reklameblokkene på forskellige tidpunkter og forskellige kanaler over et par dage.
  • Læg mærke til, hvilken type reklamer der sendes umiddelbart før eller efter hvilken type udsendelser.
  • Læg mærke til hvilke målgrupper, reklamerne henvender sig til.
  • Læg mærke til, hvilke visuelle virkemidler der bruges.
  • Læg mærke til hvilke retoriske virkemidler der bruges: Patos, ethos, logos.
  • Overvej hvorfor der er disse forskelle eller sammenhænge mellem virkemidler, målgruppe og brand.
  • Optag (eller udtænk) jeres egen reklamefilm for et kendt brand, hvor I medtænker ovenstående.

Videre søgning, reklamebrands:

Mad og drikkevarer:
OTA solgryn, Carlsberg, Tuborg, Coca Cola, Kinder, Kim’s, CULT, Arla, Smirnoff, Magnum

Husholdningsprodukter og hygiejne:
OMO, Vanish, Rexona, Neutral, Elida, Colgate, L'Oréal

Biler:
Volkswagen, Toyota, Audi, Tesla

Beklædning:
Benetton, Adidas, Reebok, Diesel, Levi’s, Nike

Hjem, penge mv.:
Danske Bank, Tryg, IKEA, Bilka, Købstedernes Forsikring, Santander Consumer Bank, SAS

Øvelse 8.10

Hvordan iscenesætter kunstnere sig selv?

Teoretisk

  • Undersøg selvportrætter af kunstnere.
  • Vælg en enkelt kunstner. Læs så meget som muligt om ham eller hende, og se på så mange selvportrætter, du kan finde.
  • Hvordan hænger kunstnerens liv og portrætterne sammen?
  • Hvilken selviscenesættelse er der tale om i forhold til virkeligheden?

Øvelse 8.11

Hvordan iscensætter du dig selv og hvor langt tør du gå?

Praktisk

  • Kig dine egne selfies igennem, eller en andens, hvis du har en god ven eller veninde, som tør lade dig kigge med. Hvilket liv iscenesættes? Hvilken identitet konstrueres? Perfekt eller uperfekt? Hvordan passer det med realiteterne?
  • Lav en selfie af dig selv, hvor du overdriver alle de positive effekter. Hår, tøj, stil, rekvisitter. Læg den op, hvis du tør! Bliver det for meget?
  • Lav en morgenhårsselfie eller et andet uperfekt billede af dig selv. Læg det op hvis du tør. Hvorfor tør du/ikke?

Øvelse 8.12

Hvordan iscenesættes familier i deres fotoalbums?

Teoretisk

  • Kig din families fotoalbums igennem derhjemme (Eller dine bedsteforældres).
  • Hvilke idealer afspejles i dem? Hvilke normer?
  • Er der noget, der mangler for at vise det fulde billede af jeres families liv?
  • Hvilken fortælling om jeres familie skaber jeres fotoalbums?
  • Hvordan passer jeres fotoalbums ind i deres samtids normer?

Øvelse 8.13

Hvordan virker kropspositioner i billeder og i virkeligheden?

Teoretisk
Find gruppevis et ældre, malet kunstværk med flere personer, som indgår i en relation i billedets motiv. Der må meget gerne være personer af begge køn, og det må gerne være en kendt fortælling eller kendte personer.

Lav et Tableau Vivant: En levende version af billedet. I skal altså i gruppen indtage de positioner og stå og agere i forhold til hinanden, som personerne på billedet gør. Byt person og stilling, så I prøver 2-3 forskellige.

Diskutér nu, hvor I har prøvet på egen krop at deltage i billedets fortælling, hvordan forskellige fysiske kropspositioner i forhold til andre påvirker jer. Bliver I opmærksomme på køn, magt, nærvær, varme, udelukkelse osv.?

Øvelse 8.14

Hvordan kan vise en personlighed i et portræt?

Praktisk
Portrætter er noget af det allersværeste at male, og de fleste af os har ikke evner til at få et portræt til at ligne umiddelbart. Man kan derfor vælge at tage et fotografi af den, man vil portrættere og projicere det op på et stykke karton (vha. overheadprojektor eller visualizer) og tegne omridset op efter det. Så har man en grundtegning, som vil gøre portrættet i hvert fald lidt mere vellignende.

Nedenstående øvelser kan naturligvis også laves som fotoportrætter. Hent evt. inspiration gennem billeder af hoffotograf Rigmor Mydtskov eller find billeder af fotografen Per Morten Abrahamsen, som laver iscenesatte fotografier af kendte mennesker inden for politik, film, sport osv.

