Protestbevægelser

Fokus- og arbejdsspørgsmål til kapitel 1

• Overvej om det altid er bedst for demokratiet, at engagement kanaliseres gennem de etablerede politiske kanaler og institutioner.
• Overvej forskelle mht. at se aktivister som normafvigende individer i et grundlæggende sundt og harmonisk samfund. Eller at se protestbevægelser som nogle der udspringer af uhensigtsmæssige samfundsmæssige forhold.
• Identificer forskelle og ligheder mellem sociale bevægelser, græsrodsbevægelser og protestbevægelser mht. mål og midler. Diskuter om man ikke ligeså godt kan bruge sociale bevægelser som en samlet betegnelse.
• Overvej hvad det vil sige ikke at have "rutinemæssig adgang til de politiske beslutningscentre" og hvorfor mangel på adgang hertil kan skabe grundlag for fremvækst af protestbevægelser. Find eksempler på samfundsmæssige grupperinger, der mangler adgang til politiske beslutningscentre.
• Forklar begrebet civil ulydighed. Diskuter om det kan forsvares at gribe til civil ulydighed. Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
• Forklar hvad der ligger i begrebet "nyttige idioter".
• Forklar begreberne subkulturog modkultur. Find eksempler.
• Forklar med egne ord figur 3.
• Find eksempler på nyere protestbevægelser på globalt, nationalt, regionalt og lokalt plan. Prøv om det er muligt at karakterisere disse som henholdsvis revolutionære eller konservative? Eller noget helt tredje?• Diskuter hvad der kan gøres for at styrke dialogen mellem protestbevægelser og det officielle politiske system.• Hvordan kan man forklare, at nogle protestbevægelser udvikler sig i voldelig retning? Understøt din forklaring ved at bruge figur 4.
• Sammenfat med egne ord forholdet mellem medier og protestbevægelser.
• På side 23 i bogen stilles en række spørgsmål til protestbevægelsers baggrund og udvikling. Prøv selv at svare på disse spørgsmål. Gem dine svar og sammenlign med de teorier, der præsenteres i kapitel 2 og 3.
• Forskere inden for forskellige fag og fakulteter har forskellige indfaldsvinkler i deres studier af protestbevægelser (se side 23-24). Er der en eller flere af disse vinkler, som forekommer dig særligt frugtbar mht. at forstå fænomenet?
• Diskuter henholdsvis Charles Tillys og John Brewers synspunkter mht. baggrunden for protestbevægelser? Hvilke konsekvenser kan det få i praksis at foretrække det ene synspunkt frem for det andet?
• Forklar begrebet protestidentitet.
• Diskuter om fremvæksten af protestbevægelser i de senere år bekræfter eller modsiger Fukuyamas "End-of-history-tese".
• Diskuter om de seneste års protestbevægelser er udtryk for en ny normaltilstand.
• Forklar sammenhænge mellem økonomisk krise og protestbevægelser. Illustrer de fundne sammenhænge med hjælp af et flow-diagram
• Diskutér Negris og Hardts begreber "Empire" og "Multitude".
• Sammenfat med egne ord forskelle mellem typer af protestbevægelserne: reformbevægelser,radikale bevægelser, enkeltsagsbevægelser ogkonservative bevægelser. Find egne eksempler på de forskellige typer.
• Lav en undersøgelse og karakteristik af en række protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements.