Forlaget Columbus

Ungdomssociologi

Opgaver til kapitel 2

Sociale forskelle i barndommen (af Mogens Nygaard Christoffersen)

Side 90-95:

Lav rollespil til illustration af Romeo og Julie-barrieren

Diskutér om barrieren kan overvindes? Er den overhovedet et problem, er det ikke bare nu engang sådan, at "lige børn leger bedst"?
Hvis barrieren er et problem, hvem er den så et problem for? For den enkelte? For samfundet?
Diskutér om det er et problem, at der er så skæv social rekruttering til magtfulde positioner i det danske samfund
Diskutér om det er et problem, at der er så skæv kønsmæssig rekruttering til magtfulde positioner i det danske samfund.
Find supplerende statistisk materiale til belysning af social og kønsmæssig ulighed.
Diskuter hvilke sociale processer der kan tænkes at ligge bag de socialt skæve uddannelses- og karriereforløb.
Lav rollespil til illustration af mekanismerne

Side 96-101:

Hvilke problemstillinger ville det rejse, hvis man kunne udvikle effektive metoder til at adskille miljøets bidrag og den biologiske arvs bidrag til forklaring af et barns adfærd?

Side 102-109:

Analysér konsekvenser af omsorgssvigt i forskellige faser af barnets liv ved hjælp af Erikssons udviklingsteori (s. 30 i kapitlet Identitetens datomærkning)
Diskutér hvilke forhold i opvæksten der kan skabe mønsterbrydere.

Side 110-113:

Det påstås ofte, at børn har behov for at være så meget som muligt sammen med deres forældre.
Diskutér i denne sammenhæng negative/positive konsekvenser for børnene af forældres arbejdsløshed. Hvilke mekanismer kan tænkes at være på spil i en negativ påvirkning af barnet.

Side 114-118:

Diskutér andre faktorer end belastende forhold i hjemmet, som kan øge risikoen for at udvikle narkomani.
Diskutér muligheder for i tide at opfange signaler fra og gribe ind over for børn og unge, som har selvmordsovervejelser.

Side 119-123:

Undersøg ved hjælp af statistisk materiale, f.eks. gennem Rigspolitiet: Kriminalitetsstatistik udviklingen i tilfælde af vold begået af børn og unge.

Side 124:

Diskutér for og imod tvangsfjernelse af børn med belastende forhold i hjemmet. Indtag forskellige roller/synsvinkler i relation til argumentation for/imod tvangsfjernelse.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)