Ulighedens mange ansigter
- Figur 1.1 Social ulighed – et begreb der dækker flere områder i samfundet
- Figur 1.2 Den sociale ulighed har skiftet fokus fra økonomi til et bredere sociokulturelt ulighedsfo
- Figur 1.3 Ulighedens eskalationsstige
- Figur 1.4 Uligheden i et samfund – hvem bærer ansvaret?
- Figur 1.5 Ulighedens grænseflader
- Figur 1.6 Perspektiver på ulighed – bogens 11 kapitler
- Figur 2.1 Omtale af kontanthjælp i de danske landsdækkende blade i perioden 2009-2012
- Figur 2.2 Dovne-Robert og Fattig-Carinas tilstedeværelse i debatten om fattigdom og kontanthjælp i 2
- Figur 2.3 Denne kæde af negative følger kan illustreres i nedenstående model
- Figur 2.4 Medie – forholdet mellem afsender og modtager definerer mediet
- Figur 2.5 Medialiseringens fem karakteristika
- Figur 2.6 Forskellige aktører forsøger at øve indflydelse på den offentlige meningsdannelse – men de
- Figur 2.7 Hvorfor er der nogen, der er i nød? danskernes holdninger opdelt i aldersgrupper
- Figur 3.1 Absolut og relativ fattigdom
- Figur 3.2 Tre relative fattigdomsgrænser (målemetoder)
- Figur 3.3 OECD og EU’s relative indkomstbestemte fattigdomsgrænser
- Figur 3.4 Sådan finder vi medianindkomsten
- Figur 3.5 Antal fattige i Danmark efter OECD’s fattigdomsgrænse
- Figur 3.6 Styrker og svagheder ved indkomstmetoden
- Figur 3.7 Styrker og svagheder ved budgetmetoden
- Figur 3.8 Andele af personer i beskæftigelse og med nedsat kontanthjælp der svarer ja til, at forske
- Figur 3.9 Styrker og svagheder ved afsavnsmetoden
- Figur 3.10 Hvem er de 42.200 fattige i Danmark?
- Figur 3.11 Udviklingen i antallet af fattige i Danmark efter den nye fattigdomsgrænse
- Figur 3.12 Årsager til stigningen i antallet af fattige i Danmark
- Figur 3.13 De forskellige metoder til måling af fattigdom
- Figur 4.1 Ulighed og fattigdom
- Figur 4.2 Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark. Tre forskellige ulighedsmål (i procent)
- Figur 4.3 Forskellige økonomiske ulighedsmål
- Figur 6.1 Teorier om social ulighed – en oversigt
- Figur 4.4 Lorenz-diagrammet
- Figur 4.5 Gini-koefficienten som ulighedsmål
- Figur 4.6 Danmarks ulighedsplacering i 2001
- Figur 4.7 Danmarks ulighedsplacering i 2011
- Figur 4.8 Ændring i den disponible indkomst i perioden 2002-2011, fordelt på deciler
- Figur 4.9 Gini-koefficienten
- Figur 4.10 Omfordelende effekter af skatter og indkomstoverførsler
- Figur 7.1 SFI’s socialgruppeopdeling
- Figur 4.11 Formuefordelingen i Danmark øger den økonomiske ulighed (percentiler = hundrededele)
- Figur 4.12 Gini-koefficientens kerneelementer
- Figur 4.13 Påvirkninger af uligheden i perioden 2002-2007
- Figur 7.4 De sociale klassers placeringer på den „gamle" og „nye" ulighedsdimension
- Figur 4.14 Påvirkninger af uligheden 2007-2011
- Figur 4.15 Hvad skaber uligheden?
- Figur 4.16 Ulighedsreducerende og ulighedsskabende tiltag i Thorning-Schmidts regeringsperiode
- Figur 7.6 Politisk deltagelse ved kommunalvalget i 2009 – konsekvenser af ulighed
- Figur 7.7 Gennemsnitlig timeløn for mænd og kvinder
- Figur 5.1 Den „gamle“ og „nye“ ulighed
- Figur 7.8 Middelevetid (år) i højeste og laveste indkomstkvartil 1987-2009
- Figur 5.2 Centrale ressourcebeholdere
- Figur 5.3 Ungdomsuddannelse blandt 25-årige fordelt på etnisk oprindelse
- Figur 5.4 Fuldførte uddannelser i Danmark
- Figur 5.5 Ledighedsprocent og uddannelsesniveau
- Figur 5.6 Ledighedsrisiko og uddannelsesniveau
- Figur 5.7 Beskæftigelsesfrekvensen for mænd, opdelt på etnisk oprindelse
- Figur 5.7 Beskæftigelsesfrekvensen kvinder, opdelt på etnisk oprindelse
- Figur 5.8 Arbejdsmarkedsbegreber
- Figur 5.9 Netværk og arbejde
- Figur 5.10 Arbejde og netværk fordelt på uddannelse
- Figur 5.11 Udviklingen i skilsmisseprocenten i Danmark
- Figur 5.12 Skilsmisse og uddannelse
- Figur 5.13 Køn og daginstitutioner
- Figur 5.14 Køn og sektor
- Figur 5.15 Rygning og uddannelse
- Figur 5.16 Indtag af fisk og længden af uddannelse
- Figur 5.17 Årsager til ulighed
- Figur 5.18 Beskæftigede fordelt på hovedsektorer fra 1948-2010
- Figur 5.19 Årsager til ulighed. Et komplekst samspil!