  1. Tegn et portræt af dig selv. Indsæt tegninger, udklip, fotos el lign. med symboler, som du synes viser din personlighed.
  2. Bestil et portræt ved din sidemand. Fortæl ham, hvordan du gerne vil fremstilles og hvilke symboler, du kunne tænke dig, men overlad i øvrigt til ham at portrættere dig, som han ser dig.
  3. Forestil jer, at rektor har bestilt et portræt hos jer. Overvej, hvad I synes, der skal med i portrættet, og hvad der ikke skal. Hvordan vil rektor gerne huskes? Passer det med, hvordan I mener, jeres rektor skal huskes? Udfør portrættet og lav en udstilling.

Øvelse 8.15

Hvordan kan man udnytte internettets muligheder i kunst?

Teoretisk og praktisk
Gå ind på artnode.dk eller Net.specific og find 2-3 forskellige kunstværker, der har internettet som materiale og platform.

Undersøg hvilke visuelle virkemidler, værkerne bruger. Ligner de, eller adskiller de sig fra andre kunstgenrers virkemidler? Kan man i denne type kunst bruge begreber som farve, rum, lys og komposition som relevante analyseredskaber?

Undersøg hvilke temaer eller budskaber, værkerne beskæftiger sig med. Sætter de fokus på internettet som medie, eller behandler de almindelige dagligdags eller samfundsmæssige temaer, ligesom anden samtidskunst?

Undersøg kunstnerne bag værkerne. Arbejder de udelukkende med internetkunst, eller er det digitale blot ét af flere medier for dem? Virker værkerne aktuelle for dig i dag, eller kan man se en hurtigere forældelse af temaer og virkemidler i denne type kunst end i andre genrer?

Kan du gennemskue, hvilken teknik kunstnerne har gjort brug af i deres værk? Er det en simpel teknik, som du vil kunne efterligne, eller kræver det specialiseret viden indenfor software?

Udtænk en parafrase over et af dine valgte værker. Det kan have samme tema eller være en parafrase over det, som gør værket mere aktuelt for dig som beskuer.

Hvis det er muligt at efterligne teknikken i værket på internettet, kan du gøre det, ellers må du skitsere med blyant på papir, hvordan du kunne tænke dig at udføre et internetkunstværk.

Øvelse 8.16

Hvordan påvirker det processen og værket, når man arbejder med 3D-print i kunst?

Teoretisk og praktisk
(Følgende øvelse kan med fordel følge efter et forløb om skulptur og dermed øvelser i traditionel modellering med fx ler eller voks.)

Der findes forskellige programmer til 3D-modellering på computer. Forholdsvis lette at betjene er fx programmerne Tinkercad og sculptGL. I Tinkercad kan man sætte figurer ind eller bruge programmets indbyggede figurer, som kan sammensættes og manipuleres til en skulpturel eller arkitektonisk form. I sculptGL kan man med udgangspunkt i en kugle eller en kube med forskellige værktøjer skabe en blød eller facetteret form. Eller man kan indsætte en 3D-tegning som fx en af SMK’s 3D-scanninger af klassiske skulpturer og manipulere den.

Vælg ét af programmerne og undersøg de forskellige værktøjer i det. Prøv derefter at modellere en form, hvor du parafraserer den skulptur, du har lavet i et tidligere skulpturforløb. Du kan enten vælge at forsøge at få den til at ligne din skulptur mest muligt eller at udforske mulighederne for at gøre noget helt andet i den digitale version.

Undervejs skal du reflektere over de forskellige arbejdsprocesser i arbejdet med det fysiske og det digitale materiale: Hvilke muligheder giver de to forskellige materialer? Hvordan påvirkes dine idéer og din kreativitet af materialet? Hvordan er din oplevelse af taktilitet i arbejdet med de to forskellige materialer? Hvilke sanser kommer i brug med de forskellige medier? Er forskellene sammenlignelige med andre arbejdsprocesser i din dagligdag, som kan udføres hhv. digitalt og analogt?

Hvis der er mulighed for det på skolen, printes din skulpturparafrase på en 3D-printer.

Overvej i denne forbindelse, hvilken betydning det har, om du er til stede, mens værket printes.

Overvej desuden hvilken betydning processen inden 3D-printet har for værket: Er det produktet eller processen, der er værket?

