Cuba - utopi og virkelighed

Åbn undermenuer...

Amerikansk guide til Cuba efter Castro

Trusler og håb for et nyt Cuba: Amerikansk guide til Cuba efter Castro

USA har store planer for ærkefjenden Cubas fremtid. Caleb McCarry er Bushregeringens overgangskoordinator for Cuba. Han er ansat til at frem skynde en endegyldig omvæltning af Castros kommunistiske diktatur og føre USAs planer ud i livet.

Der er, som om der er lidt rod i planlægningen. For mens amerikanerne lægger planer for Cubas fremtid efter Fidel Castro, har den cubanske leder netop vist tegn på, at han ikke er på vej i graven lige nu. For få dage siden viste aviser verden over nye fotografier af Fidel Castro, der genoptog sit officielle virke ved at trykke hånd med Wu Guanzheng fra det kinesiske kommunistparti. Stadig i sit træningstøj, der synes at have hængt på ham, siden han blev indlagt og overgav styret til lillebror Raúl Castro 31. juli i fjor. Men adskillige kilo sundere at se på, som den spanske avis El País kommenterede.

Caleb McCarry er manden, der er udnævnt af den amerikanske regering til at fremskynde en omvæltning af Castros kommunistiske styre på Cuba. Han vil ikke tage stilling til, om Fidel Castro skal betragtes som 80 år og skindød eller på vej tilbage som cubanernes leder med den store personlighed. Det betyder heller ikke så meget, for som udnævnt overgangskoordinator for Cuba er det selve præmissen, at Cuba står over for nye tider. Og USA har store planer for den dag, hvor forandringen vil komme. Læs selv de 458 sider med lige dele trusler og håb for et nyt Cuba fra Kommissionen for Assistance til et Frit Cuba (CAFC), udgivet i 2004, som Caleb McCarry står i spidsen for. Eller de 93 sider fra sidste sommer  (www.cafc.gov/cafc/rpt/).

Begge rapporter er udførlige vejledninger i, hvordan Cuba bliver en demokratisk stat med frie markedskræfter. »Jeg tror, at flertallet af cubanere ønsker forandringer i deres land«, siger Caleb McCarry, da Politiken møder ham under hans besøg i København. Men at de revolutionære cubaneres ærkefjende nummer 1 USA har kortlagt Cuba efter Castro til mindste detalje, har gjort CAFC til et sprængfarligt og dybt kontroversielt projekt. Ikke bare med cubanske briller.

Generalsekretæren for samarbejdsorganisationen mellem syd- og nordamerikanske stater, OAS, Jose Miguel Insulza, kommenterede Caleb McCarrys udnævnelse til overgangskoordinator i 2005 med et »men der er ingen overgang«, efterfulgt af »og det er ikke jeres land«. Kritikere ser ingen mening i, at USA skal udstikke retningslinjerne for et land, de har en lang historie for at true og forsøge at kvæle med handelsblokade. Indblanding i interne affærer »Det er en åbenlys indblanding i et andet lands interne affærer. Hvem giver os ret til det?«, har den tidligere amerikanske diplomat Wayne Smith sagt til AP. Caleb McCarry understreger flere gange i interviewet, at kommissionens arbejde er ment som et tilbud til cubanerne. Han afviser, at han selv skal fungere som en overgangsguvernør i Cuba, men Caleb McCarry vil gøre sit bedste for at underminere en fortsættelse af Cubas nuværende diktatur, som det fremgår sort på hvidt i kommissionens rapporter. Det er svært at blive klog på, hvordan McCarry arbejder med at underminere en fortsættelse af Castro styre fra sit kontor i det amerikanske udenrigsministerium. Men sikkert er det, at kommissionen støtter uafhængige biblioteker i Cuba, støtter eksilcubanere dem er der 1-2 millioner af i USA arbejder for at indføre flere medier og finansierer en række Castro-kritiske ngoer, som McCarry ikke vil nævne navnene på. Hans grundlæggende arbejde er dog planlægningen af, hvordan Cuba med amerikanske øjne bør se ud efter Castro. »Jeg vil gerne understrege, at det er ment som et tilbud til cubanerne«, siger han igen.

