Liv i Danmark

Opgaver til kapitel 5

Det politiske system hvordan styres Danmark?

1. Magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.Hvordan begrunder Montesquieu magtens tredeling i første halvdel af 1700-tallet og er hans argumenter for tredelingens stadig gældende? Se f.eks. kapitel om Charles de Montesquieu i Demokratikanon på http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/hel.html2. Hvad er parlamentarisme?
Hvilke af Montesquieus tre magtinstanser er i spil i forbindelse med parlamentarismen? Hvordan? 3. I Tyskland taler man om positiv parlamentarisme, mens vi her i Danmark har negativ parlamentarisme. Undersøg forskellen mellem de to og diskuter, hvilken betydning henholdsvis positiv og negativ parlamentarisme har for udviklingen i de politiske system, herunder især forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt.
Hvilken rolle spiller henholdsvis positiv og negativ parlamentarisme i forbindelse med regeringsdannelsen? 4. Find et eksempel fra miljøområdet, hvor teknologiske problemstillinger er af en sådan karakter, at det stiller meget store krav til folketingsmedlemmernes indsigt. Diskuter i forlængelse heraf i hvor høj grad det er afgørende, at folketingsmedlemmer har ekspertindsigt.
Hvad taler for og hvad taler imod? 5. Opstil tre argumenter for, at decentraliseringen i Danmark opgavevaretagelsen i regioner og kommuner er med til at udvande Folketingets magt.
Undersøg hvilke synspunkter Kommunernes Landsforening har på forholdet mellem stat/Folketing og regering og kommunerne. Se mere på http://www.kl.dk6. Find fem eksempler på, hvorledes globaliseringen er medvirkende til, at Folketingets magt indskrænkes. Forklar i hvert enkelt eksempel, hvordan Folketingets magt konkret indskrænkes. 7. Undersøg hvor stor en del/hvor mange procent af den danske lovgivning, der har sit udspring i EU's forordninger og direktiver. Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Forordning_ (EU) og http://da.wikipedia.org/wiki/Direktiv8. Læs Tim Knudsens artikel Magt og afmagt på Information 4. august 2010 http://www.information.dk/240702 og redegør for, hvilke forhold han mener ligger til grund for Folketingets afmagt. 9. Diskuter med udgangspunkt i Eastons model over det politiske system, hvordan for mange krav til det politiske system kan bringe systemet på kanten af et sammenbrud.
Find eksempler på situationer, hvor det politiske system i Danmark har været presset af for mange krav. 10. Easton skelner i flere af sine gennemgange af det politiske system mellem output og outcome. Output karakteriseres ofte i et billede som stenen, der rammer vandet, mens outcomes er de ringe i vandet, som stenen forårsager. Anderledes sagt er output love og bekendtgørelser, mens outcome er implementeringen af disse love og bekendtgørelser i samfundet, i institutionerne.
Diskuter forhold, der kan være hindrende for, at output bliver til outcomes, altså hvorfor love og bekendtgørelser i en række situationer ikke implementeres, d.v.s. institutioner, erhvervsliv og borgere ændrer ikke adfærd som tilsigtet.. 11. En forudsætning - ifølge Easton - for det politiske systems overlevelse er tilslutning til systemet. Er der belæg for at hævde, at det faldende medlemstal i de politiske partier og i nogen udstrækning i interesseorganisationerne er udtryk for manglende tilslutning til det politiske system i Eastonsk forstand?
Hvordan kan det politiske system forholde sig til dette faktum? Kan man aflæse tilslutning til det politiske system på andre måder end ved medlemskab af de politiske partier og interesseorganisationer? 12. Overvej hvilke former for magt (se figur 4.1 s. 58-59), der er i spil, når det drejer sig om indflydelse på politiske beslutninger, når man er

• vælger
• interesseorganisation

eller i

• situationsbestemt politisk aktivitet
• brugerdemokrati

13. Centralt i lovgivningsprocessen er udvalgsbehandlingen mellem 1. og 2. behandlingen i Folketinget.
Undersøg hvilke problemstillinger, der blev behandlet i denne fase i forbindelse med gymnasieloven og kortlæg hvilke interesseorganisationer, der fik foretræde for udvalget. Tag udgangspunkt i Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget 27. januar 2004 i forhold til lovforslag L 33. Søg på Folketingets hjemmeside http://www.ft.dk/. 14. Vælg og undersøg en sag, der er kommet på den politiske dagsorden. Hvem (vælger/vælgere, politiker, medier, organisation, NGOer) har formået at få den på den politiske dagsorden, hvilket midler er taget i brug og hvad er resultatet? Er det f.eks. spørgsmål til minister, udtalelse fra en minister, en embedsmand eller en statslig styrelse eller Hvilken rolle spiller medier i sagen?
Kom der i det bredere perspektiv noget ud af, at sagen kom på den politiske dagsorden? 15. Analyser interview om subsidiaritetsprincippet med venstrepolitikeren Svend Heiselberg i lyset af medialisering. Se: http://www.youtube.com/results?search_query=heiselberg&search_type=&aq=f
Hvilken indflydelse har en sådan situation på opfattelsen af politikerne?
Hvordan burde Svend Heiselberg have tacklet situationen med sit manglende kendskab til subsidiaritetsprincippet? 16. Spindoktorer
Spin kommer oprindeligt af det engelske ord, som betyder at snurre rundt, og er en overskrift for en lang række kommunikationsværktøjer, som er med til at dreje et budskab i en bestemt retning. Spindoktor:
Der hersker blandt de kommunikationskyndige en vis uenighed om hvad definitionen af en spindoktor egentligt bør indbefatte. Nogle mener at definitionen af en spindoktor bør afgrænses til kun at omfatte personer der opererer i et felt af egentlig magt. Hvorvidt man som særlig rådgiver tilknyttet til en politiker rent faktisk "trækker i trådene" og har en reel politisk indflydelse, og om dette bør gælde som kriterium for spindoktor-titlen er altså et åbent spørgsmål.
Spindoktoren har en række muligheder for at lave spin til fordel for den politiker eller det parti, hvis interesser han/hun varetager:

• Mediehåndtering
• Forskellige former for afledning
• Fragmentering af budskabet
• Omgåelse af sandheden
• Tavshed
• Damage control - metoder til at slippe ud af en dårlig sag
• Proaktivt spin - spin før stormen
• Aktivt spin
• Grovere former for aktivt spin

Se mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Spin_
(kommunikation) Find eksempler på de forskellige former for spin fra den danske politiske hverdag.