KS-bogen

Åbn undermenuer...

Kulturmøder gennem historien

Lektion 1: Indvandring til Danmark efter 1945 (s. 65-67)
Spørgsmål til bogen:

  • Hvilke dele bestod det danske rige af i begyndelsen af 1800-tallet?
  • Hvordan gik Danmark fra at være et heterogent til at være et homogent samfund?
  • Hvor mange tyske flygtninge var kommet til Danmark i 1945, og hvordan blev de behandlet?
  • Kig på billedet s. 66. Hvad viser det om modtagelsen af de ungarske flygtninge i 1956?
  • Hvorfor blev de ungarske flygtninge modtaget på den måde?
  • Hvorfor åbnede Danmark for gæstearbejdere i 1967?
  • Hvorfor ændrede holdningen til gæstearbejdere sig i 1973?

Forslag til øvelser:

  • Løs opgaven ”To forskellige syn på fremmedarbejdere.” 
  • Gå sammen i makkerpar og lav en diskussion om gæstearbejdere baseret på de synspunkter, I fandt i opgaven.
  • Overvej om der kan være andre argumenter for eller imod gæstearbejde.

Supplerende materiale:

Interview med Mogens Glistrup fra 1986 om indvandring og fremmedarbejdere
www.youtube.com/watch (11:22 minutter)

To forskellige syn på fremmedarbejdere

Vi har god brug for en arbejdskraftreserve til erstatning for den, der forsvinder – og gæstearbejdere er særlig velkomne. 


Først og fremmest fordi denne reserve intet koster os i modsætning til en reserve bestående af arbejdsløse eller husmødre. Har vi ikke brug for arbejdskraften, kan den jo udvises. Byrden ved at holde en reserve falder herved på gæstearbejderen personligt eller hans hjemland. Gæstearbejderen bringer normalt hverken kone eller børn med. Det betyder, at vort erhvervsliv kan vokse hurtigere, idet der ikke kræves sekundære investeringer i børnehaver, skoler, boliger, og hvad der ellers følger af at have familier. Endelig er gæstearbejdere særligt velkomne, fordi vi kun behøver at foretage ganske ringe investeringer i nybygninger og maskiner for at sætte dem i gang – de har intet imod forskudt arbejdstid.


Af økonomiske grunde bør vi derfor sige "Velkommen Mustafa".


Direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening. Kronik 1970.

Vi har en høj organisationsprocent i vor fagbevægelse og trods alt en nogenlunde slagkraftig fagbevægelse. Men når det samtidig fremhæves, at fremmedarbejderne vil komme til at tage det lavest betalte arbejde, så indrømmer man faktisk fra ministerens side den løntrykkende indflydelse, som fremmedarbejderne får, og det står faktisk også imellem linjerne i redegørelsen, at det kan være hensigtsmæssigt for det hellige og ukrænkelige erhvervsliv og dets ret til at udbytte mennesker i videst muligt omfang.
Den eneste måde, de lavtlønnede får forbedrede forhold på, det ved vi fra mange, mange års arbejdskamp, er, at de stærkeste fagområder trækker lønnen i vejret og derefter trækker de lavtlønnede med. Men hvis det er ministerens hensigt, at vi skal have så mange fremmedarbejdere som muligt ind som ekstra løntrykkere, så løser vi jo aldrig lavtlønsproblemet, og så må vi henstille, at man indstiller de medlidende og tilsyneladende sociale taler om det, som man ikke mener.

Hanne Reintoft, medlem af Folketinget for Danmarks Kommunistiske Parti.
Tale i Folketinget 1970.

Opgave

Hvilke argumenter bruger afsenderne for og imod fremmedarbejdere i disse to tekster? Kan du finde eksempler der viser, hvilke ideologier man kan se i teksterne?