Caleb McCarrys og kommissionens mange hundrede sider såkaldte tilbud spænder fra store, helt grundlæggende ændringer i samfundet som at skrotte planøkonomien og lade det frie marked råde til detaljer om cubanernes husfacader, som ifølge rapporten godt kunne trænge til en gang maling: »En koordineret indsats [...] kunne mobilisere frivillige til at male bygninger. Der er ingen tvivl om, at en forbedring af husenes facader vil bidrage til cubanernes håb og fremskridt«, står der i rapporten fra 2004 i afsnittet Maling. I rapporten står der også, at cubanerne bør udskifte deres skolebøger, der er »ideologisk forvrængede«. Andre eksempler er forslag til omlægning af transportsystemet, Cubas museer og tilbud om at »identificere mangler i sundhedssystemet«. Især det sidste har fået kritikere på tæerne, fordi Cuba netop er kendt for sit velfungerende og gratis sundhedssystem. En illegal person

CAFCs planlægning af Cubas fremtid foregår uden nogen form for dialog med de cubanske politikere. De er mildest talt ikke på talefod. Forholdet mellem dem er lige så frysende som på en kold dag under den kolde krig. Det mærker man tydeligt ved et opkald til den nye cubanske ambassadør i Danmark, Guillermo Vázquez Moreno, på ambassaden i Hellerup for at høre hans mening om McCarrys planer. Da ambassadørens sekretær spørger ham, om han har tid til at tale med Politiken om McCarry, buldrer ambassadøren øjeblikkeligt løs på spansk i baggrunden.
»Ambassadøren har ingen kommentarer, fordi han opfatter Caleb McCarry som en illegal person. Han kan slet ikke forstå, hvorfor Politiken vil tale med en illegal person«, refererer sekretæren.
Derfor er det heller ikke muligt at spørge ambassadøren, hvordan han selv forestiller sig Cubas fremtid. Eller hvordan han forholder sig til de hundredvis af politiske fanger i Cuba eller de mange cubanere og ikke mindst eksilcubanere, der er utilfredse med det 48 år lange diktatur, hvor man ikke kan drive sin egen forretning. Hvor man ikke kan handle med en stor del af verdens lande på grund af USAs blokade. Og hvor veluddannede læger kører taxa, fordi drikkepengene giver en bedre løn, end hospitalet kan tilbyde.
Den utilfredshed kan ifølge Jan Gustafsson, lektor på Copenhagen Business School, pege på, at Cuba kommer til at forandre sig. På den anden side er utilfredsheden med handelsblokaden også den kit af et fjendebillede, der holder samling på Fidels tropper. USAs 45 år lange handelsblokade har ifølge Jan Gustafsson betydet, at Cuba ikke allerede har forandret sig. Caleb McCarry holder fast i, at USA ikke kan handle med en regering, der ikke tillader ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og privat økonomi. Han har selv været involveret i Helms-Burton-loven fra 1996, der betyder, at USA straffer andre lande, som handler med Cuba. Man må vælge mellem at handle med Cuba og USA, der kan tilbyde et langt større marked.
USA handler med Saudi-Arabien, der heller ikke overholder menneskerettighederne. Hvorfor er Cuba særlig i den sammenhæng?

»Cuba er i den vestlige interessesfære. En del af den amerikanske enhed. Der er en konsensus i samarbejdet mellem de syd- og nordamerikanske stater manifesteret i et demokratisk charter. Cuba burde være en del af den interessesfære, som er demokratisk«.
Hvorfor gør det en forskel, bare fordi Cuba geografisk ligger i den amerikanske interessesfære?
»Fordi som jeg sagde, så har vi et interamerikansk demokratisk charter, som landene i samarbejdet har bekendt sig til «.

Men har Cuba også det?

»Nej. Cuba er suspenderet, men det ville være passende, at Cuba var med. De forandringer kæmper cubanerne selv for«, siger Caleb McCarry og kvitterer med et ark papir, hvor en række fremtrædende cubanske kritikere kræver demokrati, frihed og respekt for menneskerettighederne. McCarry mener, at USA har særlige aktier i Cubas fremtid, fordi landet ligger lige i USAs egen forhave.

Scenarier for Cubas fremtid
Uanset hvad man må mene om det, har Fidel Castros skrantende helbred givet potentiale for forandring. Jan Gustafsson tegner to scenarier for, hvordan Cubas fremtid kan komme til at se ud.

»I bedste fald vil man åbne for liberalisering af små virksomheder og investeringer udefra. Det kan godt lade sig gøre uden at afskrive cubanernes nationalisme omkring Castro. Et scenarie man kan sammenligne med udviklingen i Kina«, siger han og fortsætter: »I værste fald vil både den cubanske og amerikanske regering holde fast i deres positioner. Det kan udløse konflikter blandt indbyggerne på Cuba, men også mellem USA og Cubas allierede i Sydamerika som Venezuela. Jeg tror ikke umiddelbart, at USA vil gribe ind militært efter Irak men en politisk konflikt kan eskalere«.

Det er ikke mindst svært at spå om Cubas fremtid, fordi den kommunistiske leder i træningstøjet nu igen er dukket op på nye fotografier. Men vi ved ikke, om de ekstra kilo og håndtrykket med Wu Guanzheng fra det kinesiske kommunistparti betyder, at han er i bedring eller ej.

Kilde: Mette Iversen, www.politiken.dk.