Liv i Danmark
Opgaver til kapitel 2
Levekår, livsformer og livsstil
1. SFI har i forbindelse med deres levekårsundersøgelser valgt at arbejde med tre grundtyper af behov til analyse og vurdering af befolkningens levekår jvnf. figur 2.1. s. 27. Find yderligere fem sociale indikationer for henholdsvis at have, at elske og at være.
2. Diskuter om arbejdslivet er et godt udgangspunkt for opstilling af kriterier i et senmoderne samfund, når det drejer sig om opfyldelsen af velfærdsbehov?
3. Diskuter andre muligheder end erhvervsuddannelse, erhvervssektor, arbejdsstilling og antal underordnede, når velfærdsbehov opfyldes ved at have, at elske og at være jvnf. figur 2.1. s. 27
4. Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling relaterer sig til et samfund på overgangen mellem landbrugs- og industrisamfundet.
Konstruer en socialgruppeinddeling, der passer til et senmoderne vidensamfund med den erhvervsstruktur, der er karakteristisk her jvnf. figur 2.2 s. 28
5. Socialforskningsinstituttets forskning er tæt koblet sammen med forestillinger om lighed og ulighed.
Hvad er lighed, fremlæg og diskuter forskellige lighedsbegreber. Se f.eks. Erik Rasmussen: Ligheds-begreber, Berlingske Leksikon Bibliotek 1981
6. Lav et interview med en person, hvis liv er karakteriseret af generationsmobilitet med henblik på at undersøge, hvilke problemer denne mobilitet kan medføre, men også hvilke muligheder det indebærer.
7. Undersøg mulige omkostninger ved karrieremobilitet, der ofte anses for et gode. Interview f.eks. rektor på din skole, der sandsynligvis har en karriere fra underviser til rektor. Hvorfor ønsket om karriere, hvilke motiver og hvilke muligheder?
8. Mønsterbryder:
Mønsterbryder - programmerne
De fleste af os forbliver i et fastlagt mønster. Vi følger et spor, som er lagt. Men der er dem, som bryder ud og går egne veje. De overrasker, fordi de ikke gør som vi forventer.
1. Lærke Duus Hansen
Lærke Duus Hansen er vokset op mellem bunker af bøger og strømlinet design i et hjem, hvor der blev brugt mange ord.Der var store forventninger til, at hun fik en boglig uddannelse. Især Lærkes far har ihærdigt forsøgt at få datteren i akademisk retning. Men ord sagde hende ikke noget, og i stedet valgte hun at blive konditor og kok.I dag har hun eget firma, hvor hun leverer mad og kager til store selskaber.
2. René Offersen
René Offersen er en af de førende advokater i Danmark. Han er medejer af et af landets største advokatfirmaer og fører sager i Højesteret.Det lå ikke i kortene, at René skulle bryde ud og blive den første student i familien. René Offersen er vokset op i en forstad til Esbjerg. Forældrene er ufaglærte, og der var ingen ambitioner på Renés vegne.Det er egen vilje og kraft, der har drevet ham frem.
3. Hamid Vazin
Hamin Vazin kommer fra Iran til Danmark som 13-årig. Foran ham ligger år med ensomhed, angst og dårligt selskab.En pædagog tager ham til sig, også privat, og det er lige hvad den ensomme dreng trænger til. Efter flere års hårdt arbejde får han brudt mønsteret.I dag er han politibetjent i København, hvor han blandt andet arbejder med børn og unge, der er havnet i dårligt selskab.
4. Susanne Benderfeldt
I 40 år er Susanne Benderfeldt medlem af Jehovas Vidner. Hun er tredje generation i en familie, hvor alle er Jehovas Vidner og troen er det vigtigste her i livet.For fire år siden valgte Susanne at bryde ud - og bliver udstødt af mand, familie og venner. Susanne skal igennem angst, ensomhed og tvivl.I dag har hun fået et nyt, selvstændigt liv med gode venner, et liv, der er meget anderledes end det, hun blev opdraget til. Susanne Benderfeldt lever nu fint som ateist.
5. Daniel Andersen
Daniel Andersens mor og far var narkomaner. Som helt lille bliver han tvangsfjernet - og som ung stemples han som uanbringelig. Han omgås de forkerte mennesker og er opgivet af samfundet.Men da livet ser allermest sort ud, sker der noget uventet.Daniel bryder med sin fortid og går i gang med en høj, videregående uddannelse.Han kommer ind på Arkitektskolen i Århus og er i dag uddannet møbelarkitekt.
6. Anette Sørensen
Anette Sørensen er vokset op i en helt almindelig arbejderfamilie.Hun bliver døbt i den kristne tro, men ellers er der ikke megen snak om religion i hjemmet i det indre København.