- Figur 6.2 De fire sociale klasser i Giddens' analyse
- Figur 6.3 Klassemodsætninger, revolution, proletariatets diktatur og endelig det klasseløse samfund
- Figur 6.4 Erik Olin Wrights klasseanalyse
- Figur 6.5 Webers tredimensionelle stratifikationsanalyse
- Figur 6.6 Webers opfattelse af klasse og mulig konflikt
- Figur 6.7 Magt og ulighed i klasse, status og parti
- Figur 6.8 Kapitaler, habitus, praksis og felt – Bourdieus centrale begreber
- Figur 6.9 Bourdieus fire kapitalformer
- Figur 6.10 Bourdieu og klasserne i det sociale rum
- Figur 6.11 Når sproget volder problemer
- Figur 7.2 Eksempler på Socialforskningsinstituttets resultater
- Figur 7.2 Eksempler på Socialforskningsinstituttets resultater
- Figur 7.2 Eksempler på Socialforskningsinstituttets resultater
- Figur 7.3 SFI og bogen „Det danske klassesamfunds“ opdelinger af den danske befolkning
- Figur 7.5 Levekår i de forskellige sociale klasser
- Figur 7.5 Levekår i de forskellige sociale klasser
- Figur 7.9 Vi skifter fokus i kapitlets anden del!
- Figur 7.10 De canadiske forskere Beauvais og Jenson opregner fem hovedbetydninger af begrebet samme
- Figur 7.11 Danmark består af tre „rådne bananer“
- Figur 7.12 Ulighed og tillid har betydning for samfundets sammenhængskraft
- Figur 7.13 Generaliseret tillid i vestlige lande fra 1981-2008. I procent
- Figur 7.14 Tillidsniveauet blandt danskere, indvandrere og deres børn
- Figur 7.15 Danskernes opfattelse af indvandringen
- Figur 7.16 Sammenhængen mellem indkomst og sundhedsmæssige og sociale problemer
- Figur 7.17 Ulighedens konsekvenser i henholdsvis USA og England
- Figur 7.18 Nedsivning eller opsivning?
- Figur 8.1 Aktører, som kan identificeres i ideologierne
- Figur 9.1 Danskerne var igen verdens lykkeligste folk i 2013!
- Figur 9.2 De tre velfærdsstatsmodeller
- Figur 9.3 OECD-landene og ulighed – mindst ulighed i de universelle velfærdsstatsmodeller
- Figur 9.4 Styrker og svagheder ved indkomstmetoden
- Figur 9.5 Indkomstoverførsler, progressiv beskatning samt offentlige serviceydelser reducerer alle u
- Figur 9.6 Indkomstoverførsler og satser (kun grundbeløb er medtaget i tabellen)
- Figur 9.7 Generations- og karrieremobilitet – to centrale begreber, når vi undersøger social mobilit
- Figur 9.8 Reduktion i gini-koefficienten som følge af overførselsindkomster i udvalgte OECD-lande
- Figur 9.9 De interne og eksterne udfordringer presser den danske universelle velfærdsstatsmodel
- Figur 9.10 De ældre vil komme til at udgøre en større andel af den danske befolkning i fremtiden, h
- Figur 9.11 Hvor meget bidrager og modtager de forskellige aldersgrupper i Danmark
- Figur 9.12 Statens offentlige saldo
- Figur 9.13 Udvalgte reformer af den danske velfærdsstatsmodel i perioden 2010-2014
- Figur 9.13 Udvalgte reformer af den danske velfærdsstatsmodel i perioden 2010-2014
- Figur 9.14 Modtagere af overførselsindkomster 1979-2012
- Figur 9.15 Velfærdsstaten og konkurrencestaten
- Figur 9.16 Typer af konkurrencestater
- Figur 9.17 Konkurrencestaten og menneskesynet. Fra Virtous man til Political woman eller Economic ma
- Figur 10.1 Den globale gini-koefficient 1952-2011
- Figur 10.2 Udviklingen i HDI i verdens regioner i perioden 1980-2012
- Figur 10.3 Forskellige levekårskomponenter i verdens regioner
- Figur 10.4 Regionernes indplacering på den gamle og nye ulighedsakse
- Figur 10.5 Så meget taber regionerne i HDI-værdi pga. ulighed i indkomst, uddannelse og sundhed
- Figur 10.6 Uligheden stiger mellem land og by i Kina
- Figur 10.7 Simon Kuznets’ „omvendte U-kurve“ fra 1955
- Figur 10.8 Kuznets-kurven ændrer form fra et omvendt U til et N
- Figur 10.9 Stigning i gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande fra midt i 1980’erne til slutningen a
- Figur 10.10 Forklaringer på uligheden
- Figur 10.11 Indkomsterne stiger mest i toppen af indkomstpyramiden. Udvalgte OECD-lande, midt 80’er
- Figur 10.12 Hvilken betydning har de interne politikker i landene på globaliseringens og teknologien
- Figur 10.12 I en række lande i Latinamerika falder uligheden
- Figur 11.1 Treplansmodellen: Tre niveauer at bekæmpe ulighed og social ulighed på
- Figur 11.2 Ressourcebeholdere
- Figur 11.3 Forøgelsesstrategier
- Figur 11.4 Balancen mellem de „klassiske spejderegenskaber“ og de „objektive bindinger“
- Figur 11.5 Uddannelse og kulturel aktivitet i familien
- Figur 11.6 Tre forskellige socialiseringsarenaer
- Figur 11.7 Forskel på plan 1 og plan 2
- Figur 11.8 Eksempler på forslag, som skal bringe de sociale klasser tættere på hinanden
- Figur 11.9 Findes løsningen på den stigende ulighed i mange vestlige samfund i en justering af balan