Videre søgning, digital kunst:

  • Museet for samtidskunst: netspecific.net
  • Artnode.org
  • DIAS - Digital interactive artspace
  • Patrick Tresset
  • Amalie Smith
  • Dina Gelbe
  • Amalia Ulmann
  • Morten Modin
  • Cory Arcangel
  • Fred Sapey-Triomphes
  • Chris Sugrue
  • Jacob Tækker
  • Alicia Framis
  • Rafel Lozano Hemmer
  • Jette Gejl
  • Thomson & Craighead
  • Reed+Rader
  • Niels Bonde
  • Mogens Jacobsen
  • Mark Napier
  • Jens Wunderling
  • 0100101110101101.ORG
  • Michelle Teran
  • Kristoffer Ørum
  • Amitai Romm
  • David Stjernholm
  • Anne Haaning
  • Uffe Isolotto
  • Anna Ørberg
  • Laura Poitras

Øvelse 8.17

Hvordan kan et ”gadekunstens alfabet” se ud?

Teoretisk
Find eksempler på nettet på forskellige typer graffiti/gadekunst/street art, og saml dem i et dokument eller en powerpoint med dine egne forklaringer og definitioner.

Øvelse 8.18

Hvilke typer street art findes i din by?

Teoretisk
Gå sammen to og to og tag en tur i gaderne i jeres by. Find så mange forskellige typer af street art som muligt og tag billeder af dem. Noter hvor værkerne er (gade, hvor på muren) og bestem typen.

Lav som lektie til næste gang en powerpoint med 10-15 udvalgte fotos af forskellige typer street art indsamlet forskellige steder i byen.

Vis powerpointen for 3 andre par. Diskuter de forskellige typer street art og diskuter problematikken omkring brugen af det offentlige rum, bl.a. er det hærværk eller kunst? Hvem ejer det offentlige rum?

Øvelse 8.19

Hvordan kan man skabe opmærksomhed om et budskab gennem street art?

Praktisk
Find et eller flere steder på skolen, hvor I kan få lov til at udfolde jer som gadekunstnere. Det kan være der er gang i byggeri på skolen og derfor er midlertidige byggeplader til tags, gadepoesi, pieces med spray og tusser? Eller der er måske vægge, der kalder på tape art? Eller køb murstenstapet til stencils, opsæt små perleplader, stickers eller andet der kan sættes op med lærertyggegummi.

Overvej om I har et budskab, I gerne vil formidle til de mennesker, der færdes på stedet. Det kan være politisk, socialt eller handle om en lokal problematik på skolen. Tænk også over i hvilken tone I gerne vil formidle jeres budskab. Skal det gøres provokerende, humoristisk, direkte og larmende eller diskret og indforstået? Find gerne inspiration i andre street art-værker.

Diskuter ideer, skitser og forlæg til jeres street art værk, og få det godkendt af læreren, inden I går i gang med at udføre værket på det godkendte sted. Tag fotos: 1) Under processen, 2) af det færdige værk/værker og 3) af værket/værkerne i sammenhæng med omgivelser.

Hold derefter øje med værket og om der kommer nogle reaktioner på det. Notér evt. reaktioner og gem dem i din portfolio sammen med skitser og forlæg til værket, fotos af proces og resultat, nogle refleksioner over dine ideer til street art på skolen, herunder en analyse af værket og væggen/stedet som helhed.

Street art-begreber

  • Cut-outs: paste-ups hvor motivet er skåret til efter omrids.
  • Eye-bombing: påsætning af klistermærker som ligner øjne, så objektet de bliver sat på, kommer til at ligne et ansigt.
  • Korssting: påsætning af motiver lavet med korsstings-broderi.
  • Lego-bombing: opsætning af Lego-klodser, ofte i hulrum på bygninger.
  • Lock-ons: objekter placeret i det offentlige rum, låst fast eller fastmonteret, så objektet er svært at fjerne.
  • Lys-graffiti: projicering af motiver med lys fra videoprojektor eller overhead-projektor.
  • Mosaik: pålimning af mosaik-sten, som danner et motiv.
  • Moss-graffiti: påsmøring af mos-baseret masse på en overflade, såsom murværk, så mosset efterfølgende vokser ud, og danner et motiv.
  • Paint-bombing: påføring med brandsprøjte eller fra malerspand af store plamager af maling.
  • Perleplader: pålimning af motiver lavet med sammensmeltede plastik-perler.
  • Pixel-graffiti: sammensætning af motiv via mosaik, maling af mursten i forskellige farver eller andet som til sammen udgør et motiv svarende til pixels på et digitalt billede i lav opløsning.
  • Plakat-collage: motiver lavet som collager af billeder ofte taget fra reklameplakater, så reklamens eller billedets budskab ændres.
  • Rollers: tekst skrevet med malerrulle, ofte lavet som rooftops.
  • Rooftops: tekst skrevet højt oppe på bygninger.
  • Stencil: maling af motiv efter skabelon, typisk påført med spraymaling.
  • Stickers: klistermærker.the Writing on The Wall: korte, dybsindige eller poetiske tekster, typisk skrevet med spraymaling eller som stencil.
  • Wheatpasting/paste-ups: opsætning af plakat med tapetklister.
  • Yarn-bombing: opsætning af strikket materiale på fx træer eller skilte.

Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Street_art

Øvelse 8.20

Hvordan kan man forme eller omforme et sted, så det bliver et attraktivt opholdssted?

Teoretisk
Når man skal forme eller omforme et sted, må man starte med at observere og analysere det. Man kan fx bruge nedenstående model for en stedsanalyse. Stedet kan være en organiseret plads eller et konkret byrum, men det kan også være et mere løst defineret område med en form for afgrænsning, som bliver brugt eller kunne have muligheder for at blive brugt af mennesker. Ved stedsanalyse kan man selv observere på stedet, gerne over tid, og det vil også være hensigtsmæssigt at interviewe brugere af stedet.

Stedet:
Hvad synes I umiddelbart om stedet? Hyggeligt, ubehageligt, tomt, forsømt, rodet, stort, nøgent, idyllisk, naturligt, gråt, stenet, grønt, uafgrænset/afgrænset ….? Hvilke følelser får I af at være her?

Hvordan vil stedet opleves om natten i forhold til om dagen? Hvordan vil det opleves om vinteren og om sommeren?

Kan man se, hvordan stedet har set ud oprindeligt? Hvilke positive og negative sider har stedet fra naturens side? Hvilke oprindelige elementer er bevaret? Har stedet som udgangspunkt personlighed eller charme?

Arkitektur og natur:
Hvilke elementer er tilføjet stedet? Hvilke materialer er brugt?
Er der natur eller grønne elementer? Hvordan påvirker det jeres indtryk af stedet? Er der mere eller mindre grønt end i andre byrum, I kender?

Hvordan ser stedets arkitektur ud? Hvordan forholder stedet sig til den omkringliggende arkitektur og nærområdet? Hænger sted og arkitektur naturligt sammen? Hvordan ville det ændre stedet, hvis husene omkring det var anderledes eller havde andre funktioner?

Mennesket:
Hvem bruger stedet? Bliver det mest brugt af lokale, eller er der mange gæster, turister? Hvilke typer mennesker kommer her? Er det et offentligt eller et privat sted?

Bevægelse:
Hvordan kommer man til stedet? Er der mange veje, der fører dertil, og kan man benytte forskellige transportmidler?

Hvordan er bevægelsen på stedet? Sidder brugerne ned, bevæger de sig rundt på stedet, eller bruges stedet mest som gennemgang til noget andet? Er brugerne fodgængere, cyklister, bilister?

Aktivitet:
Hvilke typer aktiviteter opfordrer stedet til – sport, afslapning, leg, hygge, se på mennesker eller blive set? Hvad havde arkitekterne tænkt sig med stedet? Tror I, det bliver brugt, som de havde tænkt?
Kunne I selv forestille jer at bruge stedet -  og i så fald til hvad?

Visioner:
Hvordan kunne stedet udvikles og gøres bedre for brugerne?

Praktisk
Det sidste punkt i stedsanalysen handler om de visioner, man kunne have for stedet, så her skal man altså få gode idéer. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad formålet med omformningen af stedet er: Hvem skal bruge det, og hvad skal det bruges til? Husk at tage notater til både formål og idéer både før og undervejs i den praktiske udformning af projektet som enten planche eller model:
En planche kan fx tage udgangspunkt i et oversigtskort over området, hvis man kan skaffe det, og med pile ud fra kortet til mindre billeder kan man vise, hvordan de enkelte dele skal indrettes. Brug fx:

  • Egne fotos fra stedet
  • Fotos af inspirationskilder: Andre steder, genstande, osv.
  • Fotos af materialetyper
  • Mindre skitser
  • Osv.

Hvis man laver en model kan man evt. vælge forskellige benspænd som afgrænsning af arbejdet:

  • Modellen skal kun vise et lille udsnit og må højst måle fx 30x30 cm.
  • Modellen skal laves på tid, fx én eller 1½ time.
  • Alt skal bygges af én type materiale, så udtrykket bliver helt ensartet.
  • Materialerne må udelukkende være materialer fundet/produceret på stedet eller i området.
  • Osv.