Liv i Danmark

Opgaver til kapitel 4

Demokrati er mere end én ting

Demokrati og magt bliver ofte set som modsætninger, men er i virkeligheden tæt forbundne fænomener. Demokratisk styre er den legitimerede form for magtudøvelse i et demokratisk samfund. Det er den demokratiske styreform, det repræsentative demokrati, der udgør grundlaget for den legitime magtudøvelse, som den finder sted i Folketing og regering og som den kommer til udtryk i den parlamentariske styringskæde - se s. 64. 1. Hvad er magt?
Side 62 er der kort redegjort for forskellige typer af magt (magt som besiddelse eller ressource, som relation og strukturel magt).
Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag på de forskellige typer af magt.Lav f.eks. en analyse af relationsmagten i klassen eller på gymnasiet/hf-kurset. Diskuter i denne sammenhæng, hvilke magtressourcer udøvelse af relationsmagten baserer sig på. 2. Hvem har magt?
Diskuter hvilken magt et stort parti (Socialdemokratiet eller Venstre) har og kan bruge sammenlignet med et lille parti (Enhedslisten eller Det Radikale Venstre) f.eks. i en valgkamp. Læg i jeres svar vægt på, om der er tale om

• magt som besiddelse eller ressource
• magt som relation eller
• strukturel magt.

3. Magtudredningen
Magtudredningen præsenteredes på hjemmesiden: http://www.mit.ps.au.dk/magtudredningen/. Magtudredningen er et forskningsprojekt, der er sat i gang på foranledning af Folketinget og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.Startskuddet til Magtudredningen gik i 1994, da Folketinget nedsatte et særligt udvalg "vedrørende en analyse af demokrati og magt i Danmark". Udvalget afgav en beretning i foråret 1997, hvor et flertal af udvalgets medlemmer foreslog at igangsætte en dansk magtudredning. Af beretningen fremgik, at Magtudredningen skulle gennemføres over en tidsperiode på 5-7 år og at den skulle ledes af en uafhængig forskningsledelse med aktive forskere. Ifølge beretningen var formålet med Magtudredningen at belyse folkestyrets funktion i bred forstand, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet samt internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet. Magtudredningens forskningsledelse satte på denne baggrund forskningsprojekter i gang inden for områderne: Medborgerskab, Folketinget og partierne, Den offentlige sektor under forandring, Organisationer, erhvervsliv og eliterne, Politiske beslutningsprocesser, Meningsdannelse og medierne i den politiske proces, Globalisering og internationalisering, Lange linjer i studiet af magt og demokrati og Begreber om magt og demokrati. Magtudredningen afsluttedes i 2003. Gå til Magtudredningens hjemmeside og find og download eventuelt det afsluttende og sammenfattende korte bind i Magtudredningen. Hvad var her konklusionen på den danske magtudredning? 4. Styringskæde og basisdemokrati
Diskuter mulighederne for - herunder fordele og ulemper - at erstatte den parlamentariske styringskæde som basis for det danske repræsentative demokrati med en af jer fastlagt udgave af basisdemokrati. Beskriv i store træk en sådan basisdemokratisk styringskæde. 5. Konkurrencedemokrati og basisdemokrati
Alf Ross' konkurrencedemokrati minder meget om det danske repræsentative demokratiske system.

• Hvor findes eksempler på Hal Kochs deltagelsesdemokrati i det danske samfund?
• Kan man forestille sig større udbredelse af Hal Kochs basis- eller deltagelsesdemokrati?
• Hvilke områder i det danske samfund kunne komme på tale som grundlag for basisdemokratiske beslutningsprocesser?
• Hvad kræver de af de borgere, der skal indgå i basisdemokratiske beslutningsprocesser?
• Kræver det specielle forudsætninger?

6. Som en reaktion på flertalsdemokratiet, hvor flertallet bestemmer, men altid med et tabende mindretal har forskellige forskere og politikere argumenteret for et deliberativt demokrati. Se f.eks. på Wikipedia. Drøft eventuelle forskelle mellem Hal Kochs deltagelsesdemokrati fra 1945 på den ene side og nutidens deliberative demokrati på den anden. 7. Tankerne om et Kosmopolitisk demokrati er blevet fremført af den tyske politolog Ulrich Beck. Undersøg baggrunden for Becks tanker om et kosmopolitisk demokrati og skitser, hvordan han forestiller sig dette demokrati realiseret. Kosmopolitisk demokrati: Global konstituerende aftale (demokratisk forfatning for verdensordenen) gøres til fundamentet for et dobbelt demokrati, hvor demokratiet samtidig søges udvidet på det nationale og internationale plan. Kan du/I finde elementer af kosmopolitisk demokrati i verden i dag? 8. I Liv i Danmark (s. 66) er der opstillet det, som er kaldt et demokratisk paradoks skal danske nynazister forbydes eller har de ytringsfrihed såvel som alle andre? Find andre eksempler på demokratiske paradokser historisk og aktuelt. 9. Opgaver om demokrati/teaterstykker:http://www.dats.dk/oplysdemokratiet/. Dansk Folkeoplysnings Samråd. 10. Demokrati i informationssamfundet
I grundbogen s. 69-70 præsenterer en dansk forsker Jens Hoff mulige demokratitiltag i informationssamfundet. Han opridser syv muligheder.
Diskuter hvad de syv muligheder indebærer (hvordan de konkret kan udformes) og hvordan de kan implementeres/gennemføres i et informationssamfund. 11. I 2008 udkom den demokratikanon, som Anders Fogh Rasmussen regeringen havde taget initiativ til. Publikationen findes på adressen http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/hel.html. I slutningen af publikationen drøftes demokratiets aktuelle vilkår i lyset af fire udfordringer. Diskuter hvor aktuelle de fire udfordringer er i relation til det danske demokrati.