Som barn var Anette en hård Nørrebro-tøs, der var i med indvandrerdrengene på Blågårds Plads. Men på en ferie til Marokko sker der noget, der for altid ændrer Anettes liv. Og som for resten af familien er uforståeligt.
Hun får øjnene op for islam - bliver muslim og skifter navn til Fatima Zahra.
Ovenfor ser du seks eksempler på mønsterbrydere.
Undersøg hvilke faktorer, der spiller en rolle i forbindelse med personers mønsterbrud. Er det særlig viljefaste personer, har andre personer spillet en rolle hvem og hvordan?
Vælg en af de seks mønsterbryderes historie og skriv mere detaljeret den historie, som du forestiller dig har ført frem til mønsterbruddet.
9. Fastlæg forskellen mellem absolut og relativ fattigdom. Find eksempler på absolut fattigdom i Danmark i et historisk perspektiv, der strækker sig 150 år tilbage.
10. Diskuter hvilke forhold Hanne Reintoft lægger til grund for betegnelsen fattigdom. Diskuter Hanne Reintofts fastlæggelse af fattigdom set i forhold til sondringen mellem absolut og relativ fattigdom.(s.32)
11. Analyser artiklen Mange børn lever i fattigdom (2008) fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i lyset af diskussionen om absolut og relativ fattigdom. Hvilke former for initiativer skal der til for at nedbringe fattigdommen i Danmark? (Fil vedlagt)
12. Forklar hvordan levekårsanalysen er objektiv og livsformsanalysen subjektiv.
13. Undersøg kulturbegrebet/forskellige opfattelser af kultur og sammenhold med den måde kultur forstås på i forbindelse med livsformsanalysen.
14. Diskuter med din sidemand jeres families hverdagspraksis og jeres families forestillinger om det gode liv og sammenhold i forlængelse heraf jeres familier med de forskellige livsformer. (figur 2.3 s.34)
15. Beskriv hvordan livsformssammenstød udfolder sig i mellem
- lønmodtagerlivsformen og den karrierebundne livsform
- lønmodtagerlivsformen og den selvstændige livsform
- den selvstændige livsform og den karrierebundne livsform
16. Formuler og diskuter fem eksempler på, at der er en forskel på det man tænker og føler, og det man rent faktisk gør. Hvorfor er der forskelle? (s. 36)
16. Giv eksempler på forskellige artikulationsfelter (Pierre Bourdieu) fra din hverdag og diskuter i hvor høj grad man kan tale om sammenhæng mellem de forskellige artikulationsfelter.
17. Giv eksempler på, hvordan der er sammenhæng mellem en persons habitus og dennes artikulationsfelter.
17. Vis hvordan der er sammenhæng mellem den kapital (symbolsk, økonomisk og kulturelt) en person har med i bagagen og så den habitus personen har.
18. Diskuter hvilke sammenhænge, der skal gøre sig gældende, hvis en person skal bevæge sig fra at være rosa til at være grøn.
19. Læs artiklen af Kasper Fogh Hansen: Glem Minerva fra Kommunikationsforum 3. juni 2005 og fastlæg, hvordan Henrik Dahl har bevæget sig væk fra sin Minerva-model. (Fil vedlagt)
20. Diskuter ligeledes med udgangspunkt i Glem Minerva-artiklen Henrik Dahls påstand om, at den sociale arv får mindre betydning i et samfund, der er karakteriseret ved:- Fortid spillede en enorm rolle tidligere. Der var en stor automatik i at mennesker fulgte i de fodspor der blev lagt foran dem. Hvis far og mor levede et bestemt liv, blev det temmelig automatisk også deres børn til del. Hvis man derimod skal indkassere sin sociale arv i dag, skal man for langt de fleste menneskers vedkommende træffe en utrolig masse valg, særligt med hensyn til uddannelse. Familie og andre af samfundets klassiske bastioner udfylder en mindre rolle for folk fordi de reflekterer mere individuelt over deres valg. Vi lever i individets tidsalder, og det betyder kort sagt at det er mere op til individet hvad det fylder sig selv op med, forklarer han.
Diskuter hvilke forhold, der kan anvendes som argument for Henrik Dahls påstand og på den anden side, hvilke forhold, der peger i retning af, at mønsterbrud fortsat mere er undtagelsen end reglen?
21. I skal sælge en gymnasieuddannelse (Reklamekampagne: Fest mulige unge bør tage en gymnasial uddannelse) til forældre og unge fra de fire segmenter drøft hvilke argumenter I vil anvende over for personer fra hvert af de fire segmenter